Fund i Leimert Park: Starten på Black Dahlia-sagen
En grå morgen, den 15. januar 1947, gjorde Betty Bersinger en gruopvækkende opdagelse under en gåtur med sin datter i Leimert Park, en rolig forstad til Los Angeles. På en tom grund lå en nøgen kvindekrop, brutalt skåret over ved livet og efterladt i ukrudtet. Den makabre sandhed var, at hun havde fundet den 22-årige Elizabeth Short. Hendes bestialske mord skulle blive en af USAs mest berygtede og vedvarende uopklarede sager, i dag kendt som Black Dahlia-mordet, en sag der involverede en grusom partering.
Fra fattigdom til Hollywood: Elizabeth Shorts liv
Elizabeth Shorts kun 22 år lange liv var præget af modgang. Født i Boston i 1924, oplevede hun en opvækst i fattigdom, efter hendes far forlod familien. Som ung kvinde drømte hun om en skuespilkarriere i Hollywood og flyttede til Californien, men endte med at leve et ustabilt liv som tjener, ofte afhængig af venner og billige moteller.
Sidste spor: Detaljer om Black Dahlias partering
Den 9. januar 1947 forsvandt Elizabeth Short efter at have forladt Biltmore Hotel i Los Angeles. Blot en uge senere blev hendes lig fundet. Grusomheden var ufattelig: Ikke alene var kroppen parteret ved livet, men hun var også blevet lemlæstet med et såkaldt Glasgow-smil, hvor mundvigene var skåret op til ørerne. Hendes indvolde var fjernet, og kroppen var omhyggeligt renset for blod, hvilket komplicerede fastlæggelsen af det primære gerningssted. Obduktionen viste, at Elizabeth Short døde af en hjerneblødning efter slag mod hovedet, men de omfattende lemlæstelser var postmortem og udført med en præcision, der antydede kirurgisk kendskab. Politiet i Los Angeles stod over for en vanskelig efterforskning uden blodspor eller andre umiddelbare beviser på selve drabsstedet.
Jagten på morderen: Fra Hansens bog til FBI's Hodel
Efterforskningen af Black Dahlia-mordet tog en bizar, mediedrevet vending, da avisen Los Angeles Examiner modtog en pakke med Elizabeth Shorts personlige ejendele, herunder hendes fødselsattest og en adressebog med navnet Mark Hansen på forsiden. Hansen, en velhavende natklubejer, blev en central person i politiets efterforskning. Elizabeth Short havde angiveligt boet hos ham kort før sin død, og rygter om afviste tilnærmelser florerede. Hansen havde dog et alibi og blev senere frikendt. En anden vigtig person var Robert "Red" Manley, sælgeren der kørte Elizabeth til Biltmore Hotel den aften, hun forsvandt. Han var den sidste, der med sikkerhed så hende i live, men bestod en polygraf-test og havde et alibi, hvilket udelukkede ham som mistænkt. Over 150 potentielle gerningsmænd blev identificeret gennem årene, heriblandt den excentriske læge George Hodel. Mistanken mod Hodel voksede, da hans egen datter anklagede ham for incest. I 1950 aflyttede FBI George Hodels hjem og optog ham sige: "Jeg formoder, jeg har gjort det", men afgørende beviser for at knytte ham til mordet på Elizabeth Short udeblev, og en eventuel retssag blev aldrig aktuel.
Mediehysteri: Pressen skaber myten om 'Black Dahlia'
Det massive mediehysteri omkring Black Dahlia-sagen var med til at forme – og ofte fordreje – historien om Elizabeth Short. En person, der kaldte sig "Black Dahlia's Hævner", sendte breve til diverse medier og blade, skrevet med udklipsbogstaver, og truede med at overgive sig, men dukkede aldrig op. Sensationspressens aggressive journalistik udnyttede sagen til det yderste, opdigtede detaljer om Elizabeths liv og skabte sejlivede myter. Avisen Herald-Express gav hende tilnavnet "Butterfly" på grund af hendes sorte tøj, men det var "Black Dahlia", der bed sig fast – et navn skabt af journalistikken med inspiration fra den populære Hollywood-film "The Blue Dahlia".
Bag navnet 'Black Dahlia': Elizabeth Shor og myterne
Tilnavnet Black Dahlia kom i høj grad til at overskygge den virkelige Elizabeth Short, der posthumt blev en tragisk kendis. Mens medierne og sensationslystne blade tegnede et billede af en femme fatale, beskrev venner og bekendte hende som genert og usikker. En veninde fortalte endda politiet, at Elizabeth led af en lidelse, der gjorde seksuel kontakt smertefuld, en tragisk ironi set i lyset af de morbide rygter. Myterne om hendes liv, ofte forstærket af den sensationssøgende journalistik, voksede: at hun farvede sit hår sort for at ligne en filmskurk, at hun var involveret med politifolk, eller at hun var gravid, da hun blev myrdet. Ingen af disse udbredte teorier om Black Dahlia er nogensinde blevet bekræftet.
George Hodel: Mistanke, incestanklager og beviser
Mistanken mod lægen George Hodel, som nogle mente udviste træk af psykopati, blussede op igen i 1949, da han blev anklaget for incest mod sin datter Tamar. Selvom han blev frifundet i denne separate sag, der rystede familien, forsvandt mistanken om hans involvering i Black Dahlia-mordet aldrig helt. I 2003 afdækkede Hodels søn, Steve Hodel, i sin egen efterforskning gamle politirapporter, der yderligere pegede på hans far som den sandsynlige gerningsmand. Desværre er muligheden for at anvende moderne teknikker som DNA-bevis stærkt begrænset, da de fleste fysiske beviser fra Black Dahlia-sagen blev destrueret i 1980'erne, hvilket gør det svært at genoptage sagen med nye teknologiske øjne.
Uopklaret mareridt: Black Dahlia-mordets gåde
I dag hviler Elizabeth Short på Oakdale Memorial Park under en sten med den simple inskription "Victim of a tragic murder". Black Dahlia-sagen står tilbage som et ikonisk true crime-mareridt: et brutalt mord uden øjenvidner, et klart motiv eller afgørende spor. Den forbliver en formelt uopklaret sag og et af de største mysterier i Los Angeles' kriminalhistorie. Spørgsmålet om, hvem der begik den grusomme partering og det bestialske mord på Elizabeth Short, også kendt som Black Dahlia, er stadig ubesvaret, en legende hvis blomst for evigt synes farvet rød af tragedien i hjertet af Californien.
Kilder:
Dyk ned i flere uopklarede mysterier og berygtede kriminalsager. Følg KrimiNyt for at afdække virkelighedens mørkeste gåder.