Baggrund og tidlige forbrydelser

Pam Hupp blev født i 1958 i Missouri og levede tilsyneladende et ordinært liv som gift kvinde. Hendes kriminelle karriere begyndte at afsløres efter en række mistænkelige dødsfald i hendes nære omgangskreds, der alle havde økonomiske forbindelser til hende.

Hupps første kendte forbrydelse var sandsynligvis mordet på hendes veninde Betsy Faria den 27. december 2011. Betsy blev fundet knivstukket 55 gange i sit hjem i O'Fallon, Missouri. Kort før sin død havde Betsy ændret modtageren af sin livsforsikring på 150.000 dollars fra sin mand Russ Faria til Pam Hupp. Dette økonomiske motiv blev først senere centralt i efterforskningen.

I første omgang blev Betsys mand Russ Faria uretfærdigt dømt for mordet og idømt 25 års fængsel. Dommen blev dog omstødt i 2015, efter at nye beviser pegede på Pam Hupp som den sandsynlige gerningsmand. Pam havde været den sidste person, der så Betsy i live, og hendes forklaring indeholdt flere modsigelser.

Shirley Neumann-sagen

I 2013, mens Russ Faria sad fængslet for sin kones mord, døde Pam Hupps 77-årige mor Shirley Neumann efter et fald fra en tredje sals altan. Døden blev oprindeligt klassificeret som et uheld, men politiet genåbnede senere sagen. Kort før sin død havde Shirley ændret sin livsforsikring til at udpege Pam som eneste begunstiget. Pam modtog omkring 120.000 dollars efter moderens død.

Obduktionsrapporten viste, at Shirley havde benzodiazepiner i blodet, hvilket rejste spørgsmål om, hvorvidt hun var blevet bedøvet før faldet. Sagen forbliver teknisk uopklaret, men efterforskere betragter Pam Hupp som primær mistænkt.

Louis Gumpenberger-mordet

Den 16. august 2016 skød Pam Hupp den 33-årige Louis "Lou" Gumpenberger fem gange i sit hjem i O'Fallon. Hun påstod over for politiet, at Gumpenberger havde invaderet hendes hjem med en kniv, mens han råbte noget om "Russ' penge" – en åbenlys reference til Russ Faria.

Efterforskningen afslørede hurtigt, at Hupps påstand var et iscenesat angreb. Hun havde lokket den psykisk sårbare Gumpenberger til sit hjem under påskud af at tilbyde ham penge for at køre hende til en velgørenhedsbegivenhed. Beviser viste, at hun havde givet ham 900 dollars kontant og en note, hvor hun havde dikeret tekst, der skulle få det til at ligne, at han arbejdede for Russ Faria.

Politiet fandt også, at Hupp havde købt et engangsmobiltelefonkort for at kontakte Gumpenberger, hvilket demonstrerede formediteret mord. Hendes plan var tilsyneladende at myrde Gumpenberger og iscenesætte det som et angreb imod hende for at styrke narrativet om, at Russ Faria var den sande morder.

Retssag og dom

I juni 2019 erkendte Pam Hupp sig skyldig i førstegrads mord på Louis Gumpenberger for at undgå dødsstraf. Hun blev idømt livstid i fængsel uden mulighed for prøveløsladelse. Ved at acceptere en plea deal undgik anklagemyndigheden en langvarig retssag.

Under retssagen fremkom det, at Hupp havde planlagt mordet omhyggeligt i et forsøg på at ramme Russ Faria og beskytte sig selv mod fornyet efterforskning af Betsy Farias mord. Hendes iscenesættelse af forbrydelsen var dog så dårligt udført, at politiet hurtigt gennemskuede hendes løgne.

Efterforskning af tidligere dødsfald

Efter Hupps domfældelse genåbnede myndighederne i Missouri efterforskningen af både Betsy Farias og Shirley Neumanns død. Anklagere udtalte offentligt, at de mente, Hupp var ansvarlig for begge dødsfald, men juridiske kompleksiteter og bevisbyrden har gjort det udfordrende at rejse formelle anklager.

Russ Faria, der blev frikendt i 2015, anlagde civilsag mod flere politibetjente og anklagere, som han mente havde ignoreret beviser, der pegede på Pam Hupp. I 2020 modtog han en forligsskade på 2 millioner dollars fra Lincoln County.

Kulturel påvirkning

Sagen om Pam Hupp har fået betydelig medieomtale og er blevet behandlet i flere true crime-podcasts og tv-dokumentarer. NBC lavede i 2021 en miniserie med titlen "The Thing About Pam" med Renée Zellweger i hovedrollen som Pam Hupp.

Sagen illustrerer problemerne med tunnel vision i kriminalefterforskning, hvor Russ Faria blev dømt uretmæssigt, mens den egentlige gerningsmand forblev på fri fod i flere år. Den viser også, hvordan økonomisk vinding gennem livsforsikringer kan være et stærkt motiv for seriedrab.