Amazonas i krise: Lulas indsats – en spinkel redningskrans?
Amazonas-regnskoven, ofte kaldt Jordens lunger, står over for en eksistentiel krise. Mellem 2001 og 2020 forsvandt svimlende 54,2 millioner hektar skov – et areal svarende til Frankrig. Nu peger dystre prognoser på, at yderligere 23,7 millioner hektar kan være tabt inden 2025. Denne eskalerende ødelæggelse drives af en kompleks og ofte brutal blanding af lovlig forretning og ulovlige operationer, der ofte udgør omfattende miljø kriminalitet. Hovedårsagerne er ekspanderende kvægavl og sojaproduktion, samt massiv ulovlig træhugst og skruppelløs minedrift. Konsekvenserne er katastrofale: en uvurderlig biodiversitet og den globale klimabalance er truet, ligesom eksistensgrundlaget for Amazonas' oprindelige folk smuldrer. Selvom politik i Brasilien under præsident Lula da Silva siden 2023 har bremset skovrydning med 22%, er den årlige ødelæggelse stadig langt over niveauet fra 2010'erne, hvilket understreger krisens dybde.
Militærjunta til svindel: Kvæg og soja driver skovrydning
Tragedien i Amazonas har rødder tilbage til 1970'erne. Dengang opfordrede den brasilianske militærjunta aktivt til kolonisering og skovrydning for at bane vej for kvægfarme. Denne politik skabte fundamentet for en eksplosiv stigning i afskovning, der voksede med 352% mellem 2001 og 2020. Kvægavl alene er ansvarlig for chokerende 80% af dette skovtab. Hver dag forsvinder et regnskovs-areal på størrelse med 3.500 fodboldbaner, meget af det gennem ulovlig træhugst og rydning. I delstater som Pará, som står for 36,4% af den nylige afskovning, er store urskovsarealer blevet ofret for monokulturer af sojabønner til sojaproduktion. Trods et internationalt sojamoratorium fra 2006, der skulle stoppe køb af soja fra nyligt ryddede områder i Amazonas, afslører undersøgelser en fortsat skandale: over 1.000 kvadratkilometer skov blev ryddet til sojadyrkning i Mato Grosso alene mellem 2009 og 2019. Landbrugere omgår systematisk reglerne, ofte med et element af korruption i spil, ved først at anvende ryddede områder til kvæg i nogle år – en praksis kendt som landbrugsrotation – før de skifter til soja.
BR-319 motorvej: Infrastruktur fremmer ulovligheder
Infrastrukturprojekter er ødelæggelsens livsnerver i Amazonas. Store motorveje, som den kontroversielle BR-319 der aktuelt asfalteres, åbner hidtil uberørte regnskovs-områder og gør det lettere at transportere varer fra illegale rydninger. Satellitdata viser, at 41% af den brasilianske Amazonas allerede er fragmenteret af veje. Hver ny hovedvej udløser en bølge af sekundære problemer: et tætmasket net af ulovlige sideveje, spekulativt landopkøb – undertiden med brug af afpresning – og voldelige konflikter om jordrettigheder, der kan eskalere til skyderi.
Chiquitanía: Skovrydning fører til tørke og floddelfin død
I den nordlige Chiquitanía-region har massiv afskovning til kvægavl ændret det lokale mikroklima. Nedbøren er faldet med 17%, hvilket forværrer tørke og skaber ideelle betingelser for skovbrande. I 2023 raserede brande et område på størrelse med Tennessee – en stigning på 35,4% fra året før, på trods af en generel nedgang i skovrydning i Amazonas. Den ekstreme tørke i 2023, forstærket af vejrfænomenet El Niño og de globale klimaforandringer, resulterede i historisk lave vandstande i floderne. Dette kulminerede tragisk med massedød for 154 floddelfiner i Lake Tefé.
Bandekriminalitet: Ulovlig skovhugst og korruption
Ulovlig træhugst udgør en enorm trussel mod Amazonas. Mellem 2022 og 2023 blev 126.000 hektar regnskov fældet ulovligt, en stigning på 19%. Velorganiserede netværk, der opererer som bandekriminalitet, anvender avanceret teknologi og satellitdata til at lokalisere værdifulde træer. De anlægger illegale veje og "hvidvasker" tømmeret via falske "grønne" certificeringsordninger, ofte muliggjort af korruption og bestikkelse. I beskyttede reservater som Rio Preto-Jacundá udnyttede ulovlige skovhuggere svækket statslig kontrol under den tidligere brasilianske regering til at fælde områder større end København.
Yanomami-folket: Ulovlig guldgravning trods indgreb
Samtidig har ulovlig guldgravning i Yanomami-folkets territorium i Amazonas udløst en humanitær katastrofe. Kviksølvforgiftning, malariaepidemier og voldelige konfrontationer mellem minearbejdere og de oprindelige folk er blevet dagligdag. Denne form for miljø kriminalitet har vidtrækkende konsekvenser. Selvom Lula da Silva-regeringen i Brasilien i 2023 indsatte militæret for at fjerne op mod 20.000 ulovlige minearbejdere, er den skadelige minedrift kun aftaget midlertidigt.
Amazonas' tipping point: CO2-udslip og savannedannelse
Forskere advarer: Fortsat afskovning, der rammer 20% af Amazonas' samlede areal, kan udløse et kritisk tipping point for hele økosystemet. Bliver regnskoven for fragmenteret, mister den sin evne til selvopretholdelse ved at generere egen regn via evapotranspiration – processen hvor træer frigiver vanddamp, der danner skyer. Et kollaps ville frigive estimeret 90 milliarder ton CO2, svarende til 2,5 gange verdens årlige fossile udledninger, og risikerer at omdanne store dele af Amazonas til tør savanne. Dette vil accelerere de globale klimaforandringer. Målinger indikerer, at den sydlige del af Amazonas allerede er gået fra at absorbere CO2 til at være en nettokilde af drivhusgasser. Siden 1980 er tørkeperioder blevet 2-3 uger længere, hvilket svækker træernes modstandskraft mod skovbrande og skadedyr. En undersøgelse i Science Advances dokumenterer, hvordan afskovning allerede har forsinket monsunens start, hvilket yderligere mindsker den livsvigtige nedbør i Amazonas-bassinet.
Håb i mørket: Oprindelige folks kamp og nye trusler
Midt i ødelæggelsen findes der dog lyspunkter og modstand. Oprindelige folks territorier i Amazonas fungerer som en vital buffer. De dækker over halvdelen af den brasilianske regnskovs areal, men står kun for 5% af den samlede afskovning. Territorier som Suruí og Yanomami har vist sig som effektive bolværker mod skovrydning, trods et enormt pres. I 2023 faldt tabet af trædække i disse områder med 73%, delvist takket være styrket overvågning og indsats. Præsident Lula da Silvas genindførte politik, herunder genåbningen af Amazonfondet, øget antal inspektioner og internationalt samarbejde, har vist de første positive tegn i kampen mod miljø kriminalitet i Brasilien. Mellem august 2022 og juli 2023 faldt afskovningen til 9.001 kvadratkilometer – det laveste niveau siden 2018. Udfordringerne forbliver dog enorme. Planer om at asfaltere BR-319, bygge Ferrogrão-jernbanen og udvinde gas i den vestlige Amazonas truer med at åbne nye, sårbare regnskovs-områder for yderligere ødelæggelse.
Veje ud af krisen: Landbrug og stop for EU-soja
Vejen frem for Amazonas indebærer også potentialet i et mere intensivt landbrug. En model fra Nature Sustainability peger på, at ved at øge tætheden af kvægavl på eksisterende græsarealer og dyrke sojaproduktion på allerede nedlagte græsmarker, kan man undgå yderligere 5,7 millioner hektar afskovning. Dette kræver dog stærk politisk vilje til at håndhæve love, bekæmpe jordspekulation og styre udviklingen væk fra uberørt regnskov. Globalt forbrug og international forretning spiller også en nøglerolle. Rapporter har afsløret en udbredt skandale: EU's import af påstået "afskovningsfri" soja til kvægfoder er ofte en illusion. Produkter fra nyligt ryddede områder i Amazonas "hvidvaskes" gennem komplekse forsyningskæder, et system der kan involvere korruption. Fremtidige certificeringsordninger skal derfor dække hele produktionskæden, ikke kun isolerede afgrøder, for at bekæmpe denne form for miljø kriminalitet.
Amazonas på vippen: Globalt samarbejde er sidste chance
Amazonas balancerer på en knivsæg. Fremtiden for denne vitale regnskov afhænger af, om det lykkes at vende den destruktive kurs gennem globalt samarbejde, innovativ teknologi og en styrket beskyttelse af oprindelige folks rettigheder. Alternativet er, at verden mister ikke blot en uvurderlig skat af biodiversitet, men et fundamentalt klimasystem, der har holdt planeten i balance. Det handler, som en ekspert formulerer det, ikke kun om at redde træer, men om at bevare en kompleks økologisk mekanisme, der påvirker globale klimaforandringer. Med anslået 400 milliarder træer endnu stående i Amazonas, er tiden knap, men håbet er ikke ude. Den endelige skæbne for Jordens lunger afgøres i disse år.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om kriminalitet, der ryster vores verden – fra lokale forbrydelser til global miljøkriminalitet.
