Fra Napolis kaos til skyggestyre: Camorraens tidlige magt
Camorraen, en italiensk mafia-lignende organisation med rødder i Campania-regionen omkring Napoli, har gennem århundreder etableret sig som en brutal skyggeregering, dybt involveret i organiseret kriminalitet som afpresning, narkotikahandel og mord. Fra sit udspring i de kaotiske år efter Napolis kongedømmes fald i 1799, hvor et magtvakuum opstod, dokumenterede politirapporter fra 1820 allerede de første organiserede møder i et hemmeligt tribunal kendt som Gran Mamma. Her blev de første regler for medlemskab og straf for forræderi nedfældet i den såkaldte frieno. Det var dog under Bourbon-kongernes herredømme, specielt Kong Ferdinand II, at Camorraen for alvor fik fodfæste ved et strategisk træk: camorristi blev inkorporeret i politistyrken og byadministrationen, hvilket skabte en symbiose mellem stat og kriminalitet, hvis konsekvenser stadig præger regionen. Salvatore De Crescenzo, den første anerkendte leder i 1860'erne, også kaldet "Kongen af Napoli", demonstrerede organisationens evne til at kontrollere hverdagen ved at overtage toldkontrollen i havnen, regulere markedshandelen og diktere priser, hvilket gjorde Camorraen til en uundværlig del af byens økonomi. Hans efterfølger, Ciccio Cappuccio, formaliserede strukturen med tolv distriktsledere, *capintriti*, der rapporterede direkte til ham, en organisation der hjalp Camorraen med at overleve Italiens samling i 1861.
Raffaele Cutolo og NCO: Camorraens brutale genkomst
Mens mange anså Camorraen for at være i tilbagegang efter århundredeskiftet, genopstod den med fornyet brutalitet under Raffaele Cutolo, kendt som "Professoren", i 1970'erne. Fra sin fængselscelle i Poggioreale-fængslet skabte han Nuova Camorra Organizzata (NCO), en militant enhed baseret på fængslernes hierarki. Cutolo var mester i at rekruttere unge indsatte, der fandt beskyttelse og formål i NCO. Hans "velgørenhed" over for fangernes familier var strategiske investeringer. Under Cutolos ledelse skiftede Camorraen fokus fra lokal afpresning til international narkotikahandel. Mens Siciliens mafia dominerede heroin, satsede Cutolo på kokain og etablerede alliancer med colombianske karteller i 1980'erne. Et netværk af falske firmaer til hvidvaskning blev opbygget, hvilket lagde grunden til nutidens milliardforretning; en enkelt beslaglæggelse af 538 kg kokain i Genuas havn i 2019, til en gadeværdi på 200 millioner euro, vidner om omfanget.
Magtspil og blodfejder: Camorraens urolige tider
Cutolos imperium faldt ikke for politiet, men for interne stridigheder. Casalesi-klanen, ledet af Antonio Bardellino, var en af NCO's allierede. Bardellinos mord i 1988, udført af hans egen lieutenant Mario Iovine i Brasilien, udløste en bølge af blodige magtkampe. Bardellino havde forudset kokainens potentiale og brugte fiskemelsfirmaer som dække for smugleri. Hans død efterlod et magtvakuum, der splittede organisationen i rivaliserende fraktioner. I 1990'erne opstod Secondigliano-alliancen som en ny dominerende kraft, delvist ledet af Maria Licciardi, en af de få kvindelige mafiabosser. De kombinerede traditionel afpresning med cyberkriminalitet. Licciardis kontroversielle beslutning i 1999 om at afvise en sending ren tyrkisk heroin, et sjældent etisk valg, kostede hende magten. Hendes arrestation i 2001 banede vejen for klaner som Di Lauro-familien, hvis brutalitet under Camorra-krigen 2004-05 resulterede i over 60 dødsfald.
Statens kamp: Operationer og konsekvenser for Campania
Den italienske stats kamp mod Camorraen er en konstant, vanskelig indsats. Operationer som Operazione Spartacus i 2008, der førte til anholdelsen af over 100 medlemmer af Secondigliano-alliancen, og beslaglæggelsen af Zaza-klanens aktiver for 540 millioner euro i 2025, viser statens vilje. Men Camorraens evne til at tilpasse sig og regenerere er bemærkelsesværdig. Da Patrizio Bosti, en leder fra Secondigliano-alliancen, slap ud af fængsel i 2020 på grund af retslige smuthuller, var organisationen angiveligt klar til at genoptage sine aktiviteter inden for få timer. Den højeste pris betales af civilsamfundet i Campania. Journalisten Giancarlo Siani blev myrdet i 1985 for at afdække bandealliancer. Familien Giaccios tragiske skæbne, hvor deres søn blev opløst i syre efter en fejlidentificering, understreger den brutale konsekvens af Camorraens omertà-kodeks. Selv i døden nægtes ofrene ofte en grav, deres eksistens slettet for at skjule sporene af forbrydelsen.
Globalt og digitalt: Camorraens moderne kriminalitet
I dag har Camorraen globaliseret sig yderligere. Samarbejde med internationale kriminelle grupper som Colombias Gulf Clan og nigerianske narkotikakarteller har forvandlet den fra en regional til en transnational aktør. Emanuele Gregorini's anholdelse i Cartagena i 2025, mens han koordinerede kokainforsendelser til Amsterdam, er et eksempel på denne nye virkelighed. Desuden har Camorraen bevæget sig ind i den digitale verden med bitcoin-hvidvaskning via hoteller og cyberafpresning af internationale virksomheder. Samtidig fortsætter den ulovlige dumpning af giftigt affald i Campania med at forgifte jorden. Midt i dette mørke er der dog tegn på modstand. Antonio Piccirillo, søn af en camorraboss, har valgt at bryde med sin arv og kæmper nu mod rekruttering af børn til organisationen. Hans historie repræsenterer et lille håb i en region, hvor Camorraens greb fortsat er stærkt.
Kilder:
Vil du grave dybere i organiseret kriminalitet og mafiaens verden? Følg KrimiNyt for flere rystende afsløringer.