Armin Meiwes: Kannibalen fra Rotenburgs berømte retssag
En person, der ligner Armin Meiwes, sidder alene ved et køkkenbord, en tom tallerken og bestik foran sig, døren til fryseren står lidt åben og afslører pakker pakket ind i slagterpapir.
Sag

Armin Meiwes: Kannibalen fra Rotenburgs berømte retssag

Armin Meiwes, også kendt som "Rotenburg Kannibalen", blev i 2002 kendt for at have dræbt og spist en frivillig, han fandt online. Sagen rejste komplekse juridiske spørgsmål om kannibalisme og samtykke.

SSusanne Sperling
6 min read
0 views

Fakta Box

Primært GerningsstedWüstefeld, Tyskland
Offerets IdentitetBernd Jürgen Brandes
GerningsmandArmin Meiwes, også kendt som 'Der Metzgermeister'

Rotenburg 2001: Armin Meiwes' annonce der startede skandalen

I den lille tyske by Rotenburg udspillede sig i 2001 en sag, der skulle ryste Tyskland. Computerteknikeren Armin Meiwes publicerede en chokerende annonce på et online forum: "Søger velbygget mand mellem 18 og 30 år til slagte og spise." Den 43-årige ingeniør Bernd Jürgen Brandes reagerede, drevet af en uforklarlig indre trang. Hændelsen udviklede sig til en af Tysklands mest bizarre og juridisk komplekse kriminalsager, der udfordrede retssystemet med spørgsmål om kannibalisme, samtykke og grænserne for menneskelig autonomi, og som senere ville blive en central retssag.

Armin Meiwes: Fra Essen barndom til kannibalistiske drømme

Armin Meiwes, født i Essen i 1961, havde en opvækst præget af fravær. Faren forlod tidligt familien, og moren stod alene med ansvaret. Allerede som barn udviklede Meiwes en mørk fascination for kannibalisme – et tema, der ifølge senere psykiatriske vurderinger stammede fra dyb ensomhed og alvorlige tilknytningsproblemer. Hans sociale liv udfoldede sig primært på internet, hvor han under aliasset "Der Metzgermeister" (slagtermesteren) ytrede en foruroligende længsel: at "spise en ven, så han aldrig behøver at forlade mig."

Bernd Brandes: Fra Siemens leder til dødelig kannibalinteresse

Bernd Jürgen Brandes, født i Berlin i 1958, kom fra en velstående lægefamilie. Hans liv tog en tragisk drejning, da hans mor omkom i en bilulykke, da han var blot fem år. Senere undersøgelser pegede på, at morens død sandsynligvis var et selvmord, skjult som en ulykke, muligvis udløst af skyldfølelse over en medicinsk fejl. Brandes' far afslørede aldrig sandheden, hvilket ifølge eksperter kan have bidraget til kronisk angst og selvdestruktive tilbøjeligheder hos offeret. Til trods for en succesfuld karriere som direktør hos Siemens med en betydelig indkomst, kæmpede Brandes med en dyb eksistentiel krise. Denne krise førte ham mod en mørk fascination af selvskade og kannibalisme, en besættelse der kulminerede i hans fatale beslutning om at tilbyde sin krop til Armin Meiwes.

Mødet i Wüstefeld: Ritualet og mordet på Brandes

Den 9. marts 2001 krydsedes de to mænds skæbner. Kl. 19:32 ankom Brandes til Rotenburg banegård med en kuffert. Meiwes hentede ham og kørte ham til sin afsidesliggende gård i Wüstefeld. Her havde Meiwes indrettet et rum specifikt til formålet, komplet med håndjern, en blodtønde og videoudstyr til at dokumentere begivenhederne. Efter en sidste middag, hvor Brandes efter sigende indtog dele af sin egen penis, tilberedt af Meiwes, iværksatte de deres makabre aftale. Meiwes bedøvede Brandes med en blanding af sovemedicin og snaps. Brandes blev derefter placeret på en plastikpresenning, hvorefter Meiwes foretog en lemlæstelse ved at afskære hans penis. Retsmedicinske rapporter beskrev indgrebet som udført med "kirurgisk præcision". Brandes overlevede bemærkelsesværdigt nok denne del af ritualet. Begge forsøgte at spise det afskårne organ, dog uden held. Efter at have filmet begivenhederne i seks timer, herunder dette bizarre måltid, begik Meiwes det koldblodige mord på Brandes ved at skære halsen over på ham. Den 50 minutter lange videokassette, som detaljeret dokumenterede aftenens rædsler, blev senere et afgørende video bevis i sagen, der også belyste de seksuelle undertoner i Meiwes' motivation.

Opdagelse: Fra online opslag til menneskekød i fryseren

Det skulle tage 20 måneder, før denne uhyggelige kannibalisme sag kom for dagens lys. En medicinstuderende faldt over Meiwes' online opslag på et undergrundsforum og kontaktede politiet. Den 12. december 2002 ransagede politiet Meiwes' gård i Wüstefeld og gjorde et grusomt fund: en fryser fyldt med indpakket menneskekød, omhyggeligt mærket med labels som "Bernds Bryst" og "Lårfilet". Det efterfølgende anklageskrift afslørede, at Meiwes over de næste 10 måneder havde konsumeret cirka 20 kg af Brandes' krop.

Retssagen mod Meiwes: Fra manddrab til livstid for mord

Den efterfølgende retssag i 2004 udviklede sig til en juridisk gordisk knude for de tyske myndigheder, idet kannibalisme ikke var eksplicit kriminaliseret i Tyskland på daværende tidspunkt. Anklagemyndigheden sigtede derfor efter en morddom, argumenterende for at Meiwes handlede ud fra seksuel lyst – et motiv, der ifølge tysk straffelov kan kvalificere til mord. Dommer Volker Muetzes oprindelige dom på otte et halvt års fængsel for manddrab vakte national bestyrtelse. Først ved en ny rettergang i 2006, hvor de kompromitterende videooptagelser blev godkendt som video bevis for det seksuelle motiv, blev Meiwes idømt livstidsdom. Sagen tvang også retssystemet til at fortolke lovgivningen om "forstyrrelse af dødes fred" på en ny måde, hvilket skabte præcedens ved at sidestille menneskekød med dyrekroppe i en juridisk kontekst, hvilket affødte intense etiske debatter. En senere sag i 2022 mod den såkaldte "Pankow-kannibal" bekræftede, at retspraksis, som en direkte konsekvens af Meiwes-sagen, nu entydigt inkluderer seksuelle motiver i morddomme i lignende sager om kannibalisme.

Gerningsmand og offer psyke: Vorarefili og ensomhed

Den psykologiske profil af Armin Meiwes har afsløret en sjælden parafili kendt som vorarephili, hvor seksuel tilfredsstillelse er forbundet med fantasien om at spise eller blive spist. Dette blev koblet til en "symbiotisk ensomhedsdrift," hvor kannibalisme for Meiwes repræsenterede den ultimative, uadskillelige form for intimitet. Motiverne hos offeret, Bernd Brandes, var ligeledes dybt komplekse. Hans dagbøger afslørede en selvdestruktiv længsel efter at "ophøre med at eksistere gennem en andens krop." I sit sidste brev til familien beskrev han en trang til at blive "fri gennem arketypisk sammensmeltning," hvilket understreger den mørke og gensidige fascination i denne sag, der udforsker grænselandet for psykologisk afvigelse, herunder elementer der kan grænse til sadisme i udførelsen, selvom hovedmotivet var anderledes forankret.

Efterspillet: Rammstein og Meiwes' husnedbrænding

Denne gruopvækkende kriminalsag har sat sig dybe spor i tysk kultur og er blevet et kendt eksempel inden for true crime genren. Det tyske metalband Rammstein refererede direkte til Armin Meiwes' video bevis i deres kontroversielle sang "Mein Teil". Meiwes' tidligere hjem i Rotenburg blev efterfølgende et makabert tilløbsstykke for nysgerrige, indtil det nedbrændte under uklare omstændigheder i 2023.

Armin Meiwes i dag: Livstid, vegetarisk mad, afvist parole

Gerningsmanden Armin Meiwes afsoner i dag sin livstidsdom i fangeskab i Justizvollzugsanstalt Kassel II. Rapporter fra fængslet beskriver ham som en fange, der deltager aktivt i fængselslivet, arbejder i vaskeriet og ironisk nok har udviklet en interesse for vegetarisk madlavning. Til trods for adskillige ansøgninger om prøveløsladelse er disse konsekvent blevet afvist, idet han fortsat vurderes som en "utilregnelig risiko" for samfundet.

Rotenburg kannibalsag: Samtykke, internetfarer, etiske valg

Rotenburg-sagen, ofte refereret til som kannibalsagen fra Rotenburg, fortsætter med at udfordre fundamentale spørgsmål om individuel autonomi og grænserne for samtykke. Selvom Bernd Brandes' ønske om at blive dræbt og spist syntes frivilligt, understregede den tyske højesteret, at "et menneskes liv er uvurderligt, selv når det fraskriver sig denne værdi." Dilemmaet mellem individuel selvbestemmelsesret og samfundets beskyttelsespligt giver stadig genlyd i debatter om etiske gråzoner. Psykologer advarer samtidig om, at de mørke afkroge af internet fortsat kan facilitere lignende, forstyrrende aftaler, hvor online fora og platforme, der minder om perverse former for dating-sites, kan bringe individer med ekstreme fantasier sammen. Undersøgelser indikerer en stigende online interesse for kannibalisme-relaterede emner. Armin Meiwes' historie står som en makaber påmindelse om menneskets kapacitet til at overskride grænser, og de komplekse juridiske og etiske udfordringer, der opstår, når mørke fantasier fra internet manifesteres i den virkelige verden, og bliver til chokerende true crime sager.

Kilder:

Vil du læse flere historier om mørke aftaler, psykologisk profilering og de mest ekstreme sager? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste sag.

S

Susanne Sperling

Admin

Redaktør

Share this post: