Februar 1948: Dobbeltmordet der startede 'Edderkoppesagen'
En kold februaraften i 1948 lukkede kontorchef Vilhelm Jacobsen og hans hustru, Inger Margrethe Jacobsen, døren bag sig efter en hyggelig aften med venner på Frederiksberg. Få timer senere blev deres hjem på Peter Bangs Vej 74 i København rammen om et brutalt dobbeltmord. Forbrydelsen var så gådefuld og fyldt med bizarre detaljer, at den dag i dag står som et af danmarkshistoriens mest berygtede og uopklarede mysterier. Sagen, der hurtigt fik tilnavnet "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" og i pressen blev kendt som "Edderkoppesagen" på grund af mistanker om forbindelser til efterkrigstidens sorte marked og de særegne fund på gerningsstedet, pegede mod en mørk underverden af organiseret kriminalitet og skjulte hemmeligheder i hovedstaden.
Opdagelsen 20. februar: Fund af makabre og rituelle spor
Næste morgen, den 20. februar 1948, ankom hushjælpen Asta Hansen til lejligheden på Peter Bangs Vej. Hun fandt bagdøren usædvanligt sikret indefra med sikkerhedskæden. Inde i hjemmet ventede et makabert syn. I herreværelset lå kontorchef Vilhelm Jacobsen dræbt under en plaid. Hans hoved hvilede på en pude, og under den var en buket tulipaner omhyggeligt placeret. Halsen var omviklet med to håndklæder, en damestrømpe var proppet i munden, og pulsårerne på hans højre håndled var skåret over med en køkkenkniv. I soveværelset lå Inger Margrethe Jacobsen dræbt, med et dybt sår i ryggen, tildækket af et håndklæde. Over begge lig var der placeret spadserestokke, den ene havde tilhørt Ingers afdøde far, som en form for grotesk kroning. Gerningsstedet var isnende og bar præg af, hvad der lignede symbolske eller rituelle handlinger.
Efterforskningens bizarre spor: Fra orkester til underverden
Den efterfølgende efterforskning af dobbeltmordet afslørede hurtigt flere mystiske detaljer på gerningsstedet. Blodspor tydede på, at Inger Jacobsen var blevet slæbt gennem lejligheden. Gardinstænger var skåret over, elektriske ledninger klippet, og små porcelænsfigurer var arrangeret i et besynderligt 'orkester' på en hylde. Retsobduktionen fastslog, at begge ofre var blevet dræbt af voldsomme slag mod hovedet med et stump redskab, sandsynligvis en stol, men Vilhelm Jacobsens pulsårer var skåret over post mortem. Der var ingen tegn på indbrud, hvilket styrkede politiets teori om, at gerningsmanden kendte parret eller var blevet lukket frivilligt ind. En ejendomsfunktionær huskede en mand, der aftenen før mordene havde spurgt efter 'Hr. Jacobsens kontor'. Mistanken rettede sig hurtigt mod Vilhelm Jacobsens hemmelighedsfulde liv og hans mulige forbindelser til den berygtede sortbørshaj Svend Aage Hasselstrøm, også kendt som 'Edderkoppen'. Hasselstrøms kriminelle netværk dominerede Københavns underverden i efterkrigstiden med ulovlige aktiviteter som smugleri og omfattende korruption.
Motivjagt: Jacobsens fortid og det forsvundne arkiv 1943
Spekulationerne om motivet for dobbeltmordet florerede. Kunne det brutale drab være relateret til Vilhelm Jacobsens aktiviteter på det sorte marked eller hans hang til gambling? Rygter svirrede om, at han havde fungeret som mellemmand i handel med falske rationeringsmærker, en lukrativ men farlig gesjæft. Da politiet undersøgte Vilhelm Jacobsens kontor, opdagede de, at hele hans personlige arkiv fra krigsåret 1943 manglede. En kollega fortalte desuden, at Jacobsen altid virkede påfaldende nervøs, når samtaleemner berørte årene under Anden Verdenskrig. Disse oplysninger styrkede teorien om, at mordene kunne være et opgør forbundet med Jacobsens fortid eller hans lyssky forretninger i efterkrigstidens kriminelle miljø, muligvis som følge af afpresning.
Ritualer og magtkamp: Brev peger på korruption
Det mest foruroligende ved denne uopklarede sag var de tydeligt ritualiserede elementer på gerningsstedet. Retsmedicinerne hæftede sig ved tulipanernes omhyggelige placering, og en tilknyttet psykiater vurderede, at der ikke var tale om et typisk rovmord. Snarere lignede det en form for brutal afstraffelse eller en symbolsk handling, hvor gerningsmanden tydeligt havde nydt sin magt over ofrene – et træk, der kan pege i retning af psykopati. To måneder efter dobbeltmordet modtog Københavns Politi et anonymt brev. Afsenderen hævdede at have været vidne til drabet og påstod, at gerningsmændene ledte efter hemmelige dokumenter, der angiveligt afslørede korruption inden for Socialdemokratiet. Brevet forsvandt senere sporløst fra politiets arkiver, hvilket yderligere føjede til sagens mysterie.
Sagen lukket? Ødelagt fingeraftryk og brev fra 'Edderkoppen'
Trods en omfattende efterforskning, hvor politiet afhørte og anholdt adskillige mistænkte, herunder en taxachauffør med forbindelse til Svend Aage Hasselstrøms kriminelle netværk, blev ingen nogensinde tiltalt for dobbeltmordet på ægteparret Jacobsen. Sagen tog en bizar drejning i 1951, da et afgørende fingeraftryk, fundet på mordvåbnet – køkkenkniven – angiveligt blev destrueret 'ved en fejl' af politiet. Alle mistænkte blev derefter løsladt. Mysteriet om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej forblev således en uopklaret sag. Årtier senere, i 1962, da en avis genoptrykte artikler om den gamle sag, modtog redaktionen et kryptisk brev underskrevet 'Edderkoppen'. Brevet antydede, at sandheden om mordene var begravet for altid, fanget i et tæt 'spind' af fortielser. I dag står lejligheden på Peter Bangs Vej 74 stadig tom, og lokale rygter vil vide, at naboer til tider hører uforklarlige lyde om natten – et makabert ekko af den tragedie, der fandt sted. Dobbeltmordet er siden blevet genfortalt utallige gange i bøger, film og podcasts, men det uhyggelige mønster bag drabene og gerningsmændenes identitet forbliver en uløst gåde i dansk kriminalhistorie, der fortsat fascinerer og foruroliger.
Kilder:
Fascineret af uopklarede danske kriminalgåder? Følg KrimiNyt for flere dybdegående efterforskninger af fortidens mørkeste mysterier.