Chokfund 1957: Ed Gein afsløres som gravrøver og morder
En kølig novembermorgen i 1957 rystede en række makabre opdagelser på en forfalden gård i Plainfield, Wisconsin, USA. Disse fund lagde grunden til en af de mest chokerende True Crime sager i amerikansk historie. Edward Theodore Gein, en lokalt kendt og tilsyneladende uskadelig eneboer, blev afsløret som en grusom gravrøver og morder. Hans handlinger rystede ikke blot lokalsamfundet i Wisconsin dybt, men inspirerede også nogle af de mest ikoniske skrækfigurer i filmhistorien. Sagen om Ed Gein afdækkede en uhyggelig blanding af sorg, vanvid og en foruroligende virkelighed, der overgik selv den vildeste fiktion.
Ed Geins barndom: Augusta Geins tyranni og moderbinding
Ed Gein blev født den 27. august 1906 i La Crosse, Wisconsin. Familien Gein, bestående af faren George, den dominerende mor Augusta Gein og storebroren Henry, flyttede i 1914 til en isoleret gård uden for Plainfield. Her etablerede Augusta, en strengt troende luthersk kvinde, et tyranni baseret på frygt for synd og omverdenen. Faren, George Gein, var en alkoholiseret og viljesvag mand, ude af stand til at modstå sin hustrus psykiske kontrol. Augusta indprentede i Ed og Henry, at alle kvinder, bortset fra hende selv, var "fordærvede og syndige". Dette skabte en sygelig og intens tilbedelse af moderen, især hos Ed, hvilket blev afgørende for hans senere psykiske sygdom og kriminelle udvikling.
Ed Geins sammenbrud: Fra isolation til skizofreni (1944-1945)
Henry Geins død i 1944 under mystiske omstændigheder – han blev fundet omkommet efter en brand på familiens ejendom – markerede starten på Ed Geins tiltagende isolation. Nogle har spekuleret i, om dette var et tidligt eksempel på familiemord, selvom det aldrig blev bevist. Augusta Geins hjerneblødning og død året efter, i 1945, efterlod den da 39-årige Ed fuldstændig alene på gården. Han forseglede hendes soveværelse og køkkenet, bevarede dem som et uhyggeligt alter, mens han selv levede i tiltagende snavs og forfald i resten af huset. Psykologer har senere peget på, at Augusta Geins død sandsynligvis udløste en paranoid schizofreni hos Ed Gein. Denne alvorlige psykiske sygdom manifesterede sig gennem hallucinationer og et tvangsmæssigt, desperat ønske om at genoplive sin mor.
Gravrøveri: Ed Geins samling af huddragter og kropsdele
I årene efter Augusta Geins død indledte Ed Gein en systematisk og uhyggelig kampagne mod lokalområdets kirkegårde, en bizar form for gravrøveri. Ved at studere dødsannoncer identificerede han nyligt afdøde kvinder, der fysisk mindede om hans mor. Om natten plyndrede han deres grave. Han udviklede foruroligende effektive teknikker til at bryde ind i trækister og udtage specifikke kropsdele. Disse anvendte han til at skabe en række makabre og groteske genstande. Under ransagningen af Geins gård fandt politiet senere en kvindedragt sammensyet af hudstykker fra mindst fire ofre, stole betrukket med menneskehud, et bælte fremstillet af kvindelige brystvorter og kraniekalotter, der var omformet til skåle. Disse genstande var ikke blot trofæer; de var ritualistiske objekter i Ed Geins desperate forsøg på at rekonstruere sin mors tilstedeværelse og på en måde genopleve hende. I sin retspsykiatriske erklæring beskrev han, hvordan han iført sin "kvindedragt" dansede i måneskinnet for at føle sig forenet med Augusta.
Gravrøveri bliver drab: Mary Hogan og Bernice Wordens skæbner
Den chokerende sag tog en endnu mørkere drejning med mord. Den 8. december 1954 forsvandt Mary Hogan, en 51-årig krovært fra den nærliggende by Pine Grove. Det eneste spor var blodpletter og et affyret patronhylster fra en .32 kaliber pistol. Lokale rygter begyndte hurtigt at forbinde Ed Gein med hendes forsvinden, især efter han kryptisk havde fortalt en bekendt, at Mary Hogan "var på gården lige nu". Tre år senere, den 16. november 1957, forsvandt Bernice Worden, ejeren af Plainfields isenkrambutik, mens hun passede forretningen under åbningen af jagtsæsonen. Hendes søn, Frank Worden, der var vicepolitimester, opdagede en blodpøl i butikken og, afgørende, en kassekvittering udstedt til Ed Gein for køb af frostvæske.
Rædsler hos Ed Gein: Parteret lig og menneskedele fundet
Da politiet ankom til Ed Geins gård for at afhøre ham om Bernice Wordens forsvinden, trådte de ind i et sandt mareridt, en scene af ufattelig vold og rædsel. I et skur hang Bernice Wordens lig, halshugget og opsprættet som et slagtet dyr, en brutal form for partering. Hendes hjerte blev fundet kogende i en gryde på komfuret, hvilket gav anledning til vedvarende spekulationer om kannibalisme, selvom det aldrig blev endegyldigt bevist. Inde i huset fortsatte rædslerne: femten forskellige ansigtshuder var monteret som makabre masker, ni kranier var omformet til møbeldele, og en samling af kvindelige kønsdele blev fundet opbevaret i en papæske. Retsmedicinske undersøgelser og en efterfølgende obduktion afslørede, at Gein havde skudt Bernice Worden med en .22 kaliber riffel, som han havde stjålet fra hendes butik, hvorefter han transporterede liget i hendes egen lastbil. Udover Bernice Wordens lig fandt man på ejendommen kropsdele og rester fra mindst ti andre individer, primært stammende fra hans natlige gravrøverier. Mange af disse ligdele forblev uidentificerede.
Retssagen 1968: Ed Gein – morder eller skizofreni offer?
Ed Geins retssag i 1968 udviklede sig til en juridisk og psykiatrisk kamp mellem retspsykiatriske eksperter. Anklagemyndigheden argumenterede for, at hans metodiske og planlagte handlinger, herunder mordene og det omhyggelige gravrøveri, viste tegn på rationel tankegang og koldblodighed, hvilket pegede i retning af en koldblodig morder. Forsvaret, derimod, fremlagde omfattende beviser for Geins alvorlige psykiske sygdom, herunder diagnoser om paranoid schizofreni og perioder med depersonalisering. Under disse episoder troede Gein angiveligt, at han kunne genoplive sin mor Augusta Gein ved at iføre sig kropsdele fra de afdøde kvinder. Selvom hans handlinger for mange leder tankerne hen på psykopati på grund af den ekstreme grusomhed, var den officielle diagnose schizofreni. Retten fandt til sidst Ed Gein utilregnelig i gerningsøjeblikket og idømte ham anbringelse på Mendota Mental Health Institute. Her levede han som en rolig "modelpatient" indtil sin død af lungekræft i 1984.
Ed Geins arv: Psyko, Texas Chainsaw og Silence of the Lambs
Ed Geins forbrydelser og den bagvedliggende psykologi chokerede verden og placerede ham i den dystre kategori af Amerikas mest berygtede mordere, hvis sager ofte diskuteres i samme åndedrag som notoriske seriemordere. Hans handlinger blev en uhyggelig grundsten for udviklingen af moderne psykologisk skræk i både litteratur og film. Den legendariske instruktør Alfred Hitchcocks film *Psycho* (1960) baserede karakteren Norman Bates' intense morfiksering og splittede personlighed direkte på Ed Geins forhold til sin mor, Augusta. Filmen *The Texas Chainsaw Massacre* (1974) lånte åbenlyst elementer fra Geins makabre "møbeldesign" af menneskelige knogler og hud. Senere brugte thrilleren *The Silence of the Lambs* (1991) Ed Geins uhyggelige huddragt som direkte inspiration for karakteren Buffalo Bill. Disse film er blot få eksempler på Geins massive indflydelse på gysergenren.
Plainfields slagters arv: Mental sundhed og vedvarende smerte
Sagaen om Ed Gein, morderen fra Plainfield, Wisconsin, står tilbage som en dybt foruroligende påmindelse om, hvordan ekstrem psykisk mishandling i barndommen og efterfølgende social isolation kan kulminere i usigelige handlinger af vold og perversion. Mens hans fysiske levn gradvist er forsvundet – Ed Geins grav på Plainfield Kirkegård er i dag umarkeret for at undgå hærværk, og hans berygtede hus brændte ned under mystiske omstændigheder i 1958 – lever hans dystre arv videre. Den næres af populærkulturens vedvarende fascination af det groteske og af True Crime genren. Sagen om Ed Gein understreger den afgørende vigtighed af mental sundhedsindsats og samfundets ansvar for at gribe ind over for omsorgssvigt. Den belyser også den evige juridiske og etiske balancegang mellem frit valg og sindssygdom inden for retssystemet. For familierne til ofrene Mary Hogan og Bernice Worden, og for det lille samfund i Plainfield, er Ed Gein dog ikke en fiktiv filmkarakter eller en spændende True Crime historie. Han er en kilde til varig smerte og en forstyrret ro, et ar på sjælen i det landlige Wisconsin.
Kilder:
Fascineret af True Crime og de psykologiske aspekter bag forbrydelser? Følg KrimiNyt for flere sager som Ed Geins, der udforsker sindets mørke sider.