Forår 1991: Beverly Allitts 59 dages terror på hospitalet
I foråret 1991, over 59 rædselsvækkende dage, blev Grantham and Kesteven Hospital i Lincolnshire centrum for en serie tragiske hændelser på stedets børneafdeling – hændelser der i starten fremstod som en uopklaret sag med uforklarlige medicinske komplikationer. Bag disse angreb stod den 22-årige sygeplejerske Beverly Allitt, senere berygtet som 'Dødens Engel'. Hun var ansvarlig for angreb på 13 uskyldige børn, hvoraf fire døde, og ni andre led varig skade. Allitts metode var kendetegnet ved udspekuleret manipulation og grov vold; hun misbrugte sin betroede stilling og forældrenes tillid til at skade børnene ved at give dem en dødelig overdosis insulin, forårsage luftembolier eller anvende kvælning. Disse handlinger af forgiftning og fysisk overgreb fandt sted, mens hun passede sine vagter.
Februar 1991: Liam Taylors død – første Allitt-offer
Rædslerne begyndte i februar 1991, da syv måneder gamle Liam Taylor blev indlagt på Grantham and Kesteven Hospital med en brystinfektion. Hans forældre forlod hospitalet i tryg forvisning om, at sygeplejerske Beverly Allitt ville våge over ham. Kort efter udviklede Liam imidlertid uforklarlige respiratoriske kollaps og døde. En efterfølgende obduktion afslørede en massiv insulinoverdosis – en klar forgiftning, der var uforenelig med hans oprindelige sygdomsbillede.
Beverly Allitt: Fra opmærksomhedssøgende til sygeplejerske
Beverly Gail Allitt, født i 1968 i Storbritannien, udviste allerede tidligt i livet tegn på opmærksomhedssøgende adfærd, som at bære unødvendige bandager. Trods flere dumpede sygeplejerskeeksamener blev hun i 1987 ansat som State Enrolled Nurse (SEN), en sygeplejerskestilling med begrænset ansvar.
Tvillingerne Phillips: Beckys død, Katies livsvarige skader
Et af de mest rystende eksempler på Beverly Allitts grusomheder var tragedien, der ramte tvillingerne Becky og Katie Phillips. Becky blev indlagt i april 1991 med mave-tarmproblemer. Under Allitts "pleje" oplevede hun gentagne hypoglykæmiske anfald – en direkte konsekvens af forgiftning – som førte til alvorlig hjerneskade og hendes død. I en tragisk ironi, og uvidende om sygeplejerskens rolle i Beckys død, bad pigens mor Allitt om at være gudmor for den overlevende tvilling, Katie. Allitt accepterede, alt imens hun bevidst forårsagede iltmangel hos Katie, hvilket resulterede i varig cerebral parese og synstab hos det sårbare barn.
Claire Pecks død viser mønsteret: Starten på sagen
Det var først efter dødsfaldet på 15 måneder gamle Claire Peck, som døde af en luftemboli forårsaget under Beverly Allitts vagt, at personalet på Grantham and Kesteven Hospital begyndte at ane et uhyggeligt mønster. Det viste sig, at alle de uforklarlige kollapser og dødsfald blandt børn på afdelingen skete, når Allitt var på arbejde. Flere af børnene havde mistænkelige injektionsmærker eller unormale blodværdier, hvilket pegede mod bevidst skade. Politiet blev tilkaldt, og efterforskningen afslørede, at insulinflasker og kaliumchlorid – stoffer Allitt som sygeplejerske havde adgang til – var forsvundet fra hospitalets lager.
1993 retssag: Allitt dømt for 4 drab, 13 livstidsdomme
Under den efterfølgende retssag i 1993 fremlagde anklagemyndigheden avancerede blodanalyser, der utvetydigt beviste, at flere af børnene var blevet udsat for forgiftning med insulin. Forsvaret forsøgte at hævde, at Beverly Allitt led af Münchhausen-by-proxy-syndrom, en tilstand hvor en omsorgsperson fremkalder sygdom hos en anden for at opnå opmærksomhed. Retten afviste dog denne forklaring. Beverly Allitt blev fundet skyldig i fire drab, elleve drabsforsøg og fjorten tilfælde af grov legemsbeskadigelse – en række forbrydelser der cementerede hendes status som en af Storbritanniens mest berygtede kvindelige seriemordere. Hun blev idømt tretten livstidsdomme, hvilket på daværende tidspunkt var den strengeste straf tildelt en kvindelig seriemorder i Storbritannien. Dommer David Latham understregede i sin domsafsigelse, at Allitt udgjorde en 'vedvarende fare for samfundet' og sandsynligvis aldrig ville blive løsladt.
Clothier-rapport: hospitalets svigt og afdelingens lukning
En efterfølgende officiel undersøgelse, kendt som Clothier-rapporten, afdækkede alvorlige svigt i ledelsen og procedurerne på Grantham and Kesteven Hospital. Rapporten konkluderede, at adskillige advarselstegn, herunder Beverly Allitts usædvanlige adfærd og hendes insisteren på at tage ekstravagter på børneafdelingen, var blevet overset. Som en direkte konsekvens af disse svigt mistede to læger deres stillinger, og den specifikke børneafdeling på hospitalet, hvor denne rystende serie af vold og forgiftning fandt sted, blev permanent lukket.
Ofrenes lidelser: Katie Phillips' pleje og Pauls skader
For ofrenes familier har konsekvenserne af Beverly Allitts forbrydelser været livslange og hjerteskærende. Katie Phillips, et af de overlevende børn, modtog i 1999 en betydelig erstatning for at dække hendes behov for livslang pleje efter den hjerneskade, Allitt påførte hende. Paul Crampton, som overlevede en kaliumoverdosis som spæd, lider i dag af kroniske nyreskader. Sagen om Beverly Allitt har trukket dystre tråde til senere, lignende sager inden for det britiske sundhedsvæsen og har vedvarende rejst kritiske spørgsmål om systemiske svagheder og patientsikkerhed på hospitaler.
Kriminel profil: Allitts mulige personlighedsforstyrrelse
Kriminologer har analyseret Beverly Allitts adfærd og psykologiske profil. Mange peger på en mulig kombination af borderline-personlighedsforstyrrelse og stærke narcissistiske træk, hvilket kan have drevet hendes sygelige trang til kontrol og magt, opnået gennem skabelsen af kaos og lidelse. Denne form for adfærdsmønster kan i nogle tilfælde overlappe med træk, der ses ved psykopati, især den manglende empati og evnen til manipulation. Selv under sin afsoning har Allitt fortsat med selvskadende adfærd. Personale på den psykiatriske institution, hvor hun er indsat, beskriver hende som en mesterlig manipulator, der stadig er i stand til at veksle mellem overfladisk charme og direkte trusler.
Allitts benægtelse 2001: 'Dødens engel's dystre arv
I 2001, i sin hidtil eneste offentlige udtalelse, hævdede Beverly Allitt at være et offer for et retssystem, hun mente var forudindtaget mod kvinder – en påstand der står i skarp kontrast til beviserne fra hendes retssag. I dag står den permanent lukkede børneafdeling på Grantham and Kesteven Hospital som et dystert mindesmærke over en af det britiske sundhedsvæsens mørkeste perioder. Historien om sygeplejersken Beverly Allitt, 'Dødens Engel', forbliver en rystende påmindelse om, hvordan tillid kan misbruges fatalt, og understreger de vedvarende spørgsmål om ansvarlighed og forebyggelse af lignende forbrydelser inden for systemer, der er designet til at helbrede og beskytte de mest sårbare, nemlig børn.
Kilder:
Vil du læse flere historier om seriemordere, medicinske forbrydelser og systemsvigt? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste sag fra virkelighedens mørke sider.