Nytårskup i Oxford: Cézannes værk forsvundet 2000
Mens verden fejrede årtusindskiftet, udnyttede gerningsmænd festlighederne i Oxford til at begå et dristigt kunsttyveri. Tidligt om morgenen den 1. januar 2000 forsvandt Paul Cézannes maleri *View of Auvers-sur-Oise* fra Ashmolean Museum under mystiske omstændigheder. Over to årtier senere er dette værdifulde værk stadig forsvundet, og tyveriet er en af de mest bemærkelsesværdige uopklarede sager inden for kunstkriminalitet i nyere tid. Mysteriet om maleriets skæbne plager stadig kunstverdenen og den fortsatte efterforskning.
Stjålne mesterværk: Værdi og historie bag Cézannes værk
Det stjålne maleri, *View of Auvers-sur-Oise*, er et landskabsmaleri fra 1879-80 af den banebrydende postimpressionist Paul Cézanne. Det forestiller den franske landsby Auvers-sur-Oise, hvor Cézanne arbejdede, og anses for et nøgleværk i hans kunstneriske udvikling. Før det kom til Ashmolean Museum i Oxford, havde værket en fornem historie hos samlere som Victor Chocquet og forlæggeren Bruno Cassirer, og det blev testamenteret til museet af Sophie Cassirer i 1939. Som Storbritanniens ældste offentlige museum var Ashmolean i 1999 hjemsted for netop dette ene Cézanne-maleri, hvilket understregede dets unikke værdi. Vurderet til 3 millioner pund ved årtusindskiftet – en sum der i dag ville svare til over 10 millioner dollars – repræsenterede maleriet en betydelig rigdom og var en central del af museets samling.
Nytårsnatten kuppet: Scener fra Ashmolean Museum
Nytårsaften 1999 genlød gaderne i Oxford af fest og fyrværkeri. Ashmolean Museum var under renovation, og stilladser dækkede facaden – en sårbarhed tyvene udnyttede. Under dække af festlarmen klatrede gerningsmanden op ad stilladserne til museets tag. Herfra blev et ovenlys af glas knust over Hindley Smith-galleriet, hvor Cézannes mesterværk hang. En røgbombe blev kastet ned, og den tykke røg aktiverede brandalarmerne. Paradoksalt nok fungerede røgen som et effektivt slør, der blændede overvågningskameraerne ved selve gerningsstedet.
Under 10 minutter: Maleriet skåret ud og flugten
Da sikkerhedsvagter nåede frem til galleriet, var røgen så tæt, at de først frygtede en brand. Mens brandvæsenet blev tilkaldt, gennemførte tyven sit kup med koldblodig præcision. Med en skalpel blev Paul Cézannes maleri omhyggeligt skåret ud af rammen, hvis rester blev efterladt på gulvet. Hele dette dristige kunsttyveri – fra indbrud til flugt – menes at have taget under ti minutter. Gerningsmanden forsvandt sporløst ind i den nytårsfejrende folkemængde i Oxford. Da Thames Valley Police ankom klokken 1.43, var gerningsmanden og det kostbare maleri forsvundet.
Efterforskningens blindgyder: Fra falske spor til FBI-liste
Thames Valley Police startede omgående en efterforskning af dette professionelle kunsttyveri, men det blev hurtigt tydeligt, at sagen krævede specialister inden for kunstkriminalitet. Det var ikke et almindeligt indbrud. En tidlig teori var, at det var et bestillingsarbejde for en velhavende, lyssky samler, især da et andet Cézanne-værk netop var solgt for en rekordsum. Men hvem bestiller et så berømt maleri, der er umuligt at fremvise? Efterforskningen stødte på blindgyder; et tip i januar 2000 om maleriet på en pub i West Midlands viste sig at være en friskmalet kopi. Eksperter i genfinding af kunst beskrev jagten som at "jage en skygge". I 2005 føjede FBI sagen til sin Top Ten Art Crimes liste, hvilket understregede sagens alvor, men trods international bevågenhed forbliver dette kunsttyveri en uopklaret sag.
Teorier om motivet: Løsepenge, hvidvask, eller samler?
Motiverne bag dette spektakulære kunsttyveri fra Ashmolean Museum diskuteres stadig. Tre hovedteorier dominerer: krav om løsepenge, hvidvaskning af penge via kunstens sorte marked, eller en skruppelløs privat samler. Eksperter som Charles Hill fra Interpol hælder til sidstnævnte. Argumenterne er stærke: Tyveriet var ekstremt selektivt – kun Paul Cézannes værk blev stjålet, mens malerier af Renoir og Toulouse-Lautrec blev efterladt i Hindley Smith-galleriet. Udførelsen var professionel, med brug af røgbomben og udnyttelse af museets renovering. Vigtigst er, at der aldrig er fremsat krav om løsepenge. Som redaktør Katrina Burrows påpeger, ved professionelle kriminelle, at et sådant berømt maleri er usælgeligt på det legale marked, hvilket peger mod en privat samler med ønske om at eje og skjule værket.
Konsekvenser: Strammet sikkerhed og nye spor fra MØ
Dette kunsttyveri sendte chokbølger gennem den internationale museumsverden og førte til en global revurdering af sikkerhed i museer. Ironisk nok havde Ashmolean Museum modtaget en positiv sikkerhedsrapport få måneder før. Museets daværende direktør, Christopher Brown, indrømmede dog, at ingen kunne have forudset et sådant udnyttelse af årtusindskiftets festligheder. Som konsekvens skærpede mange museer deres sikkerhed, især under store offentlige begivenheder. Alligevel påpeger FBI, at efterforskning af kunstkriminalitet ofte nedprioriteres. I 2021 opstod ubekræftede rygter om, at Cézannes *View of Auvers-sur-Oise* var set i private samlinger i Mellemøsten eller Østeuropa, men disse spor forbliver uverificerede. Samtidig er der bekymring blandt kunstrestauratører for maleriets tilstand; oliefarver kræver nøje klimakontrol for optimal bevaring af kunst, en omkostning få på det sorte kunstmarked ville påtage sig.
Oxford: Mysteriet, håbet og arven efter Cézanne-tyveriet
For Oxfords lokalsamfund og den globale kunstverden er tabet af Paul Cézannes *View of Auvers-sur-Oise* et åbent sår. Direktør Christopher Brown sammenlignede det med at "miste et lem" – et tab for vores fælles kulturarv. Mysteriet om maleriets skæbne vokser for hvert år. Er det gemt i en privat samlers hvælving, måske endda skjult dybt væk fra dagens lys? Er det ødelagt? Håbet om, at dette værdifulde maleri en dag dukker op, lever dog videre, inspireret af sager som Cézannes *The Boy in the Red Vest*, der blev genfundet efter 111 år. Indtil da forbliver dette kunsttyveri en uopklaret sag og en smertefuld påmindelse om kunstens sårbarhed over for kriminalitet og de lange skygger, en enkelt forbrydelse kan kaste.
Kilder:
Fascineres du af dristige kup og uløste mysterier? Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om kunstkriminalitet og uopklarede forbrydelser.