Bear Brook-mordene: Fra tøndefund til Rasmussen-afsløring
En kold novemberdag i 1985 i New Hampshire blev skæbnesvanger, da en jæger i Bear Brook State Park fandt en rusten tønde. Fundet indeholdt resterne af nogle af de mest gådefulde ofre i amerikansk kriminalhistorie og markerede starten på Bear Brook-mordene, en kold sag, der strakte sig over årtier. Mysteriet ledte til sidst til afsløringen af en seriemorder, Terry Peder Rasmussen, hvis sande identitet længe var skjult bag aliaser som "Bob Evans". Først i 2017 blev Rasmussen identificeret som gerningsmanden takket være banebrydende DNA-bevis og avanceret teknologi. Ofrenes identiteter – en mor og hendes tre børn, ofre for et brutalt familiemord – forblev dog ukendte, indtil en kombination af genetisk genealogi og ihærdig efterforskning endelig gav dem deres navne tilbage i 2019.
Første tøndefund (1985): To ofre og en efterforskningsgåde
Den 10. november 1985 blev en rutinemæssig jagt i Bear Brook State Park skelsættende for New Hampshires kriminalannaler. I skovens dyb, ved det senere berygtede gerningssted, lå en bulet metaltønde. Den indeholdt de delvist skeletterede rester af en voksen kvinde og en pige på 8-10 år. Den efterfølgende retsmedicinske undersøgelse fastslog, at begge ofre var døde af massiv, stump vold mod hovedet. Trods intensiv efterforskning fra New Hampshire State Police kunne ofrene ikke identificeres, og der var ingen spor af gerningsmanden. De to blev begravet under en gravsten med inskriptionen: "Her hviler de jordiske rester af en kvinde og et pigebarn, kun kendt af Gud." I de følgende år blev der gjort omfattende forsøg på identifikation, hvor tandkort blev sammenlignet med savnede personer fra hele USA, og antropologer skabte ansigtsrekonstruktioner. Intet førte dog til et gennembrud i denne stadigt mere gådefulde uopklarede sag. En politiinspektør udtalte senere, at det var, som om disse to mennesker var faldet ned fra himlen, hvilket understreger den totale mangel på spor.
Anden tønde (2000): To piger og en metodisk gerningsmand
Femten år senere, den 9. maj 2000, eskalerede mysteriet om Bear Brook-mordene, da politiet gjorde endnu et uhyggeligt fund i Bear Brook State Park. Under en rutinemæssig gennemgang nær det oprindelige gerningssted fandt en betjent endnu en tønde, blot 100 meter fra den første. Denne tønde indeholdt resterne af yderligere to piger – en på 2-4 år og en anden på 5-11 år. Igen pegede den retsmedicinske undersøgelse på død forårsaget af stump vold. Tidsbestemmelser indikerede, at alle fire ofre for disse tøndemord sandsynligvis var blevet dræbt samtidigt, formentlig mellem 1978 og 1981. Selvom fundet styrkede mistanken om en forbindelse, stod efterforskerne over for en logistisk gåde: Hvordan kunne en morder transportere og skjule fire ofre på denne måde? Konklusionen var, at ofrene sandsynligvis var blevet opbevaret et andet sted i en længere periode. Dette tydede på en metodisk gerningsmand, hvis handlinger bar præg af den planlægning, man ofte ser ved psykopati.
Terry Peder Rasmussen afsløret: Dobbeltliv og DNA-spor
Først i 2017 begyndte brikkerne i den årtier gamle uopklarede sag at falde på plads. En kombination af traditionel efterforskning og banebrydende DNA-bevis førte myndighederne til Terry Peder Rasmussen som den hovedmistænkte seriemorder. Rasmussen, der døde i fængsel i 2010 for et andet mord, havde levet et komplekst dobbeltliv under mindst seks forskellige aliaser, herunder "Bob Evans" og "Gordon Jensen". Hans kriminelle løbebane strakte sig over tre årtier og omfattede mordet på sin kone, Eunsoon Jun, i 2002 samt den fortsat mystiske forsvinden af Denise Beaudin i 1981. Rasmussens evne til at skifte identitet og undvige myndighederne var central for, hvorfor Bear Brook-mordene forblev uopklarede så længe. Under aliaset "Bob Evans" boede han i en trailerpark i Californien med en ung pige, han kaldte Lisa. Da han efterlod hende i 1986, sikrede det et afgørende DNA-spor, der senere forbandt ham til et af ofrene i Bear Brook-tønderne. Rasmussens manipulationsevner og formodede psykopati var tydelige; i 1985, mens hans ofre allerede lå skjult i New Hampshire, arbejdede han som håndværker i netop denne stat.
Genetisk genealogi (2019): Genkendelse af Honeychurch og døtre
Gennembruddet i identifikationen af ofrene kom med brugen af kommercielle DNA-databaser og genetisk genealogi. I 2017 lykkedes det forskere at udtrække brugbart autosomalt DNA-bevis fra ofrenes hår – en teknologisk bedrift. Dette åbnede døren for opbygning af stamtræer, som i 2019 førte til identifikation af tre af ofrene. Den voksne kvinde i den første tønde var Marlyse Elizabeth Honeychurch (født 1954 i Connecticut). Hendes to døtre, Marie Elizabeth Vaughn (født 1971) og Sarah Lynn McWaters (født 1977), blev fundet i henholdsvis den første og anden tønde. Det menes, at Marlyse indledte et forhold til Rasmussen (dengang "Bob Evans"), muligvis via dating eller personlige kontakter, omkring tidspunktet for hendes skilsmisse i 1978. Dette giver en sandsynlig tidsramme for disse rystende familiemord. Den fjerde og yngste pige, fundet i tønden fra år 2000, er stadig uidentificeret, men DNA-tests har bekræftet, at hun var Terry Peder Rasmussens biologiske datter. Trods flere ansigtsrekonstruktioner er hendes identitet fortsat et mysterium, hvilket efterlader en del af denne uopklarede sag åben.
Efterspillet: Bear Brooks indflydelse og genbegravelse
Bear Brook-mordene har sat dybe spor og ændret praksis inden for både retsmedicin og efterforskning af kolde sager. Succesen med at kombinere genetisk genealogi med traditionelt politiarbejde har inspireret lignende sager over hele USA. I 2019 fik Marlyse Honeychurch og Marie Vaughn en ny gravsten med deres navne, mens Sarah McWaters' rester blev genforenet med hendes familie. Den uidentificerede pige, Terry Peder Rasmussens datter, forbliver et stumt vidne til hans brutalitet og en central del af den uopklarede sag inden for det større kompleks af Bear Brook-mordene. Hendes skæbne understreger den fortsatte efterforskning. Sagens betydning rækker ud over de specifikke mord; den demonstrerer potentialet i ny teknologi og vigtigheden af vedholdenhed. Som Jason Moon, vært på den anerkendte podcast "Bear Brook" fra NHPR, har formuleret det, er dette ikke blot en historie om vold og mord, men om hvordan sandheden, selv efter årtier i mørke, kan findes.
Kilder:
Opslugt af Bear Brook-mysteriet? Følg KrimiNyt for flere sager om seriemordere, koldblodige drab og DNA-opklaringer.