West Memphis Three — 18 år uskyldig fængslet for ritualmord

Sagsdetaljer
Fakta om West Memphis Three
Klassifikation:
Moralsk panik og uskyldige dømte

Fakta om West Memphis Three
Moralsk panik og uskyldige dømte
I maj 1993 fandt politiet tre 8-årige drenge myrdet i West Memphis, Arkansas. Mistanken faldt hurtigt på tre teenagere: Damien Echols, Jason Baldwin og Jessie Misskelley Jr. De hørte metalmusik, bar sort tøj og interesserede sig for okkultisme. Det var nok til at lokale medier og anklagere konstruerede en fortælling om satanistiske ritualdrab.
Misskelley tilstod efter 12 timers afhøring — han har en IQ på 72 og ingen advokat var til stede. Tilståelsen var fuld af faktuelle fejl. Alligevel dømte juryen alle tre.
Joe Berlinger og Bruce Sinofskys dokumentarfilm Paradise Lost (1996) og to opfølgere skabte en global bevægelse for de tre. Berømtheder som Johnny Depp, Eddie Vedder og Henry Rollins støttede dem offentligt og finansielt.
Drei Jungen verschwinden
Die 8-jährigen Christopher Byers, Michael Moore und Steve Branch werden in West Memphis als vermisst gemeldet.
Leichen gefunden
Die Leichen der drei Jungen werden in einem Waldgebiet gefunden.
Verhaftung der Teenager
Damien Echols, Jason Baldwin und Jessie Misskelley Jr. werden verhaftet.
Verurteilung
Alle drei werden schuldig gesprochen. Echols erhält die Todesstrafe, die anderen lebenslange Haft.
Paradise Lost erscheint
Die HBO-Dokumentation macht den Fall weltweit bekannt.
DNA-Tests
Neue DNA-Analysen zeigen keine Übereinstimmung mit den Verurteilten.
Freilassung
Alle drei akzeptieren eine Alford Plea und werden nach 18 Jahren entlassen.
I 2011 accepterede alle tre en Alford plea — de erkendte at staten havde bevis nok til domfældelse, men fastholdt deres uskyld. De blev løsladt. DNA-analyse fra gerningsstedet matchede ikke nogen af de tre, men matchede stedforælder til et af ofrene.
West Memphis Three-sagen er et definerende eksempel på moralsk panik i retssystemet: hvad sker der når frygt og fordom erstatter bevis? Sagen ændrede lovgivning om Alford pleas, skabte bevægelse for post-conviction DNA-testing og dokumenterede at dokumentarfilm kan yde en reel retslig funktion.