Grace Budds forsvinden i Manhattan: Fish som 'Frank Howard'
Den 3. juni 1928 forsvandt den 10-årige Grace Budd fra sin families lejlighed på Manhattan i New York, lokket væk af en ældre mand, der præsenterede sig som Frank Howard. Hendes forsvinden markerede starten på en af de mest chokerende sager i USA's kriminalhistorie. Bag aliaset Frank Howard gemte sig Albert Fish: en seriemorder, kannibal og børnemisbruger, hvis rystende gerninger og ekstreme vold stadig vækker afsky.
Fishs barndom: Fra Skt. John's til sadomasochismens start
Albert Fish, også kendt under øgenavnene The Boogey Man og The Gray Man, havde en barndom præget af dybe traumer. Født som Hamilton Howard Fish i 1870 i Washington D.C., mistede han sin far som femårig. Hans mor, der angiveligt led af psykiske problemer, sendte ham på børnehjemmet St. John’s Orphanage, hvor han ifølge egne senere udsagn blev udsat for systematisk mishandling. Fish fortalte, at synet af drenge, der blev pisket, plantede kimen til hans sygelige fascination af smerte. Denne fascination udviklede sig til selvskadende adfærd, hvor han blandt andet stak nåle under neglene og slog sig selv med et sømbeslået bræt, en manifestation af tidlig sadisme og masochisme.
Ungdomsliv, prostitution og dobbeltliv i New York
I teenageårene arbejdede den unge Fish kortvarigt som mandlig prostitueret i New York, hvilket yderligere kan have forstærket hans sadomasochistiske tendenser. Han giftede sig i 1898 og fik seks børn, men ægteskabet opløstes i 1917, da hans kone forlod ham. På trods af sin tiltagende psykopati blev han af sine børn beskrevet som en omsorgsfuld far.
Grace Budds mord: Kannibalisme og 'børn i hver stat'
Fishs kriminelle løbebane eskalerede gradvist fra mindre forseelser til bestialske mord i 1920'erne. Hans ofre var primært sårbare børn, ofte fra fattige og marginaliserede familier. Over for psykiateren Fredric Wertham påstod han senere: "Jeg havde børn i hver stat." Den mest berygtede af hans forbrydelser blev mordet på Grace Budd. Fish havde oprindeligt kontaktet familien Budd under påskud af at ville ansætte sønnen Edward. Da han så 10-årige Grace, ændrede hans planer sig fatalt. Han lokkede pigen med til et forladt hus i Westchester County, New York, under foregivende af en fødselsdagsfest. I huset kvalte han hende, foretog en brutal partering af liget og engagerede sig i kannibalisme, idet han spiste dele af hende over de følgende ni dage.
Brevets spor: Det lysegule papir der fangede Fish
Seks år efter mordet, i november 1934, modtog Grace Budds forældre et anonymt brev. Skrevet på lysegult papir og underskrevet med initialerne G.H., beskrev brevet i gruopvækkende detaljer, hvordan deres datter var blevet myrdet og spist. Politiet i New York sporede papiret til en kontorleverandør, hvilket ledte dem direkte til Albert Fishs bopæl på Manhattan. Da han blev anholdt den 13. december 1934, tilstod han prompte: "Jeg spiste hende."
Retssagen 1935: 29 nåle og Werthams vidneudsagn om Fish
Retssagen mod Albert Fish i White Plains i marts 1935 blev en intens konfrontation mellem forsvarets påstand om sindssyge og anklagerens argument for rationel, kalkuleret ondskab. Forsvaret fremhævede Fishs bizarre, psykotiske religiøse vrangforestillinger; han hævdede, at guddommelige stemmer beordrede ham til at ofre børn som en form for soning. Den anerkendte psykiater Fredric Wertham vidnede om, at Fish led af en ekstremt sjælden kombination af over tyve seksuelle parafilier, herunder pædofili, nekrofili og urofili, ud over hans udtalte sadomasochistiske tilbøjeligheder. Som bevis på hans selvskadende adfærd blev en røntgenundersøgelse, der afslørede 29 nåle indlejret i hans bækkenområde, præsenteret. Denne afsløring fik dommer Frederick P. Close til at beordre kvinder fjernet fra retssalen under Werthams vidneudsagn om Fishs psykiske sygdom.
Skyldig! Beviser på planlægning og juryens kontroversielle dom
Anklager Elbert Gallagher argumenterede imidlertid, at Fishs handlinger var nøje planlagte og derfor ikke udtryk for juridisk sindssyge. Han påpegede, at Fish havde forberedt sig ved at købe værktøj og udvælge et isoleret gerningssted, hvilket beviste, at han forstod, at hans handlinger var forkerte. Efter kun fire timers votering fandt juryen Fish juridisk tilregnelig og dermed skyldig. Et jurymedlem bemærkede efterfølgende: "Vi vidste, han var sindssyg, men han fortjente at dø."
Henrettelse i Sing Sing ('36): Fishs smil og sidste ord
Den 16. januar 1936, i en alder af 65 år, blev Albert Fish henrettet i den elektriske stol i Sing Sing-fængslet. Øjenvidner berettede, at han smilede svagt og udtrykte, at han glædede sig til at opleve henrettelsen – det ultimative kick. Hans sidste, forvirrede ord skulle angiveligt have været: "Jeg ved ikke, hvorfor jeg er her. Alt føles så utydeligt."
Arven fra Fish: Sindssyge, M’Naghten-reglen og familietab
Sagen om Albert Fish fik stor betydning for den efterfølgende debat om sindssyge som forsvar i strafferetten i USA. Mens nogle kriminologer og psykiatere pegede på hans ekstreme psykiske forstyrrelser som tegn på dyb psykose, fastholdt domstolen den snævre M’Naghten-regel, der primært fokuserer på gerningsmandens evne til at skelne mellem ret og forkert i gerningsøjeblikket. For Grace Budds familie var tabet og den efterfølgende retssag en ubærlig tragedie. Hendes far, Albert Budd Sr., døde af sorg få år efter, mens moren Delia tilbragte resten af sit liv med at besøge sin datters grav. I dag står Albert Fish tilbage i kriminalhistorien, ikke kun som The Gray Man, The Boogey Man eller The Brooklyn Vampire, men som en uhyggelig påmindelse om den menneskelige ondskabs dybder og den vedvarende udfordring med at forstå og håndtere ekstrem psykopati og psykisk sygdom inden for retssystemet.
Kilder:
Dyk ned i flere rystende sager om ekstrem psykopati og historiske forbrydelser. Følg KrimiNyt og bliv klogere på menneskets mørkeste afkroge.