Baker Street 1971: Fiktion blev til virkelighed med kup
En kold septemberaften i 1971, mens Londons gader var stille, fandt et bankrøveri sted i kælderen under en læderbutik på Baker Street – et kup så ambitiøst, at det kunne have været taget direkte fra en kriminalroman. Gennem uger havde en gruppe mænd møjsommeligt gravet en 12 meter lang tunnel for at nå ind til Lloyds Banks pengeskabsrum. Bag den dristige plan stod Anthony Gavin, en 38-årig tidligere soldat, der fandt inspiration i Arthur Conan Doyles novelle *Den rødhårede liga* fra 1891, hvor kriminelle bruger en butik som dække for at grave sig ind i en banks kælder. Men det, der startede som en genial kopi af fiktionen, udviklede sig til et kaotisk virkelighedens drama, hvor brugen af sprængstoffer, et heldigt radiotilfælde og vedholdende rygter om en kongelig skandale flettede sig sammen i en sag, der stadig den dag i dag er omgærdet af dybt hemmelighedskræmmeri.
Gavins specialister: Fra Le Sac til Londons undergrund
Til dette dristige forehavende samlede Anthony Gavin et hold af specialister. Blandt dem var Benjamin Wolfe, der intetanende lejede den nødvendige butik, "Le Sac", blot to døre fra banken, under sit eget navn. Reginald Tucker fik til opgave at opmåle bankens indre fra gadeniveau ved hjælp af en paraply, mens Thomas Stephens var holdets ekspert i sprængstoffer. Et af de mest afgørende medlemmer var dog Micky 'Skinny' Gervais, hvis evner kunne deaktivere bankens avancerede tremblorsalarm – et system designet til netop at opdage de vibrationer, som gravningen af deres tunnel ville forårsage. Banden var desuden heldige, da vejarbejde i nærheden midlertidigt havde sat Lloyds Banks gulvalarm ud af drift. Dette gav dem en enestående mulighed for at anvende tungt udstyr som en industriel jek, termiske brændere og det kraftige sprængstof gelignit. Planen var at grave og bryde ind i banken hver weekend, fra fredag efter lukketid til mandag morgen, mens butikken "Le Sac" fungerede normalt i hverdagene. Ifølge et bandemedlem udtalte Gavin: "Vi skal klemme os gennem jorden som orme." Imidlertid bød undergrunden på uventede udfordringer; en gammel brønd under den planlagte tunnel fik en 100-tons jek til at synke ned i mudderet, hvilket næsten spolerede hele operationen.
Radioamatør Rowlands' opkald: Politiets skepsis under kuppet
Lørdag aften den 11. september 1971 klokken 23.15, mens banden arbejdede under jorden, sad den 28-årige radioamatør Robert Rowlands i sin lejlighed på Wimpole Street, ikke langt derfra. Han øvede sit spansk ved at lytte til forskellige frekvenser, da han tilfældigt opfangede en samtale mellem to mænd med en tydelig cockneyaccent. Han hørte dem diskutere store summer penge og planlægge deres udgang: "Vi har cirka 400.000. Vi giver besked, når vi kommer ud. Hører du mig?" Rowlands forstod øjeblikkeligt, at han havde snublet over en kriminel handling og kontaktede straks politiet. Hans henvendelse blev dog mødt med skepsis; han fik at vide, at han sandsynligvis blot havde hørt fulde turister. Urokkelig besluttede Robert Rowlands at optage de fortsatte samtaler på sin bærbare båndoptager, en forholdsvis ny teknologi på det tidspunkt. Politiets reaktion forblev dog langsom. De tjekkede over 750 banker inden for en 13 kilometers radius, men ankom først til Lloyds Bank på Baker Street søndag eftermiddag klokken 15.30. Bankens ydre var intakt, hoveddørene var ulåste, og da betjentene bankede på ståldøren til pengeskabsrummet, hørte de intet svar. Ukendt for dem lå hele banden på maven inde i rummet, holdt vejret og lyttede, mens de hørte politiets fodtrin ovenpå. Et bandemedlem har senere beskrevet den intense frygt i mørket, omgivet af byttet.
Flugten fra Baker Street: Millionbytte og hånelige beskeder
Efter 30 anspændte timer i den indelukkede bankkælder slap banden ud tidligt mandag morgen. De forlod stedet med poser fyldt med kontanter, værdifulde juveler og, ifølge vedholdende rygter, kompromitterende fotografier. På en væg i pengeskabsrummet havde de efterladt en hånlig besked: "Lad Sherlock Holmes prøve at løse denne!" Det samlede udbytte af dette dristige bankrøveri blev oprindeligt anslået til mellem 1,25 og 3 millioner pund – svarende til mellem 50 og 125 millioner i nutidens penge – men kun omkring 231.000 pund blev nogensinde fundet. Politiets gennembrud kom, da de opdagede, at Benjamin Wolfe, et af bandens medlemmer, havde lejet butikken "Le Sac", brugt som base, under sit rigtige navn. Yderligere efterforskning og overvågning førte til Anthony Gavin, hvis stemme matchede optagelserne fra Robert Rowlands' båndoptager. Under den efterfølgende rettssag blev Gavin og tre andre dømt; Gavin blev idømt 12 års fængsel, mens de andre fik 8 års fangeskab. Sagen blev dog hurtigt omgivet af mystik, da regeringen kort efter røveriet indførte en uofficiel mediesortine, og alle officielle dokumenter vedrørende Baker Street-ranet blev ført ind i Statens Arkiver under en 100-års embargo. Dette betyder, at de ikke vil blive offentligt tilgængelige før år 2071.
Pengeskab 118: Var MI5 med i kuppet for at skjule skandale?
Blandt de 268 pengeskabe, banden havde brudt op, var et ejet af Lord Hailsham, den daværende øverste dommer i Storbritannien. Det var dog pengeskab nummer 118, tilhørende den kontroversielle aktivist Michael X, der affødte de mest vedholdende konspirationsteorier. Ifølge rygter i undergrundsmiljøet indeholdt denne boks kompromitterende polaroidbilleder af en kongelig person i pinlige situationer – en påstået årsag til, at efterretningstjenesten MI5 skulle have været involveret, potentielt for at sikre, at disse billeder forsvandt og dermed afværge en større skandale. Denne teori danner grundlag for filmen *The Bank Job* fra 2008, der netop portrætterer Baker Street-ranet som en operation iværksat af MI5. For de almindelige ofre for røveriet, der mistede uerstattelige arvestykker og livsopsparinger, var sagen dog langt fra en royal skandale. Flere af dem tøvede med at oplyse, hvad de præcist havde mistet, hvilket førte til spekulationer om ulovlige formuer gemt i boksene – måske endda kontanter og diamanter, som ejerne ikke kunne redegøre for. En anonym kilde fortalte Daily Mail i 1971: "Min mormors guldkors fra 1800-tallet var derinde. Men hvordan beviser man ejerskab af noget, der teknisk set ikke eksisterer?" Dette understregede den virkelige omkostning for de mange anonyme ofre, der mistede værdier, som aldrig ville blive fundet.
Baker Street-mysteriet: Hvad afslører arkiverne i 2071?
Mere end et halvt århundrede efter den skæbnesvangre weekend i september 1971 forbliver Baker Street-ranet en sag fuld af ubesvarede spørgsmål, hvilket cementerer dens status som en delvist uopklaret sag inden for britisk kriminalitet. Hvorfor reagerede politiet ikke kraftigere på Robert Rowlands' presserende opkald eller på de lyde af sprængstoffer, der angiveligt blev hørt i området? Hvordan kunne et sådant ambitiøst kup, planlagt ned til mindste detalje, næsten blive forpurret af en enkelt, årvågen radioamatør? Og hvad indeholder de britiske Statens Arkiver, som er så følsomt, at det skal forblive hemmeligt i over 150 år? Måske ligger en flig af svaret i de ord, Anthony Gavin angiveligt hviskede til sin advokat under den efterfølgende rettssag: "Nogle hemmeligheder er for store til at blive båret alene – selv for en nation." Indtil de forseglede arkiver åbnes i 2071, vil Baker Street-ranet fortsat stå som et fængslende eksempel på både exceptionel kriminel snilde og de potentielt mørke sammenfletninger mellem underverdenen og magtens korridorer i Storbritannien.
Kilder:
Interesseret i uopklarede mysterier og dristige kup? Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om fortidens største forbrydelser.