Dorothy Arnolds forsvinden: Starten på et mysterium (1910)
Den 25-årige arving Dorothy Arnold forsvandt sporløst fra Manhattans gader en kold decemberdag i 1910. Hendes pludselige forsvinden – præget af en velstående familie, dybe hemmeligheder og en desperat, forgæves eftersøgning – udviklede sig hurtigt til en af USAs mest historiske og vedholdende uopklarede sager. Dette uløste mysterium fra New York fascinerer og undrer stadig, mere end et århundrede senere.
Sidste dag: Dorothy Arnold, shoppingtur og mysteriøst forsvinden
Dorothy Arnolds sidste kendte færden begyndte om formiddagen den 12. december. Klokken 11 forlod hun familiens herskabsresidens på 108 East 79th Street, iført en blå frakke, sort hat og med en sølvfarvet pelsmuffe. Hendes ærinde var en planlagt shoppingtur. Først besøgte hun slikbutikken Park & Tilford på Fifth Avenue, hvor hun købte chokolade på farens kreditkonto. Derefter gik turen til Brentano's boghandel, hvor hun erhvervede romanen "Engaged Girl Sketches", en bog om unge kvinders oplevelser – en detalje, der senere fik en tragisk klang i lyset af hendes uopklarede sag. Sidste gang Dorothy med sikkerhed blev set, var omkring klokken 15.30 på gadehjørnet ved 27th Street, hvor hun mødte veninden Gladys King. Ifølge Kings senere forklaring nævnte Dorothy, at hun planlagde at gå gennem Central Park på vej hjem. Derefter forsvandt hun i mylderet.
Familiens tøven: Skandale, detektiver og Dorothys Europa-drømme
Da Dorothy ikke var vendt hjem til middag, begyndte familien at ringe til hendes venner. Af frygt for at udløse en skandale, der kunne skade familiens omdømme, tøvede de dog længe med at kontakte politiet. I stedet hyrede de privatdetektiver fra det velrenommerede Pinkerton-bureau til at lede efter hende. Først efter tre ugers resultatløs eftersøgning, den 2. januar 1911, anmeldte familien endelig Dorothy forsvundet til politiet. Denne forsinkelse viste sig fatal for efterforskningen, da værdifulde spor og vidneudsagn potentielt var gået tabt. En gennemgang af Dorothys værelse afslørede dog interessante detaljer: en hemmelig postkasse, hun brugte til at modtage svar på sine indsendte manuskripter, samt dampbådsbrochurer for rejser til Europa. Fundene antydede, at den unge, ambitiøse forfatterinde måske havde hemmelige planer eller drømme om at bryde fri fra sin tilsyneladende kontrollerende familie.
Hemmelige elsker: George Jr., smykker og breve fra Italien
En central figur i dette uløste mysterium blev den 40-årige ingeniør George Griscom Jr., som Dorothy Arnold havde haft et hemmeligt kærlighedsforhold til. Parret havde mødt hinanden på Bryn Mawr College, hvor Griscoms søster var studerende. I maj 1910 havde Dorothy endda løjet for sin familie og brugt en "pigeweekend" som dække for at tilbringe tid med Griscom i Atlantic City. Under dette ophold pantsatte hun smykker for 60 dollars, et beløb der kunne tyde på finansielle vanskeligheder. Da nyheden om Dorothys forsvinden nåede Griscom, som befandt sig i Firenze, Italien, sendte han et telegram: "Jeg er uvidende om Dorothys skæbne, men vil gifte mig med hende, når hun findes." Dorothys mor og bror rejste dog til Italien i januar 1911 for at konfrontere Griscom og kræve de breve, Dorothy havde sendt ham. Brevene afslørede Dorothys frustration over gentagne afslag på sine noveller og antydede, at hun muligvis led af depression.
Falske spor og teorier: Fra is til illegal abort og flugt
Efterforskningen og den intense mediedækning affødte adskillige teorier og falske spor. Indledningsvist hældte politiet til teorien om, at Dorothy kunne være faldet gennem isen på Central Parks reservoir. Selvom søen var frosset til hen over vinteren, beordrede hendes far, Francis Arnold, i marts 1911, at søen skulle tømmes. Den omfattende operation afslørede dog intet udover en ødelagt cykel. En mere dyster teori opstod i 1914, da to læger og en sygeplejerske angiveligt hævdede, at Dorothy var død under en illegal abort og efterfølgende kremeret. Påstanden om en illegal abort manglede dog enhver form for rettsmedicinsk bekræftelse, og ingen hospitaler eller klinikker kunne forbinde Dorothy Arnold med deres optegnelser. Teorien om en planlagt flugt til Europa fik næring fra de fundne brochurer og hendes hemmelige postkasse. En dampskibsagent hævdede i januar 1911, at en kvinde, der lignede Dorothy, havde spurgt til billetter under pseudonymet Grace E. Wilson, men politiet fandt aldrig bevis for, at hun skulle have forladt USA. Familien modtog også flere tvivlsomme breve, herunder et postkort underskrevet "Dorothy" med teksten "Jeg er i sikkerhed." Den intense journalistik omkring sagen gjorde det dog muligt for folk at efterligne hendes håndskrift, og eksperter fastslog, at postkortets håndskrift var en forfalskning. En juvelér i San Francisco påstod desuden i januar 1911 at have solgt en diamantring til Dorothy, men også denne historie forblev ubekræftet. Disse mange ubekræftede spor og påstande bidrog til en voksende mængde af konspirationsteorier omkring Dorothy Arnolds skæbne.
Glennoris tilstår, Francis Arnold søger, arven efter mysteriet
I 1915 tilføjede en fængslet mand, Edward Glennoris, endnu et mørkt kapitel til sagen. Han hævdede at være blevet betalt 250 dollars for at begrave Dorothy i en kælder i Weehawken, New Jersey. Ifølge hans version skulle hun være død under en operation på en illegal klinik, assisteret af en mand der lignede George Griscom Jr. Eftersøgninger i det angivne område gav intet resultat, og Glennoris trak senere sin tilståelse tilbage. Francis Arnold opgav aldrig håbet om at finde sin datter og udsatte i 1915 en dusør på 1.000 dollars for oplysninger, et betydeligt beløb dengang. Han fortsatte den personlige eftersøgning helt frem til sin død i 1922, uden nogensinde at få afgørende svar om sin datters skæbne. Dorothy Arnolds forsvinden er i dag et trist vidnesbyrd om en tid, hvor samfundets konventioner, især for kvinder fra overklassen, kunne skabe rammer, der potentielt førte til desperate handlinger eller skjulte forbrydelser. Hendes historiske uopklarede sag lever videre i bøger og podcasts og tjener som en evig påmindelse om, at selv i New Yorks travle gader kan mennesker forsvinde sporløst, og sandheden kan forblive begravet i generationer.
Kilder:
Fascineres du af historiske, uopklarede sager? Følg KrimiNyt for flere dybdegående efterforskninger af virkelighedens gåder.