Abbed Anatolij Suvorov anholdt: Langvarige sexovergreb
En kølig morgen, den 11. november 2023, rullede politibiler ind på den snoede grusvej til Trojtskij-fællesskabet i Orekhowo-Zujevskij-distriktet uden for Moskva. Bag høje træpalisader, i det såkaldte Hellige Trinitærs Kloster, en institution under Den Sande Russiske Ortodokse Kirke, blev den 85-årige abbed Anatolij Suvorov anholdt. Anklagen: gentagne seksuelle overgreb mod mindreårige drenge. Sagen kastede hurtigt en mørk skygge over en kirke, der ellers hævdede at repræsentere den reneste form for russisk-ortodoks kristendom i Rusland. Ifølge anklagerne havde Suvorov misbrugt sin position som åndelig leder til at forulempe mindst to teenagere mellem 2016 og 2017. Stærke beviser, herunder video bevis fra overvågning og fund under husundersøgelser, understøttede påstandene. Den kommende retssag mod den ældre gejstlige blev blot begyndelsen på en række afsløringer, der pegede på et langt større problem med korruption af den åndelige autoritet. Kilder antydede, at over 30 unge mænd gennem årene kan have været ofre for overgreb inden for kirkens netværk.
Fra protest til kriminalitet: Kirkens beskidte rødder
Den Sande Russiske Ortodokse Kirkes (IPTS) rødder strækker sig tilbage til det kaotiske Rusland efter Sovjetunionens fald i 1991. Mens den officielle Russisk Ortodokse Kirke (også kendt som Moskva-patriarkatet) genvandt terræn, brød flere fraktioner ud. De protesterede mod, hvad de anså for at være en for tæt forbindelse mellem kirke og stat. En fremtrædende skikkelse i denne splittelse var ærkebiskop Lazar (Zhurbenko), der i 2002 var med til at grundlægge Den Russiske Sande Ortodokse Kirke (RTOC). Denne ideologiske modstand mod verdslig indblanding udviklede sig dog for visse grene af kirken til et netværk, der opererede i lovens udkant, og som senere blev centrum for adskillige kriminelle efterforskninger.
Ukraine-konflikten: Præster anklaget for støtte til Rusland
Ukraine-konflikten har yderligere kompliceret billedet og sat fokus på Den Sande Russiske Ortodokse Kirkes rolle i det geopolitiske spil. Præster fra denne kirke, som Nikandr Pintjuk og Ioann Kurmojarov, blev retsforfulgt af russiske myndigheder efter offentligt at have fordømt invasionen af Ukraine som en "dødelig synd". Disse sager understregede kirkens komplekse dobbeltrolle: på den ene side en systemkritisk stemme, på den anden side, enten frivilligt eller ufrivilligt, en brik i større politiske magtspil. I november 2023 eskalerede situationen, da den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU sigtede Moskva-patriark Kirill, lederen af den officielle Russisk Ortodokse Kirke, for krigsforbrydelser. Samtidig fremkom der beskyldninger om, at uofficielle grene af Den Sande Kirke aktivt havde støttet russiske militæroperationer økonomisk og logistisk. Efterretningsrapporter fra Balkan afslørede endda, hvordan gejstlige som Vassian Zmeev koordinerede indsatser for at underminere den ukrainske kirkes legitimitet – en kampagne angiveligt støttet af den berygtede Wagner-gruppe og den russiske sikkerhedstjeneste FSB.
Økonomisk svindel: Kokovins forbrydelser i Sibirien
Økonomisk kriminalitet udgør endnu et dystert kapitel i visse dele af Den Sande Russiske Ortodokse Kirkes historie. I 2010'erne opbyggede Vladimir Kokovin, en tidligere straffet mand, der udgav sig for at være biskop Georgij, et omfattende netværk i Sibirien. Under påskud af at "genopbygge forfaldne landsbyer" lokkede han unge idealister til at donere deres ejendomme og afbryde kontakten til deres familier – en klar indikation af mulig korruption og manipulation. Flere retssager fra 2016 og frem afslørede et komplekst system, hvor donationer til klostre blev genstand for hvidvaskning gennem falske velgørenhedsprojekter. I Moskva kom metropolit Rafail (Motovilov) i søgelyset i 2016, da FSB beslaglagde kirkens skrifter, der kritiserede Putin-regimet. Selvom disse tekster ikke opfordrede til vold, blev de stemplet som ekstremistiske skrifter, hvilket understregede statens nultolerance over for enhver form for alternativ religiøs autoritet i Rusland.
Anatolij Suvorovs ofre: Socialt udsatte drenge misbrugt
Bag de sensationelle retssager og geopolitiske intriger står ofrene for disse forbrydelser. I sagen mod Anatolij Suvorov kom det frem, at hans ofre ofte var socialt udsatte drenge fra Rosto i Rusland. De blev lokket til hans kloster i Orekhowo-Zujevskij med løfter om uddannelse og åndelig vejledning, men blev i stedet udsat for systematiske seksuelle overgreb. Et af ofrene, en teenager på daværende tidspunkt, stod frem i 2023 og beskrev, hvordan han som 15-årig blev tvunget til at sove i Suvorovs celle. Dette skete under påskud af et perverteret ritual om "åndelig renselse", der reelt dækkede over groft misbrug.
Retfærdighedens kamp: Vorontsov og Kokovin retssager
For mange ofre og i mange af sagerne har vejen gennem retssystemet været lang og opslidende. I Kazakstan blev præsten Jakov Vorontsovs retssag om påstået religiøs ophidselse trukket ud over 15 måneder, hvilket af nogle blev tolket som chikane. I Rusland blev Vladimir Kokovin først dømt i 2023 efter mere end et årti med udsættelser, hvor han gentagne gange forstyrrede retsmøderne med apokalyptiske prædikener. Disse eksempler illustrerer, hvordan bureaukrati, og muligvis korruption eller politisk indblanding, kan forsinke retfærdigheden, især når sagerne involverer religiøse institutioner som Den Sande Russiske Ortodokse Kirke, der kan have dybe forbindelser i samfundet.
Kirkens dobbeltspil: FSB-forbindelser undersøges
Et vedvarende og ofte uopklaret spørgsmål i mange af disse sager er omfanget af Den Sande Russiske Ortodokse Kirkes forbindelser til russiske sikkerhedstjenester. Adskillige rapporter har peget på, at FSB aktivt har brugt dele af kirken som en kanal til at udøve indflydelse uden for Ruslands grænser. Dette skaber et komplekst og mudret billede af en kirke, der på den ene side officielt står i opposition til Moskva-patriarkatet og regimet, men på den anden side risikerer at blive udnyttet – eller selv vælger at samarbejde – med statens magtapparat. Nogle iagttagere har endda antydet, at visse anklager mod kirken kunne være led i større konspirationsteorier eller informationskrige, hvilket yderligere komplicerer opklaringen.
Fremtiden for Den Sande Kirke (2024): Reformer eller crime
I 2024 står Den Sande Russiske Ortodokse Kirke ved en kritisk skillevej. Mens nogle fraktioner ihærdigt forsøger at genopbygge troværdighed efter skandalerne, opererer andre fortsat i skyggen, potentielt involveret i yderligere kriminelle aktiviteter. Anatolij Suvorovs kloster i Orekhowo-Zujevskij står nu tomt, men freskoerne på væggene tjener som en dyster påmindelse om den facade af hellighed, der dækkede over rystende forbrydelser, herunder seksuelle overgreb. Den omfattende retssag mod Suvorov har ifølge eksperter bidraget til at sætte fokus på behovet for reformer i den russiske retsbehandling af religiøse institutioner. Risikoen for nye overgreb og fortsat korruption inden for disse netværk i Rusland består dog, så længe de parallelle og ofte hemmelighedsfulde strukturer ikke bliver fuldt afdækket og retsforfulgt. Historien om Den Sande Russiske Ortodokse Kirkes fald fra åndelig bevægelse til en række kriminelle sager er et alvorligt varsel om de farer, der opstår, når tro og magt blandes til en giftig cocktail.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om magtmisbrug, korruption og virkelighedens mørke sider.