En afvist afghansk asylansøger dræbte den 22. januar 2025 en toårig dreng og en ung mand i en park i Aschaffenburg i Tyskland. Det unge mand var død efter at have forsøgt at beskytte barnet. Knivangreb fandt sted i fuldt dagslys og kastede byen ind i shock. To andre personer blev såret i angreb. Brutaliteten, især da et lille barn blev dræbt, chokerede hele Tyskland — blot ti dage før det tyske valg den 2. februar 2025.

Gerningsmanden havde fået afvist sin asylansøgning og skulle aldrig have været i Tyskland på tidspunktet for drabet. Et udvisningsforsøg var mislykket kort før angreb. Omstændighederne, der gjorde det muligt for en udvisningspligtig mand at blive i landet og begå en så grusom forbrydelse, rejste straks spørgsmål om myndighedsfejl.

Ofrene

Det yngste offer var en dreng, der netop var blevet to år gammel, da han besøgte parken med sin familie. Det andet drabsoffer var en ung mand, der ifølge vidneforklaringer spontant greb ind for at beskytte barnet. Hans modige forsøg på at stoppe angriberen kostede ham livet. De to øvrige sårede modtog medicinsk behandling, og deres skader var efter første rapporter ikke livstruende.

Angreb udløste sorg og forfærdelse på tværs af Tyskland. At et lille barn blev offer for en sådan voldsdåd intensiverede forbrydelsens emotionelle virkning. Den hjælper, der satte sit liv på spil, blev efter sin død af mange betegnet som helt.

Mislykket udvisning

I centrum af den efterfølgende debat stod spørgsmålet om, hvordan det var muligt for gerningsmanden at blive i Tyskland på trods af afvist asylansøgning og udvisningspligt. Efter første oplysninger var et udvisningsforsøg mislykket kort før drabet. De præcise årsager — om logistiske problemer, manglende dokumenter eller nægtelse fra oprindelseslandet — blev ikke straks offentliggjort, hvilket intensiverede kritikken af myndighederne.

Sagen føjer sig til en række voldsdåd begået af afvist asylansøgere, der på trods af udvisningspligt blev i Tyskland. Hver enkelt sådan sag har skærpet den politiske debat om effektiviteten af det tyske udvisningssystem.

Politiske konsekvenser før valget

Knivangreb i Aschaffenburg fandt sted i en politisk højsensitiv fase, blot ti dage før det tyske valg 2025. Sagen dominerede straks valgkampen og skærpede debatten om asyl- og migrationspolitik som få andre begivenheder. Alle partier blev tvunget til at tage stilling til sagen.

Konservative og højreorienterede partier krævede drastiske stramninger af udvisninger og en fundamental ændring af migrationspolitikken. Regeringspartierne kom massivt under pres for at forklare myndighedsfejlene. Selv politikere, der tidligere havde argumenteret for en mere liberal asylpolitik, indrømmede, at forbedringer af udvisningssystemet var presserende nødvendig.

Angreb intensiverede den i forvejen intense offentlig diskussion om sikkerheden i Tyskland og kontrollen med udvisningspligtige personer. I Aschaffenburg selv afholdtes mindemarcher og stillevagter. Byen, som allerede i 1984 oplevede den uopklaret drab på 19-årige sygeplejerskelev Maria Köhler, måtte igen forarbejde en alvorlig voldskriminalitet.

Efterforskning og opklaring

Anklagerinstitutionen indledte straks efterforskning. Ud over strafferetlig forfølgelse af gerningsmanden blev der også undersøgt, hvilke myndigheder der var involveret i udvisningsprocessen, og hvor præcist fejlene lå. Kravet om fuldstændig opklaring kom fra hele det politiske spektrum.

Sagen Aschaffenburg blev et symbol på nødvendigheden af at reformere asyl- og udvisningssystemet grundlæggende. Spørgsmålet om, hvor mange yderligere udvisningspligtige personer der opholdt sig i Tyskland, og hvilken fare de udgjorde, optog offentligheden langt ud over valgdagen.