Introduktion til Edmund Kempers traumatiske barndom
Edmund Kemper, berygtet som seriemorderen "The Co-ed Killer", efterlod et blodigt spor gennem Californien i 1960'erne og 1970'erne. Ti mennesker blev ofre for hans vold, herunder hans bedsteforældre og til sidst hans egen mor, Clarnell Strandberg. Født den 18. december 1948 i Burbank, Californien, var Edmund Kemper fra starten en bemærkelsesværdig skikkelse – en spæd kæmpe på seks kilo, der voksede til en tårnhøj mand på 2,06 meter. Bag den imponerende fysik skjulte sig dog et sind, dybt mærket af en dysfunktionel familie og alvorlige barndomstraumer. Hans opvækst var præget af en følelsesmæssigt ustabil mor, hvis psykiske mishandling og udtalte frygt for ham gennemsyrede hans formative år. Kemper har selv beskrevet, hvordan Clarnell Strandberg tvang ham til at sove i kælderen, isoleret fra sine søstre, angiveligt af frygt for, hvad han kunne finde på.
Barndom: Fra dyremishandling til uhyggelige udtalelser
I dette forkvaklede miljø begyndte Edmund Kempers fascination af død og destruktion at spire. Allerede som tiårig begravede han familiens kat levende og skar hovedet af en anden med en kniv. Han udspionerede i smug sin lærers hjem og udførte foruroligende ritualer med sit legetøj, hvor dukkehoveder og lemmer blev fjernet – en ildevarslende forudanelse om de kommende grusomheder. Da hans søster spurgte, hvorfor han ikke forsøgte at flirte med sin lærerinde, lød den unge Kempers koldblodige svar: "Hvis jeg kyssede hende, måtte jeg dræbe hende først."
Mørke start: Dobbelt drab på bedsteforældrene (1964)
Den tørre sommermorgen den 27. august 1964 eskalerede Edmund Kempers mørke impulser fatalt. Under et skænderi med sin bedstemor, Maude Hughey Kemper, på familiens gård i North Fork, Californien, greb den femtenårige Kemper sin bedstefars riffel og skød hende. Da bedstefaren, Edmund Kemper Sr., kom til, mødte han samme skæbne. Dette brutale familiemord blev efterfulgt af, at Kemper selv ringede til politiet og roligt forklarede, at han "bare ville vide, hvordan det føltes at dræbe bedstemor."
Fatale løsladelse fra Atascadero Hospital (1969)
Efterfølgende diagnosticerede retspsykiatere Edmund Kemper med paranoid skizofreni, hvilket førte til hans indlæggelse på Atascadero State Hospital. Her tilbragte han sine teenageår og udviklede med tiden en overbevisende manipulerende facade, der er et kendetegn ved visse former for psykopati. Han fremstod så charmerende og samarbejdsvillig, at lægerne troede på hans rehabilitering; en psykiater indrømmede senere, at de ikke gennemskuede ondskaben under overfladen. Den 21. december 1969, dagen før sin 21-års fødselsdag, blev Kemper løsladt i sin mors, Clarnell Strandbergs, varetægt – en katastrofal beslutning, der kostede mindst otte yderligere menneskeliv.
Santa Cruz terroriseret: Pesce og Luchessas mord (1972)
I de tidlige 1970'ere blev Santa Cruz County grebet af frygt, da en bølge af seriemord rystede området. Selvom Edmund Kemper, nu kendt som The Co-ed Killer, opererede parallelt med andre berygtede mordere som John Linley Frazier og Herbert Mullin, adskilte Kempers metode sig. Han udnyttede sin imponerende statur og falske venlighed til at tilbyde unge kvindelige blaffere lift langs Highway 1. Den 7. maj 1972 blev 18-årige Mary Ann Pesce og Anita Luchessa hans første ofre i denne nye serie af mord. Han dræbte dem ved kvælning med de bare hænder, transporterede deres lig til sin mors lejlighed og foretog derefter partering af dem. Under senere forhør beskrev han koldblodigt, hvordan han fjernede hoveder og hænder med uhyggelig præcision for at beholde dem som trofæer.
Brutalitet eskalerer: Aiko Koo (1972) og Caltrans facade
Edmund Kempers grusomheder eskalerede yderligere. Den 14. september 1972 myrdede han den 15-årige Aiko Koo. Efter at have dræbt hende ved kvælning i sin bil, begik han nekrofili med liget, før han igen foretog en brutal partering, denne gang i sin garage. Denne handling signalerede et skift mod endnu mere seksuelt ladet og ritualistisk vold. På trods af disse afskyelige mord formåede Kemper at opretholde en facade af normalitet. Han arbejdede ved Caltrans, Californiens transportministerium, hvor kolleger beskrev ham som både venlig og hjælpsom.
Blodrus '73: Mord på Schall, Thorpe og Liu i UC
Vinteren 1973 nåede Edmund Kempers blodrus sit skræmmende klimaks. Den 8. januar myrdede han 18-årige Cindy Schall, som han skød i bagagerummet af sin bil efter at have lokket hende med et lift. Blot en måned senere, den 5. februar, begik han yderligere to mord, da han dræbte Rosalind Thorpe og Alice Liu på University of California, Santa Cruz' campus. Han skød dem koldblodigt med en pistol gennem bilens forrude, hvilket resulterede i et blodbad, der chokerede selv erfarne efterforskere. Han kørte efter sigende roligt gennem en sikkerhedskontrol med ligene gemt i bilen.
Klimakset: Mord på Clarnell Strandberg og Sally Hallett
Det var dog mordet på hans egen mor, Clarnell Strandberg, der afslørede Edmund Kempers dybeste og mest forstyrrede motivationer, et klimaks på årtiers familiemord og indre konflikter. Klokken fem om morgenen den 20. april 1973 trådte han ind i hendes soveværelse bevæbnet med en klohammer og en kniv. Efter det han beskrev som 20 års psykisk tortur, hævnede han sig ved at smadre hendes hoved, skære halsen over og bagefter smide hendes stemmebånd i køkkenvasken. Han forklarede roligt under den senere afhøring, at det forekom passende i lyset af "alt hendes skrigen og brok". Samme aften blev hans mors bedste veninde, Sally Hallett, hans sidste offer. Hun ankom til huset forventende en middag med Clarnell Strandberg, men mødte i stedet Kempers brutale vold, da han dræbte hende ved kvælning. Med yderligere to lig på samvittigheden satte Kemper kursen østpå mod Colorado. Den 23. april kontaktede han Santa Cruz-politiet telefonisk og tilstod sine forbrydelser. Han informerede operatøren, der i første omgang afviste det som en spøg: "Jeg er den I leder efter – The Co-ed Killer."
Retssag 1973: Høj IQ, afvist sindssyge, dødsønske
Under den efterfølgende rettssag i november 1973 stod Edmund Kempers høje intelligens – målt til en IQ på 145 – og hans selvsikre fremtoning i skærende kontrast til de grusomme mord og den ekstreme vold, han havde begået. Selvom forsvaret argumenterede for sindssyge, afviste dommerne dette med henvisning til hans detaljerede planlægning og åbenlyse bevidsthed om konsekvenserne af sine handlinger. Kemper selv anmodede om dødsstraf, men blev i stedet idømt otte livstidsdomme. Da dommeren spurgte til hans præferencer for strafudmåling, svarede han, at "død under tortur ville være passende."
Bag tremmer: Vacaville ophold, fare fortsætter (2024)
I de årtier, der er gået siden domfældelsen, har Edmund Kemper tilbragt sin tid i fængsel ved California Medical Facility i Vacaville. Han har blandt andet arbejdet som fængselsradiovært og angiveligt bidraget til FBI's arbejde med profilering af andre seriemordere, hvilket har vakt interesse inden for kriminalpsykologi. Men bag facaden som modelfange lurer den samme manipulerende psyke, der er karakteristisk for psykopati. Under en prøveløsladelseshøring i 2024 fremhævede anklageren en episode fra 2022, hvor Kemper angiveligt forgreb sig på en kvindelig betjent. Distriktsanklager Jeff Rosell understregede ved den seneste afvisning af prøveløsladelse – den 12. i rækken – at Kemper fortsat er "den samme farlige mand som i 1973." Edmund Kempers sag er en dybt forstyrrende beretning om, hvordan alvorlige barndomstraumer, sociopatiske træk og et system, der svigtede, kan kulminere i uhyrlig vold. Den tjener som en skræmmende påmindelse om, at det monstrøse ikke altid er åbenlyst, men kan skjule sig bag en tilsyneladende normal facade.
Kilder:
Vil du have flere historier om berygtede seriemordere og psykologisk profilering? Følg KrimiNyt og dyk ned i mørket.