Frygt i 1960'ernes Glasgow: Bible John-begyndelsen
I slutningen af 1960'erne spredte en isnende frygt sig i Glasgow, Skotland, da tre unge kvinder blev fundet dræbt under omstændigheder, der tydede på en aktiv seriemorder. Gerningsmanden, der af vidner fik tilnavnet Bible John på grund af sin tilbøjelighed til at citere bibelske vers, forsvandt sporløst og er aldrig blevet endeligt identificeret. Denne uopklarede sag er den dag i dag omgærdet af mystik, præget af en kompleks politiefterforskning og vedvarende spekulationer om, hvem der stod bag de brutale mord.
Første offer: Patricia Dockers mord ved Barrowland
Det hele begyndte den 23. februar 1968, da Patricia Docker, en 25-årig mor til to, forlod det populære dansested Barrowland Ballroom i selskab med en ukendt mand. Dagen efter blev hendes lig fundet på et mørkt gerningssted – en gyde nær hendes hjem i Glasgow. Hun var blevet kvalt med sine egne strømpebukser og havde været udsat for voldsomme sexuelle overgreb. Hendes håndtaske manglede, en detalje, der senere viste sig at være et gennemgående træk ved disse mord.
Andet offer: Jemima McDonalds død–ligheder til Docker
Atten måneder senere, den 16. august 1969, slog tragedien til igen. Jemima McDonald, en 43-årig mor til fem, forlod ligeledes Barrowland Ballroom med en mand, der ifølge vidneudsagn lignede den mand, Patricia Docker sidst var set med. Jemima blev fundet død i et forladt hus tæt på sin bolig. Hun var blevet kvalt og seksuelt misbrugt på en måde, der bar uhyggelige ligheder med det første mord.
Tredje offer: Helen Puttocks død og afgørende spor
Den 31. oktober 1969 blev Helen Puttock, 32 år og mor til tre, det tredje og sidste kendte offer for den formodede seriemorder. Men i modsætning til de tidligere drab begik gerningsmanden denne gang en potentielt afgørende fejl: Helens søster, Jeannie Langford, delte en taxa med parret efter dansen og kunne derfor give et detaljeret vidneudsagn om manden. Jeannie fortalte, hvordan han insisterende citerede fra Det Gamle Testamente og udtrykte stærk afsky for utroskab. Hans tilsyneladende fromhed stod i skarp kontrast til de brutale sexuelle overgreb og den efterfølgende kvælning af ofrene, hvilket har fået nogle til at spekulere i dybereliggende personlighedsforstyrrelser, muligvis med træk af psykopati. Helen blev fundet kvalt i sin have, med et bidemærke på låret og afgørende sædspor på hendes tøj, hvilket senere skulle blive centralt for dna bevis i sagen.
Jagten intensiveres: Bible Johns fantomtegning i Glasgow
Baseret på Jeannie Langfords detaljerede beskrivelse – en mand i 30’erne med rødligt hår, blågrå øjne og karakteristiske overlappende fortænder – udarbejdede politiet i Glasgow, ledet af detektiv Joe Beattie, en fantomtegning. Denne tegning blev massivt distribueret, hvilket resulterede i tusindvis af henvendelser. Mænd, der lignede tegningen, blev stoppet, og nogle fik angiveligt endda politiudstedte kort, der skulle bekræfte, at de ikke var Bible John, for at undgå yderligere chikane fra offentligheden.
Genåbning: John Irvine McInnes og politibeskyttelse
I 1995 blev sagen genåbnet, og i et forsøg på at finde nye spor ekshumerede skotsk politi liget af John Irvine McInnes, en tidligere mistænkt, der havde begået selvmord i 1980. DNA-bevis fra Helens strømpebukser matchede imidlertid ikke McInnes, hvilket officielt frikendte ham i Bible John-sagen. Der har dog verseret rygter om, at McInnes muligvis nød en form for beskyttelse fra højtstående politifolk grundet familieforbindelser, hvilket bidrager til sagens mange skyggesider.
Ny mistænkt: Peter Tobin, ligheder med Bible John
En anden person kom i søgelyset, da Peter Tobin, en berygtet skotsk seriemorder, blev dømt for tre andre mord i 2006. Tobin delte flere foruroligende træk med den profil, man havde af Bible John: en religiøs obsessivitet, en historik med vold mod kvinder, og en forkærlighed for at besøge Barrowland Ballroom. Heller ikke her kunne dna bevis definitivt knytte Tobin til Bible John-mordene, og det afgørende vidne, Jean Langford, afviste kraftigt, at Tobin var manden, hun havde delt taxa med den fatale aften.
Vedvarende tvivl: Én drabsmand? 'Three Handbags'-teori
Mysteriet om Bible John fortsætter. Nogle efterforskere og kriminologer har siden sået tvivl om, hvorvidt de tre mord overhovedet er begået af den samme gerningsmand, kendt som Bible John. Dette skyldes blandt andet den lange, 18-måneders pause mellem de første to drab og det faktum, at Jemima McDonald var ældre end de andre ofre. Kunstneren Martin Lang har med sit maleri “Three Handbags” endda udfordret den gængse opfattelse ved at påpege, at kun to af ofrene med sikkerhed mistede deres håndtasker på gerningsstedet.
Barrowland Ballroom: Fra dansested til jagtmark
Barrowland Ballroom står centralt i denne uopklarede sag – et sted, der i 1960'ernes Glasgow symboliserede ungdommelig frihed og en flugt fra hverdagens trummerum. For Patricia Docker, Jemima McDonald og Helen Puttock blev Barrowland Ballroom imidlertid skæbnesvangert – stedet, hvor deres sidste dans endte i mørke og tragedie. Stedets neonlys og berømte dansegulv kan ikke skjule dets dystre arv som Bible Johns formodede jagtmark.
Ofrenes historie: Tragedier bag Bible John-sagen
Bag statistikkerne og detaljerne i den omfattende politiefterforskning ligger de dybt personlige tragedier. Patricia, Jemima og Helen var mødre, søstre og veninder. Patricias børn voksede op uden deres mor, og Helens mand udlovede sine livsopsparinger som dusør for opklaringen af disse mord. Deres skæbner minder os om den dybe, menneskelige tragedie bag enhver seriemorders hærgen.
Cold case hjemsøger Glasgow: Håb om gennembrud
Selvom Bible John-sagen officielt betragtes som en kold sag, lever spekulationerne om hans identitet videre i Storbritannien og internationalt. Ny DNA-teknologi eller et tilfældigt gennembrud kunne potentielt løse gåden, men efter mere end et halvt århundrede er mange spor kolde, og flere vidner er døde. Bible John er blevet en uhyggelig myte – en mørk skygge, der fortsat huserer i Glasgows kollektive hukommelse, lige så utydelig som den dag, han forsvandt. Barrowland Ballroom står der endnu, et paradoksalt symbol på liv og fest, der samtidig tjener som et dystert minde om de tre kvinder, hvis dans endte med kvælning og mord, og hvis historie lever videre som en påmindelse om, hvordan frygt og fascination kan væve sig sammen i en bys sjæl.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om seriemordere og uopklarede mysterier fra virkeligheden.