Perth 1986: Birnie-parrets terror, fire mord og en flugt
I efteråret 1986 blev Perth, en by i Australien, rystet af en bølge af frygt, da David og Catherine Birnie, et tilsyneladende almindeligt ægtepar, blev afsløret som koldblodige gerningsmænd bag en serie brutale kidnapninger, voldtægter og mord. I fem skæbnesvangre uger blev deres hus på 3 Moorhouse Street i forstaden Willagee omdannet til et decideret torturkammer. Fire unge kvinder, i alderen 15 til 31 år, led en grusom skæbne her; de blev holdt i fangeskab, udsat for systematisk tortur og til sidst dræbt under omstændigheder, der chokerede selv erfarne efterforskere i australsk kriminalhistorie. Deres lig blev efterfølgende dumpet i fjerntliggende skovområder. Det var den desperate flugt fra et femte offer, en ung kvinde, der endelig satte en stopper for Birnie-parrets makabre jagt, og afslørede dem som seriemordere.
David og Catherines mørke fortid: et psykopatisk partnerskab
David John Birnie og Catherine Margaret Harrison mødtes som 12-årige i en forstad til Perth. Allerede dengang spirede en gensidig fascination af grænseoverskridende adfærd. David Birnies psykopati og sadisme manifesterede sig tidligt, med dyremishandling og indbrud i teenageårene. Catherine Birnie udviklede en sygelig besættelse af ham. Selvom hun kortvarigt var gift med en anden og fik syv børn, genoptog hun i 1985 forholdet til David, kort efter hans løsladelse fra fængsel for vold og tyveri. Deres dynamik var foruroligende: Davids manipulerende evner, et tegn på hans psykopati, og Catherines udspekulerede talent for at lokke ofre i deres fælde. Retspsykologer beskrev senere Catherine Birnie som Davids kvindelige modstykke – en mester i at vinde tillid, hvilket gjorde hende uundværlig i parrets kriminelle løbebane, der også omfattede adskillige indbrud.
Første offer Mary Neilson: tortureret og myrdet i skoven
Parrets systematiske modus operandi for mord begyndte den 6. oktober 1986. Den 22-årige Mary Neilson, strandet med en defekt bil, mødte Catherine Birnie på en benzintank. Med falsk medfølelse tilbød Catherine hjælp, men lokkede i stedet Neilson til huset i Willagee. Her, i soveværelset, der var blevet et gerningssted for rædsler, blev hun håndjernet til sengen og udsat for gentagne voldtægter af David Birnie, opmuntret af Catherine. Efter 24 timers tortur og fangeskab kørte parret hende til Gleneagle State Forest. Her blev hun voldtaget igen, før Catherine strammede en nylonstrop om hendes hals. David skar hende i struben – angiveligt for at fremskynde forrådnelsen – hvorefter de begravede hende i en lav grav. Dette var det første af flere brutale mord.
Susannah Candy: 36 timers helvede og et brutalt mord
Den 20. oktober, blot fjorten dage senere, blev den 15-årige gymnasieelev Susannah Candy Birnie-parrets næste offer. Hun blev lokket ind i deres bil ved Stirling Highway, hvor Catherine Birnie truede hende med en kniv, mens David Birnie bandt hende. I huset på Moorhouse Street gennemlevede Candy 36 timers tortur og tvang. Hun blev blandt andet tvunget til at skrive et brev til sine forældre om en fingeret flugt. Catherines aktive deltagelse i overgrebene eskalerede; hun forsøgte en kvælning af Candy med en snor. Da dette mislykkedes, tvang de pigen til at sluge sovetabletter. Mens Susannah Candy var bevidstløs, strammede Catherine snoren om hendes hals, et makabert mord som David filmede.
Noelene Patterson: tre dages tortur drevet af jalousi
Den 3. november blev den 31-årige bartender Noelene Patterson det tredje offer. Hendes bil brød sammen på Canning Highway, og David og Catherine Birnie tilbød igen "hjælp". Dette førte til tre dages maraton-tortur i deres hjem. Catherine Birnies jalousi over Pattersons uddannelse og selvsikkerhed førte angiveligt til, at hun insisterede på en særligt brutal afslutning på dette mord. Noelene Patterson blev kørt til Wanneroo Pine Plantation. Her skar David Birnie hendes strube over under en voldtægt, mens Catherine stod vagt, bevæbnet med en økse. Endnu et mord udført med rystende sadisme.
Denise Brown: falsk lift og øksemord i Modup-skoven
Kun to dage senere, den 5. november, fandt Birnie-parret deres fjerde offer: den 21-årige universitetsstuderende Denise Brown. Hun ventede på en bus, da Catherine Birnie tilbød hende et lift. I bilen rev David Birnie hendes tøj af med en kniv, en handling Catherine filmede. I huset på Moorhouse Street blev Brown påført et halsbånd med kæde, et symbol på parrets ejerskab og hendes totale fangeskab. I Modup-skoven blev Denise Brown udsat for en sidste voldtægt. David skar hende i nakken. Da hun chokerende rejste sig fra den grav, de havde forberedt, greb Catherine en økse og huggede hende to gange i kraniet, hvilket fuldbyrdede det fjerde mord i denne serie af forbrydelser begået af seriemorderne.
Kate Moirs flugt: 17-årigs mod afslører rædslerne
Vendepunktet i denne sag fra Australien kom den 9. november 1986 med den 17-årige Kate Moir. Efter at have været udsat for voldtægt og holdt i fangeskab i 12 timer i huset, overtalte hun David og Catherine Birnie til at lade hende gå på toilettet alene. Her lykkedes det hende at knuse et lille vindue og flygte. Hendes desperate løb gennem gaderne i Willagee førte hende til naboer, som straks alarmerede politiet. Under afhøringen gav Kate Moir en detaljeret beskrivelse af husets indre, herunder placeringen af en nøgle til håndjern. Da politiet ankom til gerningsstedet på 3 Moorhouse Street tidligt næste morgen, fandt de Catherine Birnie i færd med at fjerne blodpletter fra sengetøjet – et makabert bevis fra dette centrale gerningssted.
Efterspillet: retssag og Catherines fængsling 2024
Under de efterfølgende afhøringer viste David Birnie og Catherine Birnie en skræmmende mangel på anger og en uhyggelig stolthed over deres handlinger, et træk ofte set ved psykopati. David tilbød endda at vise politiet, hvor ofrene for deres mord var begravet, med den kyniske kommentar, at de var "bedre til at gøre det" end politiet. Retssagen i februar 1987 blev et mediespektakel, hvor Birnie-parret fastholdt deres kolde facade. David Birnies udtalelse om, at han ville "spare familierne for en lang retssag" ved at erkende sig skyldig, mødtes med foragt. I fængslet begik David Birnie selvmord i 2005 ved kvælning (hængning). Catherine Birnie afsoner fortsat sin straf og beskrives som en modelfange. Hendes ansøgninger om prøveløsladelse er gentagne gange blevet afvist, senest i 2016, blandt andet på grund af pres fra ofrenes familier og en kampagne anført af den overlevende Kate Moir. I 2020 blev huset på Moorhouse Street, gerningsstedet for så megen tortur, solgt til en familie, der angiveligt var uvidende om dets mørke fortid. Selvom huset er renoveret, lever sagen om David og Catherine Birnie videre. Så sent som i 2024 er aspekter af sagen blevet relevante i forbindelse med en ny retssag vedrørende en uopklaret sag om en forsvunden kvinde fra 1986, hvor forsvarere har antydet Birnie-parrets mulige involvering. David og Catherine Birnies sygelige symbiose og deres modus operandi betragtes i dag som en skræmmende prototype på fænomenet "team killing" – en form for partner-relateret seriekriminalitet, der fortsat udfordrer retsvæsenet. For de overlevende og pårørende fortsætter kampen for retfærdighed i skyggen af en af Australiens mest rystende kriminalsager, en sag der står som et mørkt kapitel i australsk kriminalhistorie.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere rystende sager om seriemord og partner-kriminalitet? Følg KrimiNyt og gå ikke glip af vores næste afsløring.