Edderkoppesagen: Kriminelt netværk under Hasselstrøm
I de kaotiske år under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig udfoldede et omfattende kriminelt netværk sig i København. Centreret omkring sortbørshandel med rationeringsmærker, falske valutaer og systematisk korruption af embedsmænd – heriblandt et betydeligt antal politibetjente – afslørede sagen, der senere blev kendt som Edderkoppesagen, et samfundslag, hvor grådighed trivedes i krisens skygge. Ved roret stod Svend Aage Hasselstrøm, en mand med en fortid i småkriminalitet, der under besættelsen udviklede sig til en karismatisk organisator af et netværk, der trak tråde dybt ind i politiets rækker og spekulerede i livsnødvendige varer i en tid med knaphed. Denne højprofil sag om økonomisk kriminalitet og korruption viste sig at være et mørkt kapitel i Danmarks historie, der rystede nationen.
Besættelsen (1940): Indtræden i sortbørshandel med rationer
Den tyske besættelse af Danmark, indledt 9. april 1940, skabte en ny, parallel økonomi. Rationering af varer blev et centralt element i hverdagen, men også en åben dør for kriminelle. Den organiserede sortbørshandel tog hurtigt form, allerede i 1940, blandt andet via handel med kødrationer til overpriser ved Suhmsgades folkekøkken. Svend Aage Hasselstrøm, opvokset i fattigdom på Amager, så prompte mulighederne i denne underverden. Gennem sin brugtvognsforretning i Klerkegade opbyggede han et netværk, der specialiserede sig i at kanalisere stjålne rationeringsmærker fra statslige lagre ud på det sorte marked, hvor de kunne sælges til firedobbelte priser. Handler med kødrationer for op til 100.000 kroner – en svimlende sum dengang – var ikke usædvanlige for Hasselstrøms organisation, der opererede midt i København.
Korruption: 30 betjente på Hasselstrøms lønningsliste
Mest foruroligende var den dybtgående infiltration af Københavns Politi. Ifølge retsprotokoller fra 1949 modtog mindst 30 politibetjente i København systematisk bestikkelse fra Hasselstrøms netværk. Interne rapporter fra Københavns Politis Efterforskningsafdeling dokumenterede månedlige udbetalinger på 500-1000 kroner til politiinspektører – beløb svarende til en almindelig arbejders tre måneders løn på den tid. Denne udbredte korruption i politiet skabte et enormt problem for de få idealistiske betjente, der forsøgte at efterforske sagen. Under ledelse af den dedikerede kriminalassistent Holger Ziegler arbejdede en lille, isoleret gruppe efterforskere i hemmelighed, men deres indsats blev konstant undermineret af kolleger, der lækkede informationer til Svend Aage Hasselstrøm og advarede ham om forestående razziaer. Dobbeltspillet eskalerede, og i februar 1949 skulle Svend Aage Hasselstrøm personligt have truet en af de efterforskende betjente.
Johannes Linde: Finansmand bag Hasselstrøms store bedrageri
Bag Svend Aage Hasselstrøms mere udadvendte facade som leder opererede møbelhandler Johannes Linde fra Borups Allé. Linde, der stammede fra Borbjerg, brugte sin forretning som dække for at orkestrere komplekse former for bedrageri, herunder kreditsvindel, regnskabsmanipulation og udstedelse af falske fakturaer. Hans speciale var at "finansiere" de store sortbørshandler, og Johannes Linde var reelt organisationens finansielle bagmand. Sammen styrede Linde og Hasselstrøm et netværk med transaktioner for over 10 millioner kroner, et astronomisk beløb i efterkrigstidens Danmark. Deres partnerskab muliggjorde etableringen af et sofistikeret smuglernetværk, som via fiktive transportfirmaer fragtede store mængder varer illegalt over grænserne til både Nazityskland og det neutrale Sverige.
Bag facaden: Udnyttelse og kortspil i Hasselstrøms netværk
Men bag de store økonomiske transaktioner lå en virkelighed præget af udnyttelse og vold. Edderkoppens netværk var ikke et produkt af nød, men af rå kynisme og grådighed. Et af de mest brutale eksempler på netværkets metoder kom frem under den senere retssag mod Ejnar "Fede Ejnar" Nielsen, en af Svend Aage Hasselstrøms brutale håndlangere, der lokkede sagesløse ofre ind i arrangerede, manipulerede kortspil og tvang dem til at underskrive gældsbreve under trussel om vold. Småhandlere og lavindkomstborgere var blandt ofrene, og en enkefar vidnede om at have mistet hele sin opsparing på 5.000 kroner i et bedragerisk spil orkestreret af Johannes Linde. Vidneudsagn berettede også om kvinder, der under trusler om vold mod deres børn blev tvunget til at fungere som kurerer for den kriminelle organisation.
Social-Demokratens afsløring: Jagten på Edderkoppen (1948-1949)
I efteråret 1948 begyndte journalisterne Anders B. Nørgaard og Poul Dalgaard fra Social-Demokraten at grave i de omsiggribende rygter om korruption i København. Deres journalistiske efterforskning var farlig og førte til anonyme trusler. Gennem utallige nattetimer på dunkle københavnske værtshuse som Café Flensborg og Fragtcafeen opbyggede de et netværk af informanter, heriblandt frisørmester Georg P. fra Saxogade, hvis blandede kundekreds talte både kriminelle og korrupte politifolk. Det var gennem Georg P., at navnet "Edderkoppen" – et dæknavn for bagmanden – første gang blev nævnt som lederen af det omfattende kriminelle netværk. Redaktør Preben Wilmann på Social-Demokraten stod over for et etisk dilemma. Med klare beviser, men frygt for retssager, besluttede avisen i november 1948 at omtale "Edderkoppen" som en anonym figur. Først i februar 1949, da politiet omsider begyndte at skride ind, blev Svend Aage Hasselstrøms navn offentliggjort i pressen. Dette modige journalistiske arbejde, som resulterede i Cavlingprisen til Nørgaard og Dalgaard i 1949, kom dog med en personlig pris for Nørgaard, der senere fortalte om at have været "stiv af frygt og alkohol" efter nattelig research.
Dommen (1950): Hasselstrøm og 30 betjente dømt i sagen
Den omfattende Edderkoppesag kulminerede med domfældelse den 26. august 1950 i Københavns Byret. Anklageskriftet i denne højprofil sag var på hele 222 sider og detaljerede 950 separate lovovertrædelser. Under den efterfølgende retssag blev det afdækket, at mindst 15 politibetjente systematisk havde modtaget bestikkelse, mens yderligere 15 blev dømt for underslæb. Som hovedansvarlig for den omfattende økonomiske kriminalitet modtog Svend Aage Hasselstrøm seks års fængsel. Hans kompagnon, Johannes Linde, fik fire år og seks måneder, og Ejnar "Fede Ejnar" Nielsen blev idømt fire års fængsel. De 15 dømte politibetjente fik straffe fra seks måneder til tre år, og flere andre blev afskediget. Retssagen afdækkede desuden netværkets internationale rækkevidde, herunder smugling af varer til en værdi af over 50 millioner kroner til både Tyskland og Sverige, samt overførsler af betydelige beløb til en schweizisk bankkonto.
Eftermæle: Hasselstrøms ord og reformer i politiet
Efter afsoning af sin straf i Vridsløselille Statsfængsel forsvandt Svend Aage Hasselstrøm stort set fra offentlighedens søgelys. I et sjældent interview i 1970'erne ytrede han dog en bemærkelsesværdig kommentar: "Jeg ville gøre det igen – men med syv arme som en blæksprutte!" Han døde anonymt på Rigshospitalet i 1996. Edderkoppesagen har efterladt et uudsletteligt aftryk i dansk retshistorie og populærkultur. Den har blandt andet inspireret Hans Scherfigs berømte roman *Skorpionen* og den populære DR tv-serie *Edderkoppen*. Ud over sit kulturelle eftermæle medførte Edderkoppesagen også konkrete reformer inden for Københavns Politi, herunder etableringen af en intern enhed dedikeret til at bekæmpe korruption i egne rækker, og skærpede lovgivningen om rationering og valutatransaktioner. Edderkoppesagen står i dag som en dyster påmindelse om Danmarks sårbarhed under krisetider, men også om betydningen af vedholdenhed og mod i jagten på retfærdighed, selv når korruption gennemsyrer de institutioner, der skulle håndhæve loven.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om organiseret kriminalitet og historiske forbrydelser fra Danmarks mørke sider.