Brødrene Sass: Fra pover Moabit til Berlins mest dristige tyve
I skyggerne af Berlins gyldne tyvere, en æra hvor kultur og natteliv blomstrede med jazz og dekadence, opererede to brødre, hvis navne blev synonyme med dristighed og teknisk snilde: Franz og Erich Sass. Som sønner af en fattig skrædder fra Moabit og en vaskerkone, skrev de sig ind i byens kriminelle historie gennem en række spektakulære bankrøverier. Disse kup kombinerede ingeniørmæssig præcision med teatralsk flair. Deres livshistorie, fra barndommens armod til nazisternes henrettelseskommandoer, udspiller sig som en tragikomisk montage af Weimarrepublikkens modsætninger.
Tidlig kriminalitet: Franz og Erich Sass i Moabit
Familiens hjem i Moabit, en fugtig lejlighed på blot 40 kvadratmeter delt af fem sønner, formede brødrenes tidlige liv. Faderens beskedne indkomst som uniformsskrædder rakte sjældent. Allerede i slutningen af 1910'erne begyndte Franz (født 1904) og Erich (født 1906) deres kriminelle løbebane med småtyverier, der eskalerede til butiksindbrud. Selvom fire af de fem Sass-brødre kom på kant med loven, blev det Franz og Erichs partnerskab, der opnåede legendarisk status.
Autoværkstedet i Berlin: Dække og kup med svejsebrænder
Efter læretiden som bilmekanikere i 1920'erne, som gav dem indgående kendskab til værktøj og metallers svagheder, etablerede Franz og Erich Sass et lille værksted. Værkstedet fungerede hurtigt som et sofistikeret dække for deres kriminelle aktiviteter; rygter svirrede om, at det var en 'perfekt vaskemaskine for ulovligt tjente penge', hvilket antydede former for bedrageri. Deres sande gennembrud inden for bankrøveri kom med den innovative brug af svejsebrændere, en dengang ny teknologi.
Fra fiasko til succes: Brødrene Sass' gennembrud i Moabit
Deres første større bankrøveri i marts 1927, mod Deutsche Banks filial i Moabit, endte dog i en spektakulær fiasko. De havde undervurderet iltforbruget i den trange kælder. Efter flere mislykkede forsøg mod mål som Dresdner Bank og Reichsbahn-direktionen, perfektionerede de deres teknik. I maj 1928 lykkedes et kup mod Landesfinanzamt Moabit, hvor de angiveligt stjal 9 millioner Reichsmark – et beløb, der dog aldrig blev endeligt bevist. Kriminalkommissær Max Fabich, en ihærdig politi-detektiv, fandt kun indicier i sin jagt på brødrene. Deres signatur – efterladte svejseapparater og tomme vinflasker på hvert gerningssted – blev et berygtet kendetegn.
Disconto-Gesellschaft-kuppet (1929): 32 meter tunnel
Den 27. januar 1929, efter midnat i Berlin, iværksatte brødrene Sass deres mest ambitiøse bankrøveri. Gennem ugers natligt arbejde gravede de en 32 meter lang tunnel fra en kælder nær Wittenbergplatz, under jernbanesporene og direkte ind i Disconto-Gesellschafts pengeskabsrum. De brød igennem en ventilationsskakt og 1,5 meter armeret beton for at nå den ellers 'usårlige' safe. Scenen, der mødte politiet på dette gerningssted, var som taget ud af en gangsterfilm: 179 af 181 bankbokse var tømt. Brødrene havde angiveligt fejret kuppet med rødvin; tomme flasker lå spredt blandt efterladte sølvbarrer og obligationer.
Efter Disconto-kuppet: Heltestatus og politiets udfordringer
Skaden fra Disconto-kuppet blev anslået til 2 millioner Reichsmark, men det reelle tab forblev ukendt, da mange ofre undlod at indberette sorte penge. Politiets anholdelse af brødrene udviklede sig til et mediecircus, da de måtte løslades grundet manglende beviser. Under en efterfølgende pressekonference på en fin restaurant proklamerede de deres uskyld, anklagede politiet for chikane og cementerede deres image som folkets helte – et image yderligere styrket af rygter om, at de delte ud af byttet til fattige i Berlin.
Kommissær Fabichs fuser: Sass-brødrene lever luksusliv
Kommissær Fabich forsøgte i 1929 at fælde brødrene ved at afsløre en underjordisk hule på en kirkegård, sandsynligvis endnu en kælder brugt til forberedelse af bankrøveri. Planen mislykkedes, da Franz opdagede politiets overvågning og søgte tilflugt hos deres advokat. Alibiet holdt, og brødrene fortsatte deres ekstravagante livsstil med dyre biler og silkeskjorter i Berlin.
Flugt fra Hitler: Fra København til Sachsenhausens skafot
Nazisternes magtovertagelse med Adolf Hitler i 1933 tvang brødrene Sass til at flygte fra Berlin til København i Danmark. Her forsøgte de at genoptage deres kriminelle løbebane, men et mislykket kup mod en dansk bank i 1934 førte til deres fangeskab. De blev senere udleveret til Tyskland i 1938. Under brutal vold og tortur fra Gestapo nægtede de at afsløre skjulestedet for Disconto-byttet. Oprindeligt idømt 13 og 11 års tugthus, blev deres domme omstødt af Heinrich Himmler personligt. Den 27. marts 1940 blev Franz og Erich Sass henrettet i koncentrationslejren Sachsenhausen, en skæbne der understreger regimets brutalitet og kan ses i lyset af de senere krigsforbrydelser.
Sass-legenden: Eftermæle i kultur og forsvundet bytte
Brødrene Sass' historiske eftermæle og legende lever videre, blandt andet gennem Paul Gurks roman 'Tresoreinbruch' (1934) og filmen 'Sass' (2001). Skattejægere spekulerer stadig i, om deres ufundne bytte fra diverse bankrøverier ligger begravet i Grunewald-skoven nær Berlin.
Fra helte til ofre: Brødrene Sass og naziregimets straf
Fra Moabits baggårde i Berlin til nazisternes kugler tegner brødrene Sass' historie en epoke, hvor loven kunne udfordres, men totalitarismen knuste individualister. Deres liv afspejler Weimarrepublikkens kaos og mørke understrømme – en tid, hvor et dristigt bankrøveri kunne føre til folkelig berømmelse, kun for at ende med en brutal henrettelse under et nådesløst regime. Deres endeligt, der kan ses som en form for summarisk skyderi beordret af staten, understreger regimets brutalitet.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om dristige kup, historiske forbrydelser og skæbner fra virkelighedens mørke sider.