Terrorangreb starter: Tarrant ankommer til Al Noor-moskéen
Fredag den 15. marts 2019, klokken 13:40, standsede en gul Subaru uden for Al Noor-moskéen i Riccarton, en forstad til Christchurch, New Zealand. Indenfor var den ugentlige fredagsbøn i gang, og de troende knælede, uvidende om den forestående fare. Bag rattet sad den 28-årige australier Brenton Harrison Tarrant, tungt bevæbnet med halvautomatiske våben og et hjelmmonteret kamera, klar til at udføre sit planlagte terrorangreb.
To moskéer, 51 dræbte: Massakren i Al Noor og Linwood
Over de næste seksten minutter udspillede en ubegribelig massakre sig. Først i Al Noor-moskéen og derefter i Linwood Islamic Centre, fem kilometer derfra, åbnede Brenton Tarrant metodisk ild mod forsvarsløse mennesker. Dette brutale skyderi resulterede i, at 51 mænd, kvinder og børn mistede livet, mens 89 blev såret. Det står som det blodigste angreb og en mørk dag i New Zealands moderne historie.
Tarrants arsenaler under New Zealands daværende våbenlov
Gerningsmanden, Brenton Tarrant, handlede ikke i affekt, men med iskold kalkule. På passagersædet i hans bil lå en AR-15, to haglgeværer og 700 skud ammunition – et arsenal af våben, der chokerende nok var lovligt erhvervet under New Zealands daværende våbenlove.
Tarrants manifest: Højreekstremisme og "Great Replacement"
Forud for sit terrorangreb havde Tarrant sendt et 74-siders manifest til New Zealands daværende statsminister Jacinda Arderns kontor og adskillige medier. Dokumentet var gennemsyret af ekstremisme og højreekstremistiske ideologier, hyldede hvid overlegenhed og udbredte den konspiratoriske "Great Replacement"-teori om en påstået islamisering af Vesten. Denne dagsorden og dens rødder i islamofobi ville senere blive genstand for grundig analyse af terrorforskere globalt.
17min rædsel livestreamet: Tarrants angreb spredes på Facebook
Udover manifestet definerede et andet element dette angreb i den digitale tidsalder: gerningsmandens brug af livestreaming. Brenton Tarrant havde monteret et GoPro-kamera på sin hjelm og aktiverede Facebook Live, inden han trådte ind i Al Noor-moskéen. I 17 rædselsfulde minutter blev billeder af hans massakre og mord sendt direkte ud på internettet. Dette video bevis, en dybt forstyrrende transmission, blev hurtigt delt via sociale mediers algoritmer. Selvom Facebook lukkede den oprindelige streaming, var skaden sket. Videoen spredte sig viralt; 1,5 millioner kopier blev fjernet inden for 24 timer, men utallige versioner af dette forfærdelige video bevis cirkulerer fortsat online.
Et skift i terror: Livestreaming som global krigsførelse
Terrorforskere har siden betegnet Brenton Tarrants brug af streaming som et paradigmeskift inden for ekstremistisk kommunikation. For første gang blev et massemord og terrorhandling transmitteret live, hvilket gjorde det til en global begivenhed, som enhver med internetadgang kunne bevidne i realtid – en form for psykologisk krigsførelse med hidtil uset rækkevidde, der forstærkede den udbredte islamofobi.
Heltemod i Al Noor: Naeem Rashids kamp mod Tarrant
Midt i det kaotiske blodbad og terrorangrebet viste enkeltpersoner dog ekstraordinært mod. I Al Noor-moskéen i Christchurch konfronterede den 50-årige lærer Naeem Rashid gerningsmanden Brenton Tarrant i et desperat forsøg på at standse hans skyderi. Selvom Rashid blev ramt af fem skud, lykkedes det ham at gribe fat i Tarrants våben og forsinke ham, hvilket gav andre mulighed for at flygte. Naeem Rashid faldt om og døde ved siden af sin 21-årige søn, Talha Rashid.
Abdul Azizs mod ved Linwood: Terroristen flygter
I Linwood Islamic Centre, da Brenton Tarrants våben klikkede tomt under hans skyderi, stormede den 35-årige Abdul Aziz ud. Han samlede et kasseret kreditkort-betalingsterminal op, som han brugte til at konfrontere Tarrant. Abdul Aziz råbte ad Tarrant og kastede terminalen mod ham, hvorefter han jagtede terroristen ud på parkeringspladsen, mens Tarrant forgæves forsøgte at få fat i et nyt våben. Aziz' heltemodige indgriben forhindrede sandsynligvis et planlagt tredje angreb i byen Ashburton.
Retssag 2020: Ofres vidnesbyrd om tab og traumer
Efter disse rystende terrorangreb fulgte en lang og følelsesladet retssag i august 2020. Over 90 ofre og pårørende afgav vidneforklaringer i løbet af fire udmattende dage. De beskrev tabet af deres kære, den fysiske smerte fra skudsår påført under Tarrants skyderi, og de uudslettelige psykiske ar. Temel Atacocugu, der overlevede ni skud, fortalte, hvordan han spillede død blandt ligene, mens han kunne mærke gerningsmandens støvler træde på hans afdøde venner. En mor delte den hjerteskærende historie om tabet af sin treårige søn, der blev dræbt, mens han klyngede sig til sin fars ben.
Livstidsdom uden prøveløsladelse for Tarrant
Den 27. august 2020 skrev dommer Cameron Mander retshistorie i New Zealand. Han idømte Brenton Tarrant en livstidsdom uden mulighed for prøveløsladelse for hans terrorhandlinger og de 51 mord – den strengeste straf nogensinde i New Zealands retssystem. Dommer Mander fastslog, at forbrydelserne var så onde, at selv en livstid i fængsel ikke kunne opfylde straffens formål. Brenton Tarrant, der havde været tavs under det meste af sin retssag, nikkede blot anerkendende til dommen.
New Zealands modsvar: Ardern strammer våbenloven
New Zealands regering, ledet af statsminister Jacinda Ardern, reagerede prompte på Christchurch massakren. Inden for 72 timer blev et forbud mod de fleste typer halvautomatiske våben annonceret, en lovændring der opnåede bred politisk opbakning. En efterfølgende amnestiordning førte til indsamlingen af over 56.000 nu ulovlige våben, selvom kritikere påpeger, at det sorte marked for våben fortsat udgør en udfordring i New Zealand.
Undersøgelse: Systemfejl og advarsler om ekstremisme
Den Kongelige Kommission til Undersøgelse af Terrorangrebet i Christchurch offentliggjorde sin omfattende rapport i december 2020. Rapporten indeholdt 44 anbefalinger, herunder skærpet overvågning af højreekstremistiske grupper og oprettelsen af et nationalt center for terrorbekæmpelse. Den afslørede dog også systematiske fejl hos myndighederne, blandt andet at advarsler om Brenton Tarrants onlineaktiviteter og ekstremisme var blevet overset.
SoMe-ansvar: Kritik af Facebook og Christchurch Call
Sociale medier, især Facebook, mødte voldsom kritik for ikke at have forhindret spredningen af det video bevis, der dokumenterede Tarrants terror. Episoden udstillede begrænsningerne ved selv avancerede AI-værktøjer i kampen mod skadeligt indhold. Som reaktion blev Christchurch Call-initiativet lanceret – en global aftale mellem 52 lande og tech-giganter som Google og Twitter, der sigter mod at bekæmpe online ekstremisme og terrorindhold.
Kærlighed: Husna Ahmeds heltemod i Al Noor-moskéen
Bag de politiske og teknologiske diskussioner om Christchurch-terroren ligger de dybe menneskelige ar. Den 42-årige Husna Ahmed (også kendt som Takey Parvin) ofrede sit liv, da hun kastede sig over sin kørestolsbundne mand, Farid Uddin Ahmed, for at beskytte ham under skyderiet i Al Noor-moskéen; hun blev dræbt af en kugle. Farid overlevede med to skudsår. Deres niece fortalte, hvordan parret, der havde boet i New Zealand i 25 år, altid havde følt sig trygge i landet.
Overlevelse i Linwood: Shihadeh spillede død under angreb
I Linwood Islamic Centre overlevede Shihadeh Nasasrah det brutale skyderi ved at spille død under to andre ofre. Han forklarede senere, at han følte, han døde flere gange den dag, hver gang Tarrants skudsalver midlertidigt ophørte.
Rystet New Zealand: Fra solidaritet til islamofobi
For New Zealand, en nation der længe anså sig selv som fredelig og isoleret fra global konflikt, var Christchurch terrorangrebet et kulturelt jordskred. Nationen reagerede med en bølge af solidaritet: kristne præster dannede menneskelige kæder omkring moskéer, og regeringen bevilgede midler til genopbygning. Men under overfladen ulmer spændingerne fortsat. En undersøgelse viste en stigning på 300% i islamofobiske hadforbrydelser i New Zealand året efter angrebene, og højreekstremistiske grupper oplevede en stigning i medlemstal, især blandt unge mænd, hvilket understreger den vedvarende trussel fra ekstremisme.
Terrorens smitte: Tarrants manifest inspirerer kopier
Brenton Tarrants manifest og hans brug af livestreaming under Christchurch massakren har desværre vist sig at være en uønsket inspiration for andre. Adskillige copycat-angreb er fulgt, herunder et masseskyderi i en Walmart i Texas i 2019, hvor gerningsmanden direkte citerede Christchurch-terroristen. En stigning i "lone wolf"-terrorangreb i Europa, inspireret af Tarrants taktik med skyderi og ekstremisme, understreger terrorens foruroligende evne til at sprede sig globalt.
Australsk terrorist: Spørgsmålet om Tarrants udlevering
Da Brenton Tarrant er australsk statsborger, rejste hans terrorhandlinger i Christchurch også spørgsmål om båndene mellem New Zealand og Australien. Diskussioner om en eventuel udlevering af Tarrant til Australien for at afsone sin livstidsdom, blandt andet for at spare New Zealand for omkostninger, opstod, men blev afvist som juridisk umulig.
Tarrant i isolation: Livstid i Auckland Prison
I dag afsoner Brenton Tarrant sin livstidsdom isoleret i Auckland Prison i Auckland, i en specialdesignet celle under konstant overvågning. Et forsøg fra Tarrants side på at anke dommen i 2021, baseret på påstande om umenneskelige fængselsforhold, blev trukket tilbage efter stærke protester fra ofrenes familier.
Christchurch mindes: Ar, sorg og kamp mod had
På årsdagen for terrorangrebene i Christchurch mindes de 51 ofre for dette mord og hadforbrydelse med blomsterkranse ved moskéerne. Men for de overlevende og pårørende er arrene dybe og varige. En enke har udtrykt den vedvarende sorg: "Hver gang døren klikker, venter jeg stadig at se ham komme ind. Så skal jeg huske på, at han aldrig kommer hjem igen." Christchurchs sår står tilbage som et smerteligt minde om hadets og ekstremismens ødelæggende kraft, men også om den menneskelige modstandskraft i mødet med ubegribelig terror.
Kilder:
Vil du forstå de mørke kræfter bag ekstremisme og terror? Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager fra virkelighedens skyggesider.