Livstidsdom i 2011: Politiets svigt og 23 års terror
Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden, er en af Danmarks mest berygtede seriemordere og serieforbrydere. I 2011 blev han idømt fængsel på livstid for to mord og seks voldtægter, begået over en rystende periode på 23 år. Disse brutale forbrydelser chokerede ikke blot lokalsamfundet på Amager og i København, men afdækkede også alvorlige svagheder i politiets daværende efterforskning og håndtering af DNA bevis.
Bag om Hansen: Familiefar, træner og seriemorder
Sagen om Marcel Lychau Hansen afslørede et rystende dobbeltliv, hvor en tilsyneladende respekteret mand fra lokalsamfundet kunne operere som serieforbryder i det skjulte i over to årtier. Født den 2. oktober 1965 i Dragør, voksede Hansen op på Amager. Han gik i den lokale skole og stiftede senere familie i Kastrup, hvor han boede med sin samlever gennem 20 år og deres to sønner. Professionelt arbejdede han først som flyttemand og siden i 12 år som flyrengøringsassistent i Københavns Lufthavn frem til sin arrest. I fritiden var Hansen en engageret del af lokalsamfundet, aktiv fodboldspiller for Sundby Boldklub og ungdomstræner for både FC Amager og AB Tårnby. Denne facade af normalitet skjulte dog en mørk side, der manifesterede sig allerede i 1987.
Første offer? Edith Andrup (1987) – Politiets fejl
Den 16. februar 1987 blev den 73-årige enke Edith Louise Andrup fundet kvalt i sin lejlighed i Valby. På gerningsstedet fandt efterforskerne skoaftryk, der senere skulle vise sig at matche Marcel Lychau Hansens. Alligevel fokuserede politiet i København indledningsvist på en anden mistænkt. Ifølge bogen 'Sagen om Amagermanden' havde politiet et vidne, der placerede Hansen nær Andrups bopæl, men en efterforskningsfejl betød, at Hansen fik et fejlagtigt alibi, hvilket forhindrede en tidlig opklaring af dette mord.
Lene Rasmussens mord (1990): DNA pegede på Hansen
Tre år senere, den 26. august 1990, blev den 40-årige skolelærer Lene Buchardt Rasmussen fundet kvalt og voldtaget i Fasanskoven på Amager. Dette mord og denne voldtægt skulle senere blive centrale i sagen mod Amagermanden. Selvom DNA bevis fra gerningsstedet pegede på Marcel Lychau Hansen, førte sagen heller ikke denne gang til en anholdelse eller tiltale. Datidens begrænsede DNA-teknologi og endnu en fejlslagen politiindsats, hvor et centralt vidne, der havde set Hansen nær gerningsstedet i Fasanskoven, blev overset, betød, at Amagermanden kunne fortsætte sin forbryderiske løbebane. I mange år stod disse sager hen som uopklarede sager.
Voldtægtseskalering: Fra 1995 til mælkekarton-DNA 2005
Fra midten af 1990'erne eskalerede Marcel Lychau Hansens kriminelle løbebane med en serie af brutale voldtægter. Den 19. oktober 1995 trængte Amagermanden ind i en villa på Ingolfs Allé på Amager, hvor han under trusler bagbandt og begik voldtægt mod fire unge kvinder. Efterfølgende stjal han smykker og kontanter, hvoraf en del senere blev fundet hos hans ældste søn. Ti år senere, den 3. maj 2005, var Amagerkollegiet i København scene for endnu et overfald. Her brød Amagermanden ind, truede en kvindelig beboer med kniv og udsatte hende for en timelang voldtægt. Under dette overgreb efterlod han afgørende DNA bevis på en mælkekarton.
2010's gennembrud: Kondom ledte til tidligere sager
Den forbrydelse, der endegyldigt skulle fælde Amagermanden, fandt sted den 25. september 2010. Her overfaldt og forsøgte han at begå voldtægt mod en 17-årig pige i en haveforening på Amager. Under sin flugt fra gerningsstedet tabte han et brugt kondom. Det DNA bevis, der blev sikret fra kondomet, matchede ikke blot sporet fra Amagerkollegiet i 2005, men også DNA-profilen fra mordet og voldtægten i Fasanskoven i 1990. Dette gennembrud i politiets centrale DNA-database udløste en intens menneskejagt på den hidtil ukendte seriemorder.
Pågribelsen (12. nov 2010): Stjålne smykker afsløret
Menneskejagten kulminerede den 12. november 2010, da specialstyrker fra Københavns Politi stormede Marcel Lychau Hansens hjem i Valby og foretog arresten af ham. Ransagningen af hans bolig afslørede yderligere beviser, herunder smykker stjålet fra 1995-voldtægten på Ingolfs Allé, fotografier af potentielle gerningssteder og notater, der indikerede planlægning af nye overfald.
Retssagen 2011: DNA-beviser og tvillingeforsvar
Under den efterfølgende retssag i Københavns Byret i 2011 stod Marcel Lychau Hansen tiltalt for en lang række alvorlige forbrydelser, herunder flere tilfælde af mord og voldtægt. Anklagemyndigheden fremlagde et overvældende bevismateriale. Dette inkluderede matchende DNA bevis fra samtlige mord- og voldtægtssager, skoaftryk fra mordet på Edith Louise Andrup i 1987, stærke vidneudsagn fra de overlevende ofre samt de stjålne genstande fundet hos Amagermanden. Trods de overvældende beviser fastholdt Hansen sin uskyld og fremførte den utrolige påstand om, at DNA-beviserne måtte stamme fra en ukendt identisk tvilling – en forklaring der blev effektivt imødegået med genetiske beviser, der viste en sandsynlighed på 1 til 6 milliarder for et sådant match.
Dommen: Hansen fik livstid og erstatning i 2011
Den 22. december 2011 faldt dommen i Københavns Byret. En enstemmig domsmandsret kendte Marcel Lychau Hansen skyldig i næsten alle anklagepunkter og idømte ham livstid i fængsel, en afgørelse der blev mødt med bifald i den fyldte retssal. Udover straffen om fangeskab på livstid, blev Amagermanden også dømt til at betale 1,2 millioner kroner i erstatning til ofrene og deres pårørende.
Bizarre efterspil: Sædsmuglingsforsøg for falsk DNA
Sagen om Amagermanden fik et bizart efterspil, da det under hans fangeskab blev afsløret, at Marcel Lychau Hansen fra fængslet havde forsøgt at smugle sædprøver ud via sin søn. Formålet var et makabert forsøg på at plante falske DNA beviser og kaste mistanke på uskyldige. Dette desperate træk førte til en sigtelse mod sønnen for medvirken til justitsforhindring.
Politikritik: Efterforskningsfejl og efterfølgende reformer
I kølvandet på dommen blev Københavns Politi og andre involverede myndigheder udsat for skarp kritik. Undersøgelser påviste, at adskillige efterforskningsfejl og mangelfuld håndtering af DNA bevis betød, at Amagermanden, en brutal seriemorder og voldtægtsmand, kunne have været pågrebet og stoppet langt tidligere. Sagerne havde i årevis fremstået som uopklarede sager på grund af disse fejl. Kritikken førte til vigtige reformer, herunder en styrkelse af den nationale DNA-database og forbedret samarbejde og koordination mellem de forskellige politikredse i Danmark.
Ofrene og samfundets chok: Tilliden blev ødelagt
For de mange ofre og deres familier markerede retssagen og dommen over Amagermanden en form for afslutning, men de fysiske og psykiske ar efter hans forbrydelser, herunder voldtægt og mord, var dybe og varige. Mange overlevende kæmpede efterfølgende med alvorlige traumer og mentale mén. Sagen om Amagermanden sendte chokbølger gennem lokalsamfundet på Amager, Kastrup og i Valby. Især i de fodboldklubber, som Sundby Boldklub, FC Amager og AB Tårnby, hvor Marcel Lychau Hansen havde været en aktiv og tilsyneladende respekteret skikkelse, blev tillid erstattet af mistro og vantro over det skræmmende dobbeltliv, han havde levet.
Amagermandens arv: Ondskab og politiets fatale fejl
Amagermandens historie står i dag som et af de mørkeste kapitler i nyere dansk kriminalhistorie. Den tjener som en evig påmindelse om ondskabens potentiale bag en normal facade og de katastrofale konsekvenser, systemiske efterforskningsfejl kan medføre. Mens Marcel Lychau Hansen afsoner sin livstidsdom, fortsætter denne rystende sag med at blive analyseret og genfortalt, et vidnesbyrd om en seriemorder hvis gerninger påførte dybe sår i Danmark.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere rystende kriminalsager og efterforskningsdetaljer? Følg KrimiNyt og få sandheden bag Danmarks mørkeste forbrydelser.