12. sep 1997: Allen Pace III's $18,9 mio. kontantkup i LA
Efter midnat den 12. september 1997 trængte seks mænd ind i Dunbar Armoreds pengedepot på Mateo Street i Los Angeles' industriområde, Californien. På under en halv time forsvandt de med 18,9 millioner dollars i kontanter, hvilket på daværende tidspunkt markerede det største kontantrøveri i USA's historie. Dette dristige røveri var planlagt af en insider: den tidligere sikkerhedsinspektør Allen Pace III. Sammen med sine medskyldige udnyttede han dybdegående insider-viden om sikkerhedssystemerne til at udføre en næsten perfekt forbrydelse. Det skulle tage efterforskerne over to år at komme på sporet af gerningsmændene. Sagen afslørede et komplekst netværk af planlægning, pengehvidvask – en alvorlig form for økonomisk kriminalitet – og et overmod, der til sidst fældede dem.
Allen Pace III: Planlægningen og rekrutteringen af holdet
Alt udsprang fra Allen Pace III, en 30-årig sikkerhedsekspert fra Compton, hvis stilling hos Dunbar Armored gav ham enestående adgang til pengedepotets indre. Som regional sikkerhedsinspektør kendte Pace hver en krog: sikkerhedskameraernes blinde vinkler, vagternes skift, og præcis hvor pengesækkene med de højeste seddelværdier blev opbevaret. Hans job krævede endda, at han kontrollerede brandslukkere og låse, hvilket var den perfekte dækning for at fotografere layoutet af gerningsstedet og notere adgangskoder. Skæbnen ville dog, at Pace blev fyret den 11. september 1997 – blot en dag før det planlagte røveri – angiveligt for at manipulere med firmabilerne. Selvom fyringen kunne have spoleret kuppet, havde Pace allerede samlet sit hold: fem barndomsvenner med erfaring som vagtfolk – Erik Damon Boyd, Thomas Lee Johnson, Freddie Lynn McCrary Jr., Terry Wayne Brown Sr. og Eugene Lamar Hill Jr. De fleste af dem forestillede sig, at de skulle stjæle et par hundrede tusind dollars; ingen var forberedt på de mange millioner i penge, der ventede i depotet.
Natten: Fra alibi i Long Beach til kuppet på Mateo Street
Røveriet blev iværksat kort efter klokken 22.00 den 12. september, da gruppen ankom til en fest i Long Beach for at skaffe sig et alibi. De forlod festen diskret to timer senere, klædt i sort og bevæbnet. De parkerede en lejet lastbil bag Dunbar Armoreds pengedepot på Mateo Street, og med en nøgle, Pace havde beholdt, låste de sig ind gennem en sidedør. Inde i personalekafeteriaen på gerningsstedet ventede de i mørket. Klokken 00:30 begyndte nattevagterne deres pauser én efter én. Den første vagt blev mødt af "en maskeret mand med et haglgevær rettet mod hans brystkasse." De fem vagter blev hurtigt overmandet, bundet med gaffatape og tvunget ned på gulvet – alt sammen uden vold eller skud. Pace ledte gruppen direkte til depotskænkene, der usædvanligt stod ulåste grundet den store mængde kontanter opbevaret til weekenden. Allen Pace III vidste præcis, hvilke sække der indeholdt de store mængder af ikke-sekventielle 100-dollarsedler, som ville være sværere at spore. Mens pengene blev læsset i lastbilen, fjernede Pace også harddiskene fra sikkerhedskameraerne – en kritisk detalje, der demonstrerede hans insider-viden. Klokken 01:10 forlod de depotet, og på trods af den store operation efterlod de ikke et eneste fingeraftryk. Tilbage på festen i Long Beach klokken 02:00 spillede gruppen uskyldige, men bag kulisserne blev byttet af stjålne penge diskuteret og fordelt.
Hvidvaskeringen: Fejl ved huskøb fælder banden
I ugerne efter investerede de millioner, blandt andet i huse købt via stråmænd ved tvangsauktioner, en typisk metode inden for hvidvask. Thomas Lee Johnson brugte sin del til at etablere et "miljøvenligt" firma, der reelt fungerede som en avanceret pengevaskemaskine, et klart eksempel på økonomisk kriminalitet. Men i september 1999, to år efter kuppet, begik Eugene Lamar Hill Jr. den afgørende fejl, der skulle fælde banden. Da Hill forsøgte at købe en luksusvilla i Bellflower, Californien, betalte han kontant med en stor bunke 100-dollarsedler, der stadig var bundet med de originale Dunbar-pengebånd. Den mistænksomme ejendomsmægler kontaktede politiet, og en efterfølgende ransagning af Hills hjem afslørede yderligere 650.000 dollars med serienumre fra røveriet, gemt under sofapuderne. Med Hills tilståelse, hvor han agerede som vidne mod sine medskyldige, kunne FBI optrævle hele netværket bag dette omfattende røveri.
Dommene i 2001: Paces 24 år, gåden om $10 mio.
I 2001 blev Allen Pace III idømt 24 års fængsel for sin rolle i Dunbar-røveriet, den længste straf i sagen. Erik Damon Boyd fik 17 år, mens de øvrige fire medlemmer af banden – Thomas Lee Johnson, Freddie Lynn McCrary Jr., Terry Wayne Brown Sr. og Eugene Lamar Hill Jr. – modtog domme på mellem 7 og 10 år. Selvom gerningsmændene bag dette store røveri blev stillet til ansvar, er kun omkring 5 millioner dollars af de stjålne penge nogensinde blevet fundet. Resten menes at være forsvundet i Las Vegas' kasinoer i Nevada eller destrueret af banden, da de opdagede, at visse sedler havde registrerede numre. Skæbnen for de resterende omkring 10 millioner dollars er stadig ukendt, hvilket efterlader en del af sagen som en uopklaret sag med hensyn til de forsvundne midler. Teorier spænder fra hemmelige gemmesteder under Paces tidligere hjem til nedgravede skatte i Mojave-ørkenen. Dunbar-røveriet står tilbage som en sag, der brutalt understregede, hvordan en insiders viden og position kan udnyttes til at omgå selv de mest avancerede sikkerhedsforanstaltninger, og den tjener fortsat som en advarsel for pengedepoter verden over mod lignende former for økonomisk kriminalitet og insider-jobs.
Kilder:
Vil du have flere dybdegående analyser af spektakulære kup og økonomisk kriminalitet? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste sag.