Skyggen bag hegnet
Podcast

Mørket i South Central: Da døden holdt pause i Los Angeles

Vært
Elliot Gawn

Skyggerne over City of Angels

Under den californiske sols ubarmhjertige skær og bag Hollywoods glitrende facader gemte der sig i årtier en mørk og fortærende hemmelighed. I South Los Angeles, hvor asfalten ånder af nattens varme og skæbner flettes sammen i et tætmasket net af håb og desperation, bevægede en jæger sig lydløst gennem gaderne. Lonnie Franklin Jr. var ikke blot en mand; han var en personificering af det mørke, der trives, når verden kigger den anden vej.

Gennem en kalejdoskopisk linse af social ulighed og systemisk ligegyldighed formåede han at væve sin blodige sti fra midten af 1980'erne og helt frem til 2007. Hans ofre var de usynlige – kvinder, hvis stemmer ofte blev kvalt af samfundets fordomme, før de overhovedet nåede at råbe om hjælp. Det var her, i de støvede gyder bag 81st Street, at døden fandt sit hvilested, mens resten af verden fejrede den amerikanske drøm.

Den lange dvale og morderens genkomst

Det, der gav Lonnie Franklin Jr. det ildevarslende tilnavn The Grim Sleeper, var det gådefulde tomrum i hans morderiske CV. Mellem 1988 og 2002 syntes rædslen at tage en pause, en fjorten år lang dvale, hvor de københavnske nætter måske var kolde, men de californiske var tynget af en uforklarlig stilhed. Men stilheden var en illusion, et bedrag skabt af en mand, der formåede at gemme sit sande ansigt bag rollen som den hjælpsomme mekaniker og gode nabo.

Kugler flænsede nattens ro, da han i 2002 vendte tilbage til sine brutale instinkter, men sandheden er, at mørket aldrig rigtig forlod ham. Han udnyttede crack-epidemien som et røgslør, og i politiets arkiver samlede sagerne støv under den uofficielle og kyniske betegnelse NHI – No Humans Involved. Det er her, true crime-genren ofte bliver udfordret; for var Franklin et genialt monster, eller var han blot et produkt af et system, der vægtede nogle liv højere end andre?

DNA-tråden og pizzastykket der fældede en morder

Retfærdighedens mølle maler ofte langsomt, men i Lonnie Franklins tilfælde var det en moderne teknologisk genistreg, der endelig fik maskineriet til at rotere. Da efterforskerne benyttede sig af familiær DNA-søgning, pegede pilen pludselig på Franklins søn, Christopher, hvis profil var i systemet efter en våbenforseelse. Dette var det afgørende gennembrud, der førte civilklædte betjente til en lokal fødselsdagsfest, hvor de overvågede morderen med en falks præcision.

Scenen, hvor en betjent forklædt som tjener indsamlede et efterladt pizzastykke og en brugt serviet, står som et af de mest dramatiske øjeblikke i moderne kriminalhistorie. Det var i disse banale rester af et måltid, at Franklins genetiske signatur blev fundet, og den usynlige mand endelig fik et ansigt. Den 7. juli 2010 blev han anholdt foran sit hjem, omgivet af de naboer, der i årevis havde betragtet ham som en ven, uvidende om de hundredvis af fotografier af kvinder, han gemte i sit hus.


Tales of the Grim Sleeper og den dokumentariske nødvendighed

For dem, der ønsker at forstå dybden af denne tragedie, er Nick Broomfields dokumentarfilm Tales of the Grim Sleeper fra 2014 uomgængelig. Filmen bevæger sig væk fra den traditionelle politirapport og træder i stedet direkte ind i det lokalsamfund, som Franklin terroriserede. Broomfield fanger det komplekse menneskelige drama med en råhed, der både provokerer og rører, og han formår at give ofrene deres menneskelighed tilbage.

Dokumentaren er dog ikke uden sine kontroverser; nogle kritikere har påpeget, at dens uredigerede portræt af miljøet grænser til det voyeuristiske. Men netop i denne kompromisløse skildring af fattigdom og svigt finder værket sin styrke. Den udfordrer os til at se på de sociale strukturer, der gjorde det muligt for en seriemorder at operere i det skjulte i over tyve år. Det er ikke bare en fortælling om en morder, men en anklage mod den kollektive tavshed.

Dommens dag og eftermælets alvor

Da Lonnie Franklin Jr. endelig stod foran en dommer i 2016, var det kulminationen på en rejse gennem sorg, vrede og søgen efter svar. Han blev dømt for ti drab, men skyggerne i hans baghave antyder et langt højere tal, måske helt op mod et hundrede ofre. Hans død i San Quentin-fængslet i 2020 satte et punktum for hans fysiske eksistens, men efterlod et sår i South Los Angeles, der stadig ikke er fuldt helet.

Sagen om The Grim Sleeper minder os om, at true crime ikke blot er underholdning; det er en spejling af vores samfunds mørkeste afkroge og en påmindelse om de liv, vi vælger at overse. Det kræver en meddagsprudent og respektfuld tilgang at navigere i disse fortællinger, så vi ikke blot genfortæller rædslen, men også reflekterer over de menneskelige omkostninger bag overskrifterne.

Lyt til podcasten om The Grim Sleeper på Spotify eller se dokumentaren på HBO Max og følg KrimiNyt for flere dybdegående true crime-analyser.

Elliot Gawn

Admin

Share this post: