Kaos i Tokyo: Sarin-gas angreb i metroen (20. marts 1995)
Klokken var lige over otte om morgenen, den 20. marts 1995, da hverdagens travlhed i Tokyos metro brat blev forvandlet til kaos. Fem mænd, udstyret med plastikposer indeholdende den dødbringende nervegas sarin og specialpræparerede paraplyer med skarpe spidser, blandede sig ubemærket med den daglige menneskemængde af pendlere. Deres uhyggelige mission var at udløse en form for apokalypse ved at sprede den giftige gas i fem forskellige tog på tre af Tokyos travleste metrolinjer. Dette nøje planlagte terrorangreb, udført af medlemmer af dommedagskulten Aum Shinrikyo, kostede 13 mennesker livet og sårede over 6.300. Hændelsen står i dag som en af de mest rystende terrorhandlinger i moderne japansk historie og et mørkt kapitel for Japan.
Asahara og Aum Shinrikyo: Fra yoga til dommedagskult
Bag tragedien stod Shoko Asahara, født Chizuo Matsumoto, en næsten blind, selvudnævnt guru, hvis karismatiske fremtoning og apokalyptiske profetier tiltrak tusindvis af følgere til hans kult. Aum Shinrikyo, hvis navn betyder "Den Højeste Sandhed", kombinerede elementer fra buddhisme og hinduisme og startede oprindeligt som en tilsyneladende harmløs yoga- og meditationsgruppe i 1984. Men i takt med at medlemstallet voksede eksplosivt i slutningen af 1980'erne, undergik gruppen en skræmmende radikalisering og udviklede sig til en militant organisation med en parallel samfundsstruktur, egne love, en paramilitær gren og avancerede videnskabelige laboratorier. Shoko Asaharas paranoide frygt for et forestående atomangreb, kombineret med en eskalerende konflikt med de japanske myndigheder, førte til massive investeringer i udviklingen af kemiske og biologiske våben, herunder sarin gas. Kulten havde allerede i juni 1994 testet sin dødbringende sarin gas i byen Matsumoto, hvor et tidligere angreb kostede otte uskyldige mennesker livet.
Aum Shinrikyo og Tokyos metro: Planens gennemførelse
Den skæbnesvangre morgen den 20. marts 1995 begyndte kl. 07:45, da de fem udvalgte gerningsmænd – alle højtuddannede videnskabsmænd og ingeniører rekrutteret fra Aum Shinrikyo – mødtes på en parkeringsplads i Shinjuku-distriktet i Tokyo. Hver af dem bar på to til tre plastikposer, der hver indeholdt mellem 600 og 900 ml flydende sarin af høj renhed. Deres instrukser var præcise: Find en plads nær dørene i de udvalgte togvogne, punkter poserne med de spidse paraplyer, og forlad hurtigt togene på de aftalte stationer for at undgå selv at blive ramt af den dødelige giftforgiftning.
Terror på Hibiya-linjen: Passagerernes mareridt
I togvognene på blandt andet Hibiya-linjen blev passagerer, midt i den travle morgenmyldretid, først opmærksomme på en underlig, sødlig kemisk lugt og en væske, der sivede ud under sæderne. En vidne og overlevende beskrev senere den brændende fornemmelse, som om nogen hældte neglelakfjerner i hendes øjne. Inden for få minutter begyndte folk at hoste voldsomt, kaste op og desperat kæmpe for at trække vejret, da den giftige sarin gas spredte sig. På Kasumigaseki Station, strategisk placeret lige under Japans Justitsministeriums hovedkvarter, kollapsede en heroisk togkonduktør, efter han med bare hænder forsøgte at fjerne en af de lækkende poser med sarin. Han døde få timer senere af den akutte giftforgiftning.
Tokyo brandvæsenets kamp mod sarin og konsekvenserne
Blandt de første på gerningsstederne var brandmænd fra Tokyo Fire Department, som uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr mod sarin gas heroisk trådte ind i de kontaminerede togvogne for at redde ofre. En veteranbrandmand fortalte senere i et sjældent interview, at de ikke anede, hvad de stod overfor, og at flere kolleger besvimede under evakueringen af ofre op ad trapperne fra metroen. Over 135 førstehjælpere blev selv udsat for sekundær giftforgiftning, hvilket på tragisk vis understregede de alvorlige mangler i Japans beredskab over for kemisk terror.
St. Luke's som krigszone: Lægerne kæmper for liv
På St. Luke's International Hospital i Chuo-distriktet i Tokyo blev læger og sygeplejersker mødt af en kaotisk strøm af patienter, der led af kramper, åndedrætsbesvær og paralyserede muskler – klassiske symptomer på sarinforgiftning. Overlæge Tetsu Okumura har senere beskrevet scenerne som en krigszone og fortalt, at hospitalet kun havde modgiften atropin nok til de første ca. 50 patienter. Mange af de overlevende fra massakren kæmpede efterfølgende resten af livet med alvorlige følgevirkninger såsom synstab, kronisk træthed og posttraumatisk stress (PTSD).
Politiets fund: Sarin, VX-gas og kultens tilståelser
Selvom Aum Shinrikyo i første omgang forsøgte at fremstille sig selv som "ofre for statens forfølgelse", iværksatte japansk politi allerede samme aften omfattende razziaer mod kultens faciliteter. I sektens hovedkvarter nær Fujinomiya ved foden af Fuji-bjerget fandt efterforskerne ikke kun anlæg til produktion af sarin gas, men også laboratorier designet til fremstilling af den endnu farligere nervegas VX-gas samt miltbrandsporer. Under de efterfølgende afhøringer begyndte flere højtstående medlemmer, herunder Aum Shinrikyos chefkemiker Masami Tsuchiya, at samarbejde med politiet og afslørede detaljerede oplysninger om kultens kriminelle aktiviteter og planer for yderligere terrorangreb. Disse tilståelser og det retsmedicinske bevismateriale var afgørende for den videre efterforskning.
13 års retssag: Asaharas dom og kultens henrettelser
Retssagen mod Shoko Asahara strakte sig over 13 år og blev et nationalt tilløbsstykke i Japan. Anklagerne mod ham omfattede ikke blot terrorangrebet med saringas i Tokyos metro, men også en række tidligere uopklarede mord og kidnapninger begået af kulten Aum Shinrikyo. Da dommen endelig faldt i 2004 – dødsstraf ved hængning for Shoko Asahara – havde over 200 medlemmer af Aum Shinrikyo allerede modtaget domme. Den 6. juli 2018 blev Asahara og seks af hans nærmeste medskyldige henrettet, hvilket lukkede et makabert kapitel i japansk kriminalhistorie. Detaljerede vidneudsagn og retsmedicinske beviser, herunder mulige video beviser fra overvågningskameraer nær gerningsstederne, spillede en central rolle i domfældelserne. Nogle vidner fra retssagen har beskrevet Asaharas opførsel i retten som uberegnelig, hvilket har ført til spekulationer om psykopati.
Arrene efter terroren: Ofrene, staten og sikkerhed
Næsten tre årtier senere kæmper mange af ofrene fra terrorangrebet i Tokyo stadig med både fysiske og psykiske mén. En senere undersøgelse viste, at en stor andel af de overlevende rapporterer om kroniske smerter, mens mange lider af angstlidelser, herunder klaustrofobi, som en direkte følge af giftforgiftningen i metroen. Den japanske stat er blevet kritiseret for langsommelighed i udbetalingen af kompensation, hvilket har ført til frustration og protester fra ofre, der føler sig glemt. For Japan som nation markerede sarin-angrebet et vendepunkt i sikkerhedspolitikken. Eksisterende anti-terrorlove blev markant strammet, og politiets beføjelser til at overvåge potentielt farlige religiøse grupper og forhindre radikalisering blev udvidet. Alligevel advarer eksperter fortsat mod truslen fra nye, ekstremistiske grupper, der potentielt kunne lade sig inspirere af Aum Shinrikyos evne til at udvikle og anvende masseødelæggelsesvåben.
Mindepladen på Kasumigaseki: Terrorens spor i Tokyo
I de mørke metrokorridorer under Kasumigaseki Station i Tokyo hænger der i dag en diskret mindeplade for ofrene for massakren. Men for de overlevende er arrene, både fysiske og psykiske, en daglig byrde – en konstant og smertelig påmindelse om, hvordan ekstrem religiøs fanatisme og perverteret videnskabelig ekspertise kan forenes i en dødelig cocktail, der resulterer i en ubeskrivelig giftforgiftning og terror.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om terrorisme, ekstremistiske kulter og virkelighedens mørkeste kapitler.