Slutningen: Blodig finale på 17 års kriminalitet i 1988
En kold novembermorgen i 1988 trådte fire mænd i politiuniformer ind på Købmagergades Postkontor i København. Deres aktion markerede den blodige afslutning på en 17 år lang bølge af politisk motiveret kriminalitet, der rystede Danmark. Den berygtede Blekingegadebande, bestående af idealistiske, marxistiske revolutionære, havde i to årtier finansieret den palæstinensiske frihedskamp – PFLP – gennem avancerede røverier, omfattende våbensmugling og udspekuleret svindel. Sagens kompleksitet og fascination skyldes dog især de mange menneskeskæbner, den flettede sammen; fra den dræbte politibetjent Jesper Egtved Hansen til en schweizisk lejesoldat, hvilket cementerede dens plads som en af Danmarks mest bemærkelsesværdige og historiske kriminalsager.
Starten: KAK og det første PFLP-røveri i 1972
I starten af 1970'erne dannedes en gruppe unge mænd i København under navnet Kommunistisk Arbejdsgruppe (KAK). Anført af den karismatiske Gottfred Appel repræsenterede de en radikal fløj på den danske venstrefløj, der så den tredje verdens befrielsesbevægelser som nøglen til global revolution. Kernemedlemmer som Torkil Lauesen, Niels Jørgensen og Peter Døllner var dygtige organisatorer med en stærk intellektuel forankring i marxistisk-leninistisk teori. Gruppens første markante aktion var et røveri mod et postkontor på Lyrskovgade i København i december 1972. Udbyttet på 287.000 kroner gik til de første donationer til Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Deres metode var enkel: brug af falske politiuniformer og omhyggelig rekognoscering. Allerede her viste banden den metodiske tilgang, der karakteriserede deres senere operationer, hvor hver handling blev minutiøst planlagt i detaljerede 'drejebøger'.
'Tøj til Afrika': Dobbeltliv og kidnapningsfiasko, 1976
I løbet af 1970'erne etablerede Blekingegadebanden en særegen organisationsstruktur. Udadtil var de frivillige i velgørenhedsorganisationen 'Tøj til Afrika', som fungerede som et effektivt dække for deres illegale aktiviteter og former for bandekriminalitet. Denne dobbeltstruktur gjorde det muligt at rekruttere nye medlemmer, herunder Bo Weimann og Karsten Møller Hansen, under dække af humanitært arbejde. I 1976 eskalerede gruppens ambitioner med et dristigt kidnapningsforsøg på den svenske milliardærarving Jörn Rausing. Planen, som omfattede en nedgravet container i en skov og et trusselsbånd indtalt på arabisk, mislykkedes dog grundet en fejlbedømmelse af Rausings rutiner. Forsøget på gidseltagning afslørede ikke desto mindre gruppens vilje til at anvende stadig mere ekstreme metoder for at skaffe store pengesummer.
Store røverier i 80'erne: Millioner og udspekulerede kup
1980'erne var præget af en serie dristige kup, der flyttede grænserne for organiseret kriminalitet i Danmark. I 1983 udførte Blekingegadebanden et stort pengetransportrøveri på Lyngbygårdsvej, hvor de slap afsted med 8,3 millioner kroner takket være et tip fra en insider. Blot to uger efter dukkede seks millioner af byttet op hos to PFLP-agenter i Frankrig, hvilket understregede bandens internationale forbindelser. Det såkaldte 'rullestolsrøveri' mod Herlev Posthus i 1985 demonstrerede gruppens psykologiske tæft. En medgerningsmand i kørestol skabte en afledning, der gjorde det muligt for tre maskerede røvere at overmande vagterne og stikke af med 1,5 millioner kroner – en taktik, der senere inspirerede andre kriminelle i Nordeuropa.
Købmagergade-kuppet: Den dag Jesper Egtved Hansen døde
Tidligt om morgenen den 3. november 1988, kl. 05:15, blev den omhyggeligt lagte plan for røveriet mod Købmagergades Postkontor sat i værk. Fire mænd i autentiske politiuniformer ankom til postkontoret i det centrale København. Med falske meldinger om et knivstikkeri i nærheden fik de adgang til den indre gård, netop som en pengetransport ankom. På kun 87 sekunder overmandede de tre vagter, læssede 13 millioner kroner i en flugtbil og flygtede mod Amager. Under den kaotiske flugt affyrede et bandemedlem et fatalt skud fra et oversavet jagtgevær mod den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen. Haglene ramte ham i venstre øje og dræbte ham på stedet. Dette politi mord satte en brat stopper for Blekingegadebandens 17 år lange kriminelle virke.
Opklaringen: Fra Carsten Nielsens ulykke til våbenfund
Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde overvåget KAK og dens afløsergrupper siden midten af 1970'erne, men manglede afgørende beviser. Efter drabet på Jesper Egtved Hansen blev efterforskningen intensiveret, og i april 1989 blev fire kernemedlemmer anholdt. Det afgørende gennembrud kom den 20. maj 1989, da bandemedlemmet Carsten Nielsen kørte galt på Birkerød Kongevej nær Birkerød. I hans bil fandt politiet en telefonregning, der ledte dem til en lejlighed på Blekingegade 2 på Amager. Ved en ransagning af lejligheden afsløredes et omfattende våbenlager: syv panserværnsraketter, 12 maskingeværer, 45 håndskydevåben og 120 kg sprængstof. Det mest rystende fund var dog den såkaldte 'Z-fil', en database med oplysninger om 500 danske statsborgere af 'jødisk/zionistisk oprindelse'. Filen var udarbejdet af Bo Weimann på bestilling af Marwan El-Fahoum fra PFLP og afslørede bandens dybe involvering i international terror.
Retssagen (1991): Røveridomme og PFLP-forbindelse opdages
Efter en retssag på 217 dage faldt der dom i Østre Landsret den 2. maj 1991. Syv mænd blev dømt for røveri af særlig farlig karakter, men ingen kunne direkte forbindes med drabet på Jesper Egtved Hansen. Dette skyldtes bandens ubrydelige tavshedskodeks og PET's begrænsede vidneudsagn under retsforfølgelsen. Straffene, der gjorde medlemmerne til fanger, lød på mellem et og ti års fængsel, hvor Torkil Lauesen, Niels Jørgensen og Peter Døllner modtog de strengeste domme. Den schweiziske lejesoldat Marc Rudin blev først dømt i 1993 efter udlevering fra Tyrkiet. Hans rolle som PFLP's operative bindeled afdækkede bandens globale netværk, som inkluderede træningslejre i Libanon og leverancer af våben fra Østeuropa.
Efterspillet: Kritik af PET og kommissions konklusion, 2010
Selv efter dommene stod flere centrale spørgsmål ubesvarede. PET's håndtering af sagen om Blekingegadebanden blev genstand for en langvarig politisk debat og førte til nedsættelsen af Blekingegade-kommissionen i 2010. Kommissionen konkluderede, at PET ikke aktivt havde forhindret retsforfølgelse, men den påpegede strukturelle mangler i samarbejdet mellem efterretningstjenesten og det øvrige politi.
Politisk debat: Torkil Lauesen og Enhedslistens forbindelse
Debatten om sagens politiske implikationer fortsætter den dag i dag. Flere tidligere medlemmer af Blekingegadebanden, heriblandt Torkil Lauesen, er stadig aktive på den yderste venstrefløj og forsvarer offentligt deres kriminelle handlinger som en legitim del af den anti-imperialistiske kamp. Dette har skabt politiske spændinger, ikke mindst i relation til Enhedslistens historiske bånd til PFLP via ulandsbistandsprojekter.
Ofrene: Egtved Hansens historie og frygten i 'Z-filen'
Selvom Blekingegadebanden undertiden romantiseres som idealistiske revolutionære, er det afgørende at huske historien set fra ofrenes perspektiv. For familien til den dræbte politibetjent Jesper Egtved Hansen blev mordet begyndelsen på en lang og sej kamp for retfærdighed. Hans mor, Vivi Egtved Hansen, blev en markant stemme i debatten om strammere våbenlove og øget sikkerhed for politifolk. Bandens aktiviteter fik også alvorlige konsekvenser for de 500 personer, der figurerede i 'Z-filen', og som pludselig så sig selv som mulige mål for terror. For mange af disse familier, hvis eneste 'forbrydelse' var deres jødiske baggrund, blev denne registrering et vedvarende traume, der blussede op ved hver ny terrorhandling i Europa.
Blekingegadebandens arv: Metoder ændrer dansk politi
Blekingegadebandens anvendelse af avanceret teknologi, fra aflytning af politiets radiofrekvenser til fremstilling af hjemmelavede sprængladninger, fremtvang et paradigmeskifte hos dansk politi. Deres detaljerede 'drejebøger', som minutiøst beskrev alt fra flugtruter til psykologisk profilering af ofre, blev en vigtig del af dansk efterretningsuddannelse. PET's nuværende kapaciteter inden for teknisk overvågning, herunder avanceret aflytningsudstyr og cyberovervågning, er i høj grad et resultat af erfaringerne fra efterforskningen af Blekingegade-sagen. Ligeledes bidrog bandens brug af falske identitetspapirer til udviklingen af Danmarks moderne systemer for paskontrol.
30 år efter: Blekingegadebandens vedvarende skygger
Mere end tre årtier efter dommene kaster sagen om Blekingegadebanden stadig lange skygger over dansk retshistorie og den bredere forståelse af politisk motiveret kriminalitet. Spørgsmål om statens rolle i terrorbekæmpelse, grænserne for politisk aktivisme og etikken bag international solidaritet er fortsat lige så aktuelle som i 1988. Nogle ser denne historiske sag som en advarsel mod idealismens mørke sider, mens andre fremhæver dens relevans i en tid med stigende politisk polarisering. Uanset synsvinkel står Blekingegadebanden som en stærk påmindelse om, hvordan individuelle handlinger kan udløse uforudsete kædereaktioner med vidtrækkende konsekvenser, der rækker langt ud over de oprindelige gerningsmænds intentioner.
Kilder:
Dyk dybere ned i Danmarks mest rystende kriminalsager. Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af afslørende historier om politisk ekstremisme og organiseret kriminalitet.