Gibsland baghold: Bonnie og Clydes død den 23. maj 1934
Den 23. maj 1934, syd for Gibsland i Louisiana, fandt flugten for et af USA's mest berygtede kriminelle par, Bonnie Parker og Clyde Barrow, en voldsom afslutning i en byge af kugler. En politistyrke på seks mand, anført af den erfarne Frank Hamer, ventede i skjul på den øde landevej. Da en sort Ford V8 kom til syne, åbnede betjentene ild uden varsel. På under et minut blev bilen og dens passagerer gennemhullet af over 130 skud; indeni lå ligene af Bonnie Parker og Clyde Barrow, deres kroppe sønderskudte. Dette brutale baghold satte et voldsomt punktum for en 21-måneders forbryderkarriere, der under Den Store Depression havde forvandlet de to unge fra Texas til mytologiserede folkefjender og romantiske ikoner. Deres historie er en fortælling om desperation, vold, kærlighed, armod og et liv på flugt fra loven.
Bonnie Parkers liv: Fra digter i Dallas til skæbnes ægteskab
Bonnie Elizabeth Parker voksede op under fattige kår i West Dallas, Texas, efter hendes fars tidlige død. På trods af disse omstændigheder var hun en dygtig elev med et anerkendt poetisk talent. Hendes livsbane tog dog en brat drejning, da hun som blot 16-årig giftede sig med en lokal kriminel. Selvom ægteskabet hurtigt gik i opløsning, efterlod det et varigt mærke: Roy Thorntons navn tatoveret på hendes ben – og muligvis en spirende fascination af det farefulde liv.
Clyde Barrows kriminelle vej: Fra Texas til Eastham brutalitet
Clyde Chestnut Barrow stammede fra en ligeledes fattig landarbejderfamilie nær Telico, Texas, og flyttede med sin familie til et slumkvarter i Dallas i 1922. Hans kriminelle løbebane begyndte tidligt med småtyverier, biltyveri og butiksrøverier. En fængselsdom i 1930 førte ham til den berygtede og brutale Eastham Prison Farm. De umenneskelige forhold dér, som blandt andet fik Clyde til at bede en medfange om at hugge to af hans tæer af for at undgå det hårde tvangsarbejde, indprentede i ham et dybt og varigt had til retssystemet og en stærk trang til hævn.
Dallas møde (jan 1930): Tiltrækning og smugle-pistol
I januar 1930 krydsedes Bonnie Parkers og Clyde Barrows veje for første gang i Dallas, Texas. Under et besøg hos en fælles veninde mødte Bonnie den unge Clyde Barrow, som på det tidspunkt gemte sig for politiet efter et nyligt fængselsudbrud. Tiltrækningen mellem den lille, livlige rødhårede kvinde og den intense unge mand var øjeblikkelig. Da Clyde kort efter blev arresteret igen, forsøgte en forelsket Bonnie at smugle en pistol ind til ham i fængslet – et tidligt og ildevarslende tegn på den ubrydelige loyalitet, der skulle definere deres fatale partnerskab.
Barrow-gruppen (feb 1932): Fra tyveri til mord i Hillsboro
Efter Clyde Barrows prøveløsladelse i februar 1932 begyndte deres berygtede kriminelle løbebane for alvor. Sammen med Clyde samlede de snart en kerne af medskyldige, der blev kendt som Barrow-gruppen. Gruppen talte blandt andre Clydes bror Buck Barrow, Bucks kone Blanche, og den unge W.D. Jones. Det første bekræftede mord begået af gruppen fandt sted den 30. april 1932 under et røveri i Hillsboro, Texas, hvor butiksejeren John N. Bucher blev dræbt. Snart eskalerede deres kriminelle aktiviteter fra mindre røverier til stadigt mere voldelige konfrontationer med lovens håndhævere, hvilket cementerede deres status inden for bandekriminalitet.
Terror i staterne (1932-1934): Røverier og Joplin fotos
Fra 1932 til 1934 stod Barrow-gruppen bag mindst 15 dokumenterede væbnede røverier, primært rettet mod små butikker, banker og tankstationer i flere stater, herunder Texas, Oklahoma, Missouri og Iowa. Deres modus operandi involverede ofte højhastighedsflugt i stjålne Ford V8 biler, som Clyde Barrow især beundrede for deres kraft og hastighed. Voldsspiralen eskalerede yderligere. Den 5. august 1932 dræbte Clyde og Buck Barrow politibetjent Eugene Moore i Stringtown, Oklahoma. Dette mord var det første af ni drab på politifolk og fire på civile, som Barrow-gruppen ultimativt blev ansvarlig for. Et afgørende vendepunkt kom i april 1933 i Joplin, Missouri, hvor en pludselig skudveksling med politiet resulterede i drabet på to betjente. Under flugten efterlod banden et kamera med de nu ikoniske fotografier af Bonnie Parker og Clyde Barrow, der poserer med våben – billeder der for alvor cementerede deres berygtede image i offentligheden. Barrow-gruppen undslap gentagne gange politiets fælder gennem blodige skyderier, herunder et voldsomt sammenstød i Dexfield Park, Iowa, i juli 1933, hvor Buck Barrow blev dødeligt såret. En tidligere bilulykke havde desuden efterladt Bonnie Parker med alvorlige forbrændinger og et varigt handicap.
Flugt fortsætter: Netværk og blodigt fængselsudbrud 1934
Deres fortsatte evne til at undslippe loven skyldtes en kombination af deres brutale hensynsløshed og et støttende netværk af familie og sympatisører, der tilbød skjul og hjælp under deres flugt. Clyde Barrows indædte had og trang til hævn mod retssystemet kulminerede i januar 1934, da han planlagde og deltog i et dristigt fængselsudbrud fra Eastham Prison Farm. Under denne aktion blev en fangevogter dræbt, hvilket yderligere intensiverede den landsdækkende menneskejagt på Bonnie og Clyde.
Frank Hamer: Menneskejagt intensiveres, fælde Gibsland
Presset for at fange parret var nu enormt, og den legendariske, pensionerede Texas Ranger Frank Hamer blev overtalt til at lede den intensiverede jagt på Bonnie og Clyde. Jagten involverede politimyndigheder på tværs af flere stater. Et gennembrud kom, da Frank Hamer og hans mænd fokuserede på familien til bandemedlemmet Henry Methvin. Dets far, Ivy Methvin, indgik en aftale med politiet for at sikre sin søn straffrihed. Aftalen indebar, at Ivy Methvin skulle agere lokkedue ved at parkere sin lastbil på en aftalt strækning af Louisiana State Highway 154, nær Gibsland, for at få Bonnie og Clyde til at standse. Om morgenen den skæbnesvangre 23. maj 1934 kørte Bonnie Parker og Clyde Barrow intetanende direkte i det dødbringende baghold. Den svært bevæbnede politistyrke, ledet af Frank Hamer, lå i skjul og åbnede omgående en massiv ild mod parrets Ford V8, hvilket medførte deres øjeblikkelige død i endnu et voldsomt skyderi.
Efterspil: Myter, Bonnies digte og Clydes hævn
Bonnie Parkers og Clyde Barrows separate begravelser tiltrak tusindvis af nysgerrige, hvilket vidnede om den bizarre fascination, parret havde opnået under Den Store Depression i USA. På trods af mediernes hyppige romantisering af dem som en slags moderne 'Romeo og Julie'-figur, var virkeligheden bag deres forbrydelser brutal og blodig, med mindst tretten drab tilskrevet Barrow-gruppen. Bonnie Parkers efterladte digte gav et indblik i en kvinde splittet mellem loyalitet over for Clyde Barrow og en voksende bevidsthed om deres uundgåelige, voldelige skæbne. For Clyde Barrow var den kriminelle løbebane tilsyneladende både et oprør mod oplevet uretfærdighed og en dybt personlig vendetta, en form for hævn mod det system, han følte havde forrådt ham. I en æra præget af Den Store Depressions udbredte fattigdom og desperation, blev Bonnie og Clyde for nogle et fordrejet symbol på oprør mod et svigtende system. Deres voldelige handlinger var dog primært drevet af personlige motiver, herunder Clydes ønske om hævn, og en hensynsløs jagt på berømmelse og penge.
Bonnie og Clyde arven: Folklore og popkultur ikoner
Historien om Bonnie Parker og Clyde Barrow, denne korte og ekstremt voldelige saga, er siden blevet en uudslettelig del af amerikansk folklore, udødeliggjort i utallige bøger, sange og film. Denne historiske og højprofilerede sag står tilbage som en kompleks fortælling om desperat kærlighed, ekstrem vold og bandekriminalitet. Den tjener som et tragisk vidnesbyrd om de mørke kræfter, der kan udløses i et samfund under pres, og om den farlige mytologisering, der ofte omgiver dem, der vælger en kriminel løbebane på flugt fra loven.
Kilder:
Fascineret af historiske forbrydersagaer? Følg KrimiNyt for flere dybdegående beretninger om berygtede kriminelle og deres skæbner.