1980'ernes Belgien: Brabant Killers, 28 døde, mysterie
I 1980'ernes Belgien, en nation plaget af politisk uro og social splid, udspillede sig en serie brutale overfald, der skulle hjemsøge landet i årtier. En gruppe maskerede mænd iscenesatte tilsyneladende tilfældige angreb på supermarkeder og våbenbutikker. Disse angreb, som udviklede sig til rene massakrer, var dog alt andet end tilfældige i deres dødelighed. 28 mennesker, heriblandt uskyldige børn, forældre og politifolk, blev dræbt, og over 40 såret. Gerningsmændene, hurtigt kendt som Brabant Killers eller Nijvel-banden, forsvandt sporløst i 1985. Deres forbrydelser efterlod et dybt sår og et virvar af konspirationsteorier, præget af mistanker om inkompetent efterforskning og en eroderet tillid til de belgiske myndigheder.
Fra Dinant til Bruxelles: Bandens første angreb i 1982
Det hele begyndte den 13. marts 1982 med et relativt beskedent våbentyveri fra en butik i Dinant, udført af to mænd. Men den eskalerende vold fortsatte. Allerede den 14. august samme år skød de mod franske politifolk under et røveri i Maubeuge, Frankrig. Den 30. september 1982 angreb de en våbenhandel i Bruxelles, hvor en betjent blev dræbt og to andre såret. Bandens fremgangsmåde blev tydelig: hurtige indbrud, overdreven og brutal vold mod civile, ofte for minimalt bytte. Et særligt grusomt eksempel fandt sted i december 1982 under et kup på en restaurant, hvor de torturerede en vagtmand til døde.
Aalst-massakren 1985: Nijvel-bandens klimaks i Delhaize
Kulminationen på bandens terror kom den 9. november 1985. Klokken 19:45 stormede de ind i Delhaize-supermarkedet i Aalst. Iført militærlignende tøj og med ansigter dækket af klovnemaling åbnede de hensynsløst ild i et voldsomt skyderi mod alle på deres vej, hvilket forvandlede supermarkedet til et blodigt gerningssted. Udenfor blev en 13-årig dreng på cykel skudt ned. Indenfor efterlod de et blodbad med otte døde og femten sårede. Midt i kaosset var politiets kommunikation ineffektiv, mens Nijvel-banden tilsyneladende roligt ventede på ankommende patruljer for at lægge sig i baghold for dem.
Skyggerne bag maskerne: 'Kæmpen', 'Morderen' og nøglemistænkte
Vidneudsagn gav et billede af tre hovedfigurer: "Kæmpen" (Le Géant), der blev beskrevet som 1,93 meter høj; "Morderen" (Le Tueur), der angiveligt stod for de mest dødbringende skud med en kalashnikov; og "Den Gamle Mand" (Le Vieux), der syntes at være bandens erfarne biltyv. Flere navne blev kædet sammen med Brabant Killers. Den berygtede kriminelle Patrick Haemers, kendt for kidnapningen af en tidligere premierminister i 1989, blev nævnt som en mulig "Kæmpe", men hans forbrydelser var motiveret af store pengesummer, hvilket stod i kontrast til bandens beskedne udbytter ved røverierne. En anden central skikkelse, der kom i søgelyset, var Madani Bouhouche, en tidligere gendarm med nazistiske sympatier og formodede forbindelser til højreekstremisme, som i 1981 havde stjålet våben fra et politilager – våben af samme type, som blev brugt af banden. Bouhouche døde under uklare omstændigheder i 2005, mens han arbejdede for en ejendomsmægler med påståede forbindelser til lignende grupper.
Motivet ubesvaret: Falsk flag, Operation Gladio og flere
Det mest foruroligende spørgsmål har altid været motivet: Hvorfor dræbe tilfældige handlende og familier for et udbytte, der ofte kun svarede til et par tusinde danske kroner? En parlamentarisk undersøgelse i 1990'erne åbnede for den opsigtsvækkende mulighed, at angrebene var falsk flag-operationer. I denne sammenhæng blev CIA's Operation Gladio, som involverede hemmelige højreorienterede celler i NATO-lande, nævnt. Specifikt i Belgien opererede Westland New Post (WNP) under ledelse af Paul Latinus, en gruppe med dokumenterede forbindelser til både politi og militær, hvilket yderligere nærede mistanken om statslig indblanding, beskyttelse eller endda korruption inden for systemet.
Nye spor og modstand: Sliman-brødrene, kamp for retfærdighed
I nyere tid har sagen også oplevet uventede drejninger. I 2025 foreslog franske myndigheder en fælles efterforskning med Belgien omkring to afdøde franske brødre, Thierry og Xavier Sliman, der pludselig blev set som potentielt centrale figurer. Imidlertid valgte den belgiske justitsminister Annelies Verlinden at ignorere den franske anmodning, en beslutning, der igen pustede liv i teorierne om mørklægning og indblanding fra statens side. For ofrenes familier har kampen for retfærdighed været en årelang prøvelse. Rose-Marie Duhoux, hvis mand blev dræbt og søn hårdt såret i 1985, har bittert fortalt, hvordan sønnen, der kun overlevede med én lunge, aldrig har kunnet arbejde normalt, og at familien ingen erstatning modtog. En retssag i Mons i 1988 endte med modstridende tilståelser og betydelig kritik af efterforskningsmetoderne.
Efterforskning genåbnet: 40 års jagt på svar, 2024-2025
I 2024, mere end 40 år efter de første forbrydelser, lukkede belgiske anklagere officielt sagen. Trods indsamling af over 593 DNA-prøver og efterforskning af 1.815 spor var det ikke lykkedes at identificere gerningsmændene bag denne berygtede uopklarede sag. Føderal anklager Ann Fransen kaldte det en "knusende besked". Alligevel blev sagen, efter pres fra civile parter, genåbnet i 2025.
Arven fra Brabant Killers: Traumer og ubesvarede spørgsmål
Brabant Killers-sagen eksisterer stadig i et uafklaret ingenmandsland mellem almindelig kriminalitet og politisk terror. Hver ny konspirationsteori, hvad enten den peger på en fejlslagen narkohandel, et forsøg på statskup eller blot psykopatisk vold, afspejler de dybe samfundsmæssige splittelser i Belgien. Selv i dag, hvor det sidste overlevende bandemedlem sandsynligvis er død, står de fundamentale spørgsmål ubesvarede: Hvem beskyttede dem? Hvorfor stoppede angrebene pludseligt? Og hvordan kunne 28 menneskers død og et utal af sårede ende i retssystemets blinde gyder uden, at nogen nogensinde blev draget til ansvar? Som tiden går, bliver Brabant Killers mere end blot en kriminalsag; de er blevet et symbol på Belgiens udfordringer med fortiden, med korruption og ekstremisme. Hver gang historien genfortælles i dokumentarer eller bøger, genoplives traumerne for de efterladte. For dem er det ikke underholdning – det er en smertefuld påmindelse om, at nogle skygger aldrig forsvinder; de venter blot i mørket på at blive husket.
Kilder:
Dyk ned i flere uopklarede sager og komplekse efterforskninger. Følg KrimiNyt for dybdegående analyser af virkelighedens mørkeste kapitler.