Den 10-årige pige der blev begravet levende i en kasse
Den 10-årige Ursula Maria Herrmann forsvandt den 15. september 1981 omkring klokken 15:15 fra familiens have i den lille bayerske by Eching nord for München. Hun blev låst inde i et selvbygget jordlokale på kun 1,2 x 1,2 x 1,5 meter og kvalt, formentlig af iltmangel. Først 27 år senere førte banebrydende stemmeteknologi til domfældelsen af postbuddet Werner Mazurek – en milepæl i tysk kriminalhistorie.
Forsvandt fra haven – fundet i skoven
Den septemberdag i 1981 legede Ursula i haven ved familiens hus i det rolige boligkvarter. Pludselig var hun væk. Kort efter modtog politiet en kassettebånd fra kidnapperen: Han krævede to millioner D-mark i løsesum. Familien og politiet fulgte instruktionerne, men den lille pige blev ikke fundet.
Næsten tre år senere, den 30. august 1984, stødte skovgæster på et mærkeligt træskur nedgravet i jorden i en skov ved Eching. Inde i det primitive fængsel lå Ursulas lig. Konstruktionen var enkel, men effektiv: Hun havde ingen chance for at undslippe og var kvalt i mørket. Efterforskningen løb ud i sandet. I over to årtier forblev sagen uopklaret og blev en af Tysklands mest kendte cold cases.
Stemmeteknologi knækkede sagen
Gennembrudet kom i april 2007. Werner Heinz Mazurek, født 1949 og ansat som postbud i Eching, tilstod pludselig forbrydelsen. Men hvad havde afsløret ham efter et kvart århundrede?
Svaret lå i moderne teknologi. Allerede i 1981 havde kriminalpolitiet forsøgt at analysere stemmen på løsesumsbåndet – uden resultat. I 2007 anvendte efterforskerne programmet BATVOX, et avanceret system til akustisk analyse. Resultatet var klart: Stemmen på båndet matchede Werner Mazureks stemme med over 99 procents sandsynlighed.
Det var første gang i Tyskland, at en stemmanalyse blev accepteret som retskraftigt bevis – et banebrydende øjeblik for forensisk videnskab. "De retsmedicinske undersøgelser, især stemmeanalysen, har spillet en nøglerolle og sætter nye standarder," forklarede overanklageren ved domsafsigelsen.
Træspor pegede på morderen
Udover stemmeanalysen leverede også træsammenligninger afgørende beviser. Brædderne fra jordlokadet blev sammenlignet med træ fra Mazureks garage. Resultaterne var entydige: Maskinbearbejdningen var identisk, ligesom harpiksprøverne. Det drejede sig om byggetræ af gran fra Eching-området – og brædderne stammede uden tvivl fra Mazureks besiddelse.
Retten i Augsburg dømte Werner Mazurek den 28. november 2008 for kidnapning med forsæt til drab, mord og overtrædelse af våbenloven til fængsel på livstid. Dommen blev endelig i 2009, efter at den tyske højesteret afviste appellen.
Naboen var morderen
For familien Herrmann betød dommen efter 27 år endelig vished. "Efter 27 år har vi gewished. Gerningsmanden var en nabo," sagde faren Hermann Herrmann dagen efter dommen. Ironien var særligt bitter: Mazurek havde som postbud regelmæssigt leveret post til familien Herrmann og var kendt af forældrene.
Mazureks hustru Irmgard M. blev frifundet i 2010. Medvirken til forbrydelsen kunne ikke bevises. Hun havde ifølge egne udsagn intet vidst om sin mands planer.
En ny æra for kriminalteknologi
Sagen om Ursula Herrmann har ændret tysk kriminalteknologi markant. Den vellykkede anvendelse af stemmanalyse åbnede nye muligheder for opklaring af både gamle og nye forbrydelser. Det tyske forbundskriminalpoliti dokumenterede sagen i 2008 som en milepæl i retsmedicinsk arbejde.
I dag er akustiske analyser og mikroskopiske materialsammenligninger standard i efterforskning. Sagen viser, at selv årtier gamle spor pludselig kan blive til stærke beviser gennem ny teknologi – et håb for pårørende til uopklarede forbrydelser verden over.
Sagen forbliver et rystende eksempel på grusomheden ved kidnapninger af børn og samtidig et bevis på, at retfærdighed sommetider kræver tålmodighed – men i sidste ende kan sejre.
