Skandalen starter: Mistænkelig hvidvask i Estland (2007-2015)
Danske Bank-skandalen, en af Europas mest omfattende sager om økonomisk kriminalitet, eksploderede i offentligheden i 2017. Den centrerede sig om bankens estiske filial, hvor der mellem 2007 og 2015 blev kanaliseret milliarder af euro igennem i form af mulig hvidvask. Kernen i denne massive skandale var enorme summer af penge og mistænkelige transaktioner, primært fra russiske og andre eks-sovjetiske kilder. Afsløringerne rystede ikke kun Danske Banks omdømme, men blotlagde også alvorlige svigt i tilsynet og kontrolsystemerne inden for den europæiske finanssektor.
Sampo Bank-opkøbet (2007): Hvidvask via russiske kunder
Sagen har sine rødder i 2007, da Danske Bank opkøbte den finske Sampo Bank og dermed også dens filial i Estland. Med overtagelsen fulgte en problematisk portefølje af 'non-resident' kunder – kunder uden reel tilknytning til Estland, hovedsageligt bestående af russiske selskaber og privatpersoner. Det viste sig senere, at denne kundegruppe spændte vidt – fra individer med forbindelser til russiske efterretningstjenester og den politiske elite til organiserede kriminelle netværk. Denne non-resident portefølje blev en åben sluse for enorme pengestrømme af tvivlsom oprindelse.
Whistlebloweradvarsel: FSB og Putins bånd ignoreret 2013
Allerede i 2013 slog en britisk ansat i Danske Banks estiske filial, whistlebloweren Howard Wilkinson, alarm. I interne rapporter sendt til bankens hovedsæde i København, Danmark, påpegede Wilkinson en række yderst mistænkelige forhold og transaktioner. Han advarede specifikt om kunder med formodede forbindelser til den russiske efterretningstjeneste FSB og personer tæt på Vladimir Putin. Desværre, som senere undersøgelser afslørede, blev Wilkinsons indberetninger ikke taget alvorligt af bankledelsen i København. Denne manglende reaktion betød, at den formodede hvidvask og de ulovlige aktiviteter kunne fortsætte uhindret i årevis.
Svindlens omfang: €200 mia., shell-selskaber og korruption
I perioden 2007 til 2015 strømmede over 200 milliarder euro gennem den estiske filial – et svimlende beløb, der på daværende tidspunkt overgik Estlands samlede bruttonationalprodukt. Disse enorme summer blev kanaliseret gennem et indviklet netværk af shell-selskaber, ofte registreret i velkendte skattely som Cypern, Seychellerne og De Britiske Jomfruøer, for at sløre pengenes oprindelse. Interne undersøgelser afslørede senere, at en overvejende del, måske endda hele non-resident porteføljen, burde have været anset som mistænkelig. Alligevel fortsatte banken med at servicere disse kunder og tjene store summer på transaktionerne. Amerikanske anklagere, herunder med mulig involvering fra FBI i efterforskningen, har siden påpeget, at op mod 99% af filialens profit stammede fra netop disse højrisiko-kunder. Samtidig pegede rapporter på, at bankansatte i Estland aktivt kan have medvirket til at omgå interne kontrolsystemer, hvilket åbner for spørgsmål om intern korruption.
Systemfejl: Uenighed mellem danske og estiske myndigheder
Problemet med den omfattende hvidvask blev yderligere forværret af en mangelfuld koordination mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i Danmark og Estland. De respektive nationale tilsyn var uenige om, hvem der bar hovedansvaret for at overvåge de grænseoverskridende aktiviteter i den estiske filial. Denne uenighed skabte et farligt tomrum, der tillod de ulovlige pengestrømme at fortsætte uantastet i årevis.
For sent: Lukning 2015, skandale 2017 og afslørende rapport
Først i 2015, som følge af stigende international opmærksomhed og pres, besluttede Danske Bank at nedlukke den kontroversielle non-resident portefølje i Estland. Men på det tidspunkt var skaden allerede sket, og omfanget af den potentielle hvidvask var enormt. Denne finansielle skandale blev for alvor kendt i offentligheden i 2017, hvilket udløste en bølge af undersøgelser. En central intern rapport, udarbejdet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle i 2018, bekræftede mange af de alvorlige systemsvigt og de advarsler, som bankens ledelse tidligere havde overhørt.
Konsekvenser: 15 mia. kr. bøde, US/DK-forlig og sigtelser
Denne massive skandale fik vidtrækkende konsekvenser. Danske Banks aktiekurs styrtdykkede, og banken måtte erkende et totalt svigt i sine interne kontrolsystemer. I december 2022 indgik Danske Bank et omfattende forlig med myndighederne i både USA og Danmark. Her erkendte banken sig skyldig i bedrageri rettet mod amerikanske investorer. Forliget indebar en samlet betaling på over 15 milliarder danske kroner i bøder og konfiskation af profitten fra de ulovlige transaktioner, der involverede omfattende hvidvask. Selvom Danske Bank som virksomhed undgik en formel kriminel dom i denne sag om økonomisk kriminalitet, blev seks tidligere medarbejdere fra den estiske filial i 2023 sigtet for pengevask af betydelige beløb.
Personlige omkostninger: Borgens fald og Wilkinsons kamp
De personlige omkostninger i kølvandet på hvidvaskskandalen var også betydelige. Thomas Borgen, administrerende direktør for Danske Bank i en stor del af perioden, hvor den massive hvidvask fandt sted, måtte fratræde sin stilling i 2018. Whistlebloweren Howard Wilkinson, som afdækkede de problematiske forhold, oplevede efterfølgende trusler og måtte træffe omfattende sikkerhedsforanstaltninger for sig selv og sin familie, efter hans identitet blev offentliggjort. Danske Bank-sagen står i dag som et skræmmende eksempel på farerne ved utilstrækkelig kontrol og de enorme omkostninger, der følger, når profit prioriteres højere end overholdelse af lovgivningen mod økonomisk kriminalitet.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående afsløringer af økonomisk kriminalitet og de skandaler, der ryster verden.