Fældet af 69.047 kr.: Brittas 117-millioners bedrag (2018)
En tilsyneladende ubetydelig difference på 69.047 kroner i en e-mail udløste i september 2018 lavinen. En årvågen regnskabsmedarbejder i Roskilde Kommune opdagede fejlen, og den lille afvigelse blev den første sprække i facaden på en af Danmarks mest rystende sager om økonomisk kriminalitet. Centralt i denne skandale stod den på overfladen pligtopfyldende kontorfuldmægtig Britta Nielsen. Over en periode på 25 år havde hun systematisk franarret Socialstyrelsen – og dermed samfundets svageste – for svimlende 117 millioner kroner. Historien om embedsmanden, hædret for sin loyalitet, mens hun drænede statskassen for penge til personlig vinding, er en chokerende beretning om misbrug af tillid, institutionel blindhed og et luksusliv finansieret af bedrageri og korruption.
Bag medaljen: Britta Nielsens svindel med fiktive projekter
Britta Nielsens karriere i Socialstyrelsen begyndte i 1977. Over fire årtier opnåede hun en betroet position, og i 2017 modtog hun endda Dronningens fortjenstmedalje i sølv for 40 års tro tjeneste. Bag denne facade af dedikation gemte sig imidlertid en kvinde, der fra 1993 indledte sin systematiske svindel. Ved at oprette fiktive projekter, som den kynisk navngivne ”Foreningen Hjælp til Selvhjælp”, og manipulere kontonumre på reelle udbetalinger, lykkedes det hende at kanalisere millioner af offentlige midler over på sine egne konti. Gennem mere end 298 transaktioner sivede penge ud af et system, der tydeligvis led under et alvorligt kontrolsvigt, hvilket skabte grobund for omfattende bedrageri.
Guldbarrer, heste og luksusliv: Finansieret af svindel
For den ulovligt erhvervede formue levede Britta Nielsen og hendes familie et ekstravagant luksusliv. Til trods for en officiel månedsløn på under 20.000 kroner investerede hun i guldbarrer, dyre heste og en luksuriøs villa i Sydafrika. Hendes tre børn, Jimmy Hayat, Karina Hayat og Nadia Hayat, blev involveret i den økonomiske kriminalitet ved at modtage millionbeløb. Disse penge blev blandt andet brugt på fast ejendom og luksusbiler, hvilket har klare elementer af hvidvask. Efter hendes pakistansk-fødte mand, Khursheed Hayats, død i 2005, fortsatte Britta Nielsen sin ulovlige aktivitet for at forsørge familien.
Afsløret 2018: Britta Nielsens flugt til Sydafrika og jagten
Afsløringen af Britta Nielsens årelange bedrageri kom i 2018. Socialstyrelsens interne revision opdagede, at hun havde ændret kontonumre for et projekt rettet mod Roskilde Kommune. Da en bogholder insisterede på en rettelse, begyndte det fulde omfang af svindlen at træde frem. I panik hævede Britta Nielsen 700.000 kroner på en enkelt dag og flygtede til Sydafrika. Efter en international eftersøgning blev hun dog sporet af Interpol til en lejlighed i Johannesburg, anholdt og efterfølgende udleveret til Danmark for at stå til ansvar for sin økonomiske kriminalitet.
Retssagen: Afsløring af en 'pengeskab uden lås' (2019-2020)
Den efterfølgende retssag mod Britta Nielsen ved Københavns Byret i 2019-2020 afdækkede et dybt foruroligende billede af systemiske svagheder i Socialstyrelsen. Til trods for gentagne advarsler fra Rigsrevisionen om mangelfuld kontrol, tillod styrelsen, at én enkelt medarbejder både kunne godkende og udbetale tilskudsmidler. En anonym embedsmand beskrev rammende situationen som at bygge et pengeskab uden lås og give nøglen til én person. Britta Nielsen udnyttede denne kritiske mangel på et 'fire øjne'-princip til fulde. Hendes bedrageri omfattede både oprettelse af fiktive projekter og manipulation af udbetalinger til legitime modtagere, som da hun uretmæssigt tilbageholdt midler bestemt for Cystisk Fibrose Foreningen. Denne højprofil sag udstillede en form for institutionel sårbarhed over for misbrug.
Dommen 18. feb. 2020: Britta får 6,5 års fængsel
Dommen i denne højprofil sag faldt den 18. februar 2020: Britta Nielsen blev idømt seks år og seks måneders fængsel for groft bedrageri. Retten i København afviste, at det massive kontrolsvigt i Socialstyrelsen skulle virke formildende, og understregede i stedet forbrydelsens systematiske karakter. Selvom anklagemyndigheden havde krævet otte års fængsel, blev straffen nedsat, delvist på grund af Britta Nielsens samarbejde om tilbagelevering af visse aktiver. Hendes tre børn blev idømt fængselsstraffe for hæleri af betydelige millionbeløb. Familiens villaer i Sydafrika og Hvidovre blev konfiskeret som led i forsøget på at inddrive de stjålne penge.
Efterspil: PwC's kontrolsvigt-rapport og varig tillidsplet
Denne omfattende svindelsag udløste stor offentlig debat og chok i Danmark, og førte til politiske løfter om reformer fra skiftende socialministre. En uvildig undersøgelse fra PwC identificerede 13 specifikke kontrolsvagheder i Socialstyrelsen, herunder forældede IT-systemer, der havde muliggjort Britta Nielsens årelange misbrug af offentlige midler. Til trods for de åbenlyse fejl undgik ledelsen i Socialstyrelsen disciplinære sanktioner, hvilket yderligere intensiverede debatten om ansvarsplacering i sager om økonomisk kriminalitet. For Britta Nielsen selv endte historien med personlig ruin og en dyb familieskandale. I retten udtrykte hun anger over for sine børn og tidligere kolleger, men fastholdt, at svindlen oprindeligt var startet som en desperat løsning på familiens gæld. Britta Nielsen-sagen står tilbage som en skelsættende skandale i dansk retshistorie, der brutalt afslørede konsekvenserne af institutionel skødesløshed og menneskelig grådighed, og hvor alvorligt bedrageri kan underminere den offentlige tillid.
Kilder:
Fascineres du af komplekse sager om bedrageri og systemfejl? Følg KrimiNyt for flere dybdegående afsløringer fra virkelighedens mørke sider.