Dobbelt tyveri af Skriget: Oslos kunstkup, Enger til NOKAS

To tyverier: Munchs 'Skriget' forsvandt fra Oslo (1994 & 2004)

Edvard Munchs ikoniske maleri 'Skriget' har været centrum for to spektakulære kunsttyverier, der fandt sted i Oslo, Norge – først fra Nationalgalleriet i 1994 og siden fra Munch-museet i 2004. Disse dristige handlinger sendte chokbølger gennem kunstverdenen, afslørede sårbarheden ved uvurderlige kulturskatte og skabte fængslende krimihistorier, der stadig vækker opsigt. Heldigvis er begge de stjålne versioner af det verdensberømte værk siden blevet genfundet.

1994 OL-kuppet: Pål Enger, stigen 'Tak for dårlig sikkerhed'

Det første tyveri fandt sted tidligt om morgenen den 12. februar 1994, strategisk timet mens Norge var vært for vinter-OL i Lillehammer og verdens opmærksomhed var rettet andetsteds. To gerningsmænd udnyttede den formodentligt svækkede sikkerhed på Nationalgalleriet i Oslo. Ved hjælp af en stige smadrede de et vindue og fjernede 'Skriget' fra væggen på under et minut – et klassisk eksempel på et dristigt kunsttyveri. De efterlod en stige og en provokerende besked: "Tak for den dårlige sikkerhed." Bagmanden blev identificeret som den notoriske kunsttyv Pål Enger. En intens, international efterforskning, der involverede norsk politi, Scotland Yard (britisk politi) og eksperter fra Getty Museum, førte til et gennembrud. Tre måneder senere, den 7. maj 1994, blev Enger og hans medsammensvorne anholdt under en nøje planlagt operation på et hotel i Åsgårdstrand, da de forsøgte at sælge maleriet. 'Skriget' blev fundet uskadt, og Enger blev efterfølgende idømt seks års fængsel for dette profilerede tyveri.

Brutalt Museumsrøveri (2004): Maskerede tyve bag 'Skriget'

Et årti senere, den 22. august 2004, blev kunstverdenen igen rystet, denne gang af et endnu mere brutalt tyveri på Munch-museet i Oslo. Midt i museets åbningstid, kl. 11:20, stormede to maskerede og bevæbnede mænd ind. Med en Smith & Wesson .357 Magnum blev både vagter og chokerede besøgende truet og tvunget ned på gulvet – et tydeligt element af vold og trusler. Gerningsmændene brugte en boltsaks til hurtigt at klippe wirerne og fjerne både 1910-versionen af 'Skriget' og Edvard Munchs 'Madonna'. Hele den voldsomme operation på gerningsstedet varede under to minutter. Under flugten tabte den ene gerningsmand 'Skriget', hvilket beskadigede rammen. Røverne flygtede i en sort Audi A6, som politiet senere fandt forladt med de ødelagte rammer. En dusør på 2 millioner norske kroner (store penge) blev udlovet for information, der kunne føre til maleriernes genfinding, men i lang tid forblev værkerne forsvundet, hvilket nærede rygter om, at de var blevet ødelagt.

Genfundet 2006: NOKAS-motiv, erstatning til Hoen og Tharaldsen

Efter en langvarig og omfattende politiindsats lykkedes det endelig norsk politi at finde begge stjålne malerier den 31. august 2006. Selvom de var medtaget af fugt, var de stadig genkendelige. Den efterfølgende retssag mod seks mistænkte kastede lys over et overraskende motiv bag det dristige museumsrøveri. Hovedmændene, Bjørn Hoen og Petter Tharaldsen, blev idømt henholdsvis otte og syv års fængsel. Retten pålagde dem desuden en enorm erstatning på 750 millioner norske kroner. Anklagemyndigheden førte bevis for, at kunsttyveriet var nøje planlagt for at aflede politiets ressourcer fra efterforskningen af det berygtede og brutale NOKAS-røveri, hvor en politibetjent blev dræbt få måneder tidligere. Dette tyveri fik også personlige konsekvenser: Mens Pål Enger efter det første tyveri brugte sin tid i fængsel kreativt, endte en af de dømte fra 2004-sagen tragisk sit liv i en narkotikarelateret hændelse.

Konsekvenser: Sikkerhedsoprustning og skade på 'Skriget'

Disse to chokerende kunsttyverier tvang de norske museer til drastisk at genoverveje deres sikkerhed. Nationalgalleriet implementerede avanceret overvågning, herunder laserscannere og bevægelsessensorer. Munch-museet lukkede i ti måneder for en total sikkerhedsopgradering med blandt andet panserglas og kontinuerlig overvågning. Restaureringen af de genfundne mesterværker var også en kompliceret proces. Mens 1893-versionen af 'Skriget' fra det første tyveri var uskadt, havde 1910-versionen fra Munch-museet lidt permanent fugtskade, især i nederste højre hjørne. Konservatorerne valgte bevidst ikke at fjerne alle spor af skaden for at bevare maleriets integritet. Disse ar tjener nu som et tavst vidnesbyrd om værkets turbulente historie.

'Skriget' i dag: Forstærket ikonstatus af forbrydelsen

I dag er begge de stjålne versioner af Edvard Munchs 'Skriget' tilbage på museum i Oslo, sikkert beskyttet bag panserglas og state-of-the-art sikkerhedsteknologi. Deres dramatiske fortid som centrum for disse højprofil sager har uundgåeligt forstærket deres ikonstatus og mytologi. Dette afspejledes muligvis, da en pastelversion af 'Skriget' i 2012 blev solgt for en rekordsum på 120 millioner dollars. Disse bemærkelsesværdige kunsttyverier understreger ikke kun den enorme værdi (både kulturel og økonomisk) og sårbarheden af verdenskunsten, men de tilføjer også et mørkt, kriminelt kapitel til krimihistorierne om Edvard Munchs mesterværk. 'Skriget', oprindeligt et symbol på eksistentiel angst, bærer nu også ekkoet af dristige tyverier, politijagt og den komplekse jagt på retfærdighed i kunstverdenen.

Kilder:

Vil du læse flere historier om dristige tyverier og organiseret kriminalitet? Følg KrimiNyt og få de mørkeste sager fra virkeligheden.