
Britta Nielsen-sagen genoptages i landsretten
Nye dokumenter fremlagt i kampen om erstatning til staten
Nye dokumenter i millionsag
Landsretten har besluttet at genoptage ankesagen mod Britta Nielsen, der i 2019 blev dømt for at have svindlet den danske stat for 117 millioner kroner. De nye dokumenter, som er fremkommet i sagen, kan få afgørende betydning for, hvor meget af pengene staten reelt kan få tilbage fra den nu 69-årige kvinde.
Ifølge DR drejer det sig om finansielle dokumenter, der kaster nyt lys over Britta Nielsens formueforhold i perioden både før og efter, hun blev anholdt i Sydafrika i 2018. Dokumenterne er fremlagt af både statens advokater og forsvarssiden.
Kampen om de stjålne millioner
Siden Britta Nielsen blev dømt, har der været en vedvarende juridisk kamp om, hvordan staten kan inddrive pengene. Hidtil er der blevet inddrevet cirka 24 millioner kroner gennem salg af ejendomme, biler og andre aktiver tilhørende Britta Nielsen og hendes familie.
Men der resterer stadig omkring 93 millioner kroner, og spørgsmålet er, om disse penge overhovedet findes. Forsvarssiden har tidligere argumenteret for, at pengene er brugt gennem årene på luksusrejser, dyre biler og et overdådigt forbrug, mens staten mener, at der stadig kan være skjulte aktiver.
Det er netop dette spørgsmål, som de nye dokumenter kan være med til at belyse. økonomisk kriminalitet af denne størrelse efterlader normalt et sporbart papirhoved, men Britta Nielsen-sagen har vist sig særligt kompleks.
Danmarks største bedrageri
Britta Nielsen arbejdede i Socialstyrelsen i 40 år og udnyttede sin position til systematisk at overføre millioner af kroner til egne konti. Pengene var øremærket til udsatte børn og familier, men endte i stedet med at finansiere et ekstremt luksusliv for Nielsen og hendes familie.
Hun blev anholdt i Sydafrika i oktober 2018, hvor hun var flygtet hen efter at have trukket de sidste millioner ud. Efter en længere udleveringssag blev hun sendt tilbage til Danmark og idømt seks års fængsel ved Glostrup Byret i 2019.
bedragerisager af denne størrelsesorden er sjældne i Danmark, og sagen har sat fokus på kontrolsystemerne i de offentlige myndigheder.