20. januar 1976: Verdens største bankrøveri i Beirut
Midt i de kaotiske, første år af den libanesiske borgerkrig, præcist den 20. januar 1976, udspillede der sig et historisk bankrøveri i Beiruts indre by. Det er siden gået over i historien som et af verdens største og mest mystiske. En ukendt gruppe, som flere kilder knyttede til PLO, gennemførte en koordineret aktion mod British Bank of the Middle East (BBME). De stjal et svimlende milliardbeløb i kontanter, guld og værdipapirer. Dette dristige bankrøveri efterlod eksperter målløse og er fortsat en uopklaret sag, hvilket gør det til et centralt kapitel i true crime-genren.
Rammerne i 1976: Grønt område og BBME's skæbne
For at forstå, hvordan et så omfattende bankrøveri overhovedet kunne finde sted, må man se på den politiske og militære virkelighed i Beirut i 1976 under den igangværende krig. Byen var sønderrevet af den libanesiske borgerkrig, delt af den berygtede 'Grønne Linje' mellem kristne falangister i øst og muslimsk-marxistiske alliancer i vest. British Bank of the Middle East (BBME)'s hovedkvarter lå udsat i dette ingenmandsland, omgivet af snigskytter og ruiner. Dette skabte en perfekt gråzone, hvor hverken statslig autoritet eller militære fraktioner havde fuld kontrol. Mens kampene rasede om symbolske bygninger, foregik der også en mere diskret kamp om byens finansielle nervecentre. Bankens ry som 'uindbrudelig', med sit massive stålhvelv, gjorde den ifølge øjenvidner til et oplagt mål for forskellige bevæbnede grupper allerede månederne forinden.
Planen: Sprængning af Kapucinerkirkens mur med Semtex
Planlægningen og udførelsen af dette bankrøveri afslører en militær præcision, der rækker langt ud over almindelig kriminalitet. Gerningsmændene havde via rekognoscering identificeret en kritisk svaghed: BBMEs nordvendte mur delte væg med Sankt Louis Kapucinerkirken. Klokken 02:00 om natten den 20. januar sprængte en gruppe på 8-10 mænd sig vej gennem kirkemuren ved hjælp af håndgranater og Semtex. Denne voldsomme manøvre krævede ikke blot ekspertise i sprængstoffer, men også detaljeret kendskab til kirkens arkitektur, hvilket peger på mulig insider-viden.
Specialister tilkaldt: Kamp mod BBME's stålhvelvdør
Efter at have trængt ind i kælderen stod tyvene over for bankens største sikring: en 2,5 meter tyk stålhvelvdør. Her trådte specialisterne til. Corsicanske safeknækkere, angiveligt hentet specifikt til opgaven, arbejdede metodisk i 48 timer med bor, gasskærere og termitladninger for at forcere dørens komplekse låsesystem. En tidligere PLO-officer har senere hævdet, at de brugte specialværktøjer, som i al hemmelighed var "lånt" fra franske fængsler.
Byttet: 15 ton guld, PLO-dokumenter og livsændringer
Da stålhvelvet endelig gav efter den 22. januar, mødte røverne et syn, der overgik selv deres forventninger. Ifølge bankens senere opgørelser indeholdt de 4.000 sikkerhedsbokse enorme værdier: fra 12,5 kg guldbarrer til diamantbesatte smykker, sjældne møntsamlinger og anonyme værdipapirer. Hovedparten af byttet var dog de 1.200 standardiserede guldbarrer af 99,99% renhed, der tilsammen vejede 15 ton. Med en daværende værdi af 32 millioner dollars – svarende til over 210 millioner dollars i 2023 – repræsenterede dette guld alene næsten halvdelen af Libanons valutareserver. Men de reelle tab var langt større. Flere sikkerhedsbokse indeholdt yderst følsomme hemmelige dokumenter, herunder aftaler, der angiveligt afslørede finansieringskilder for både PLO og Libanons kristne militser – papirer, der potentielt kunne afdække omfattende korruption og som aldrig er blevet offentliggjort. For mange almindelige borgere var tabet af anonyme værdipapirer og penge katastrofalt; uden papirspor kunne de hverken dokumentere deres tab eller bevise ejerskab. Dette er et sikkerhedsboksrøveri af dimensioner.
Flugten: Fra Beirut i pickups til guld i Genève
Efter tre dages systematisk plyndring nåede operationen sin mest risikable fase: transporten af byttet ud af Beiruts krigszone. Også her viste gerningsmændene en imponerende forståelse for lokal logistik og brugte snilde til at undgå opdagelse. De tunge guldbarrer blev pakket ind i krybbehalm og lastet på fire Toyota-pickupper, der kørte mod nord til havnen i Tripoli, Libanon. Mindre, men mere værdifulde genstande som diamanter og kontanter forsvandt i en konvoj af ambulancer – et genialt træk, der udnyttede humanitære korridorers immunitet. Den mest spektakulære del af flugten involverede et chartret DC-3 fly fra den corsicanske mafia. Flyet lettede fra en improviseret landingsbane i Beqaadalen med 3,5 ton guld om bord, navigerede gennem syrisk luftrum ved hjælp af forfalskede IATA-koder og landede i Genève, Schweiz. Her blev det stjålne guld hurtigt omsmeltet for at slette alle spor, især serienumrene, hvilket gjorde det endnu sværere at opklare dette enorme bankrøveri.
Bagmænd: PLO's Force 17 eller hemmelige SAS-agenter?
Selv fem årtier senere er spørgsmålet om, hvem der stod bag dette historiske bankrøveri, en politisk mine. Den mest udbredte teori peger på en usædvanlig alliance mellem PLO's eliteenhed Force 17 og kristne falangister, der angiveligt samarbejdede i den gråzone, som bankens beliggenhed i Beirut udgjorde. Mossad-dokumenter understøtter denne teori og nævner den berygtede PLO-agent Ali Hassan Salameh, kendt som 'Den Røde Prins', som koordinator, angiveligt assisteret af den dengang kun 14-årige Imad Mughniyeh, der senere blev en nøglefigur i Hizbollah. En alternativ konspirationsteori, fremsat af forfatter Damien Lewis, hævder derimod involvering fra britisk SAS. Ifølge hemmeligstemplede Foreign Office-papirer frygtede den britiske regering, at følsomme dokumenter om britisk våbensalg til begge sider i den libanesiske borgerkrig kunne lække. En hemmelig SAS-enhed fra Cypern skulle derfor under dække af at være frivillige læger have infiltreret Beirut for systematisk at fjerne både guld og kompromitterende papirer.
Efterspil: BBME-konkurs og ødelæggelse i Libanon
Konsekvenserne af dette enorme bankrøveri rakte langt ud over BBMEs skæbne, som til sidst gik konkurs, en finansiel skandale i sig selv. Med Libanons økonomi allerede i frit fald under den ødelæggende krig, førte tabet af de store mængder guld og valutareserver til hyperinflation og en bankkrise, der stadig plager landet den dag i dag. Mange småsparere, hvis livsopsparinger af penge lå gemt i de plyndrede sikkerhedsbokse, endte i dyb fattigdom; nogle blev angiveligt så desperate, at de begik selvmord. På det internationale plan mistede Beirut sin status som Mellemøstens finansielle hub, og banker verden over indførte strengere sikkerhedsprotokoller. Ironisk nok blev dele af det stjålne guld genopdaget i 1999 i en bank i Schweiz, men efterfølgende retssager fastslog, at dets oprindelse ikke kunne bevises, hvilket forstærkede mystikken omkring denne uopklarede sag.
BBME-ruinen: Vidne om en forbrydelse og Libanons tab
I dag står British Bank of the Middle East (BBME)s tidligere hovedkvarter som en forfalden ruin i Beiruts centrum, et stumt vidne til en af historiens mest perfekte forbrydelser og et enormt bankrøveri. Mens teorierne om gerningsmændene bag dette historiske kup fortsætter med at cirkulere, og spekulationer om skjulte skatte af guld og penge dukker op med jævne mellemrum, forbliver sandheden om verdens største sikkerhedsboksrøveri ligesom meget af byttet: gemt i skyggerne af krigens kaos i Libanon.
Kilder:
Grebet af Beiruts bankmysterium? Følg KrimiNyt for flere afsløringer af historiske kup og gåder fra den kriminelle underverden.