Karoline Aagesens opdagelse på Enghavevej afslører Overbye (1920)
Det var en kold efterårsdag i 1920, da en ung, grædefærdig kvinde bankede på døren til en lejlighed på Enghavevej i København. Karoline Aagesen havde blot uger forinden betroet sin nyfødte datter til den tilsyneladende charmerende Dagmar Overbye, som lovede at finde et kærligt hjem til den lille baby. Nu krævede Karoline sin pige tilbage, men mødte i stedet synet af en kakkelovn fyldt med aske og brændemærker på gulvet. Denne skæbnesvangre opdagelse skulle optrævle en af Danmarks mest rystende kriminalhistorier: Fortællingen om en kvinde, der viste sig at være en kynisk seriemorder, som systematisk begik mord på de spædbørn, fattige mødre betalte hende for at sikre en fremtid.
Overbyes fortid: Fra Jyllands fattigdom til mordene i København
Dagmar Overbye blev født Dagmar Johanne Amalie den 23. april 1887 ind i en tilværelse præget af fattigdom og social usikkerhed. Familien førte et omflakkende liv i Jylland, og Dagmars tidlige barndom var ustabil. Allerede som 16-årig fik hun sit første barn, som på tragisk vis døde under uklare omstændigheder. Denne tragedie gentog sig i 1913, da hun som 26-årig fødte en søn, der også forsvandt sporløst. Disse tidlige, smertefulde tab kan have påvirket Dagmars syn på moderskab. Det var dog først efter hendes ankomst til København i 1915, at hendes monstrøse løbebane for alvor begyndte at forme sig, hvilket senere skulle cementere hendes plads i den historiske danske kriminalhistorie.
Englemagerskens forretning: Annoncer og brutale spædbørnsmord
I et København mærket af efterdønningerne fra Første Verdenskrig fandt Dagmar Overbye sin uhyggelige niche. Hun annoncerede i aviser som Aftenposten med tekster som "Dreng ønskes straks" og "Plejehjem for børn," henvendt til ugifte mødre. I en tid, hvor disse kvinder ofte blev socialt udstødt og risikerede at miste deres arbejde på grund af graviditet, tilbød Dagmar en formodet redning: For en betaling på mellem 12 og 200 kroner – en betydelig sum, der for nogle svarede til et helt års løn – lovede hun at formidle adoption af deres spædbørn til velstillede familier. Bag denne facade af barmhjertighed udspillede sig imidlertid et sandt mareridt. De små børn blev ofte myrdet inden for få timer eller dage efter ankomsten. Nogle gennem kvælning, andre druknet i vaskebaljer, og visse blev endda brændt levende i den kakkelovn, der stod centralt i Dagmars køkken. Ligene af disse forsvarsløse babyer blev skaffet af vejen på lofter, gemt under hække eller, som i tilfældet med Karoline Aagesens datter, brutalt reduceret til aske.
Retssagen: Overbye dømt for ni mord – Fra dødsstraf til livstid
Karoline Aagesens desperate jagt på sandheden udløste en omfattende efterforskning, som sendte chokbølger gennem Danmark. Dagmar Overbye blev anholdt, og omfanget af hendes rædselsvækkende børnemord blev gradvist afsløret. Den 20. april 1921 blev denne seriemorder kendt skyldig i ni mord på spædbørn, selvom politiet mistænkte, at det reelle antal ofre kunne være helt op mod 25. Oprindeligt blev Dagmar Overbye idømt dødsstraf for sine forbrydelser, men denne dom blev senere af Justitsministeriet omstødt til livsvarigt fængsel, hvilket i praksis var en dom til livstid. Sagen mod Dagmar Overbye står fortsat som et af de mørkeste og mest berygtede kapitler i dansk kriminalhistorie, og den kaster et grusomt lys over den desperation, som mange ugifte mødre oplevede under trange kår i starten af det 20. århundrede.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere af Danmarks mørkeste kriminalsager? Følg KrimiNyt og få de rystende historier direkte i dit feed.