Emanuelas forsvinden: Kidnapning i Vatikanet, 1983
Den 22. juni 1983 forsvandt den 15-årige Emanuela Orlandi sporløst i Rom på vej hjem fra sin fløjtelektion. Hendes familie boede inden for Vatikanstatens mure, da hendes far var ansat i Det Pavelige Husholdningspræfektur. Denne tætte forbindelse til Vatikanet gjorde hendes forsvinden til et omgående mysterie, der har strakt sig over årtier og involveret magt, hemmeligheder og de mørke sider af verdens mindste stat. Selvom paven selv appellerede offentligt, og talrige efterforskninger er gennemført, forbliver Emanuela Orlandis forsvinden en uopklaret sag – et kidnapningsmysterie, der stadig kaster lange skygger over Italien og kirken.
Pigen i Vatikanet: Emanuela og det fatale jobtilbud
Emanuela Orlandi førte et liv dybt forankret i Vatikanets særlige miljø. Født i 1968, voksede hun op bag dets mure, hvor hendes hverdag var en blanding af det almindelige og det eksklusive. Hun gik på en musikskole i Rom og blev af venner beskrevet som en pligtopfyldende og venlig pige med faste rutiner. Denne rutine blev brat afbrudt den skæbnesvangre eftermiddag, hvor hun kl. 16 forlod sit hjem for at tage til fløjteundervisning. Kort forinden havde hun diskuteret et muligt sommerjob som flyeruddeler for Avon Products med sin bror, Pietro Orlandi – en detalje, der senere skulle blive central i efterforskningen af hendes forsvinden.
Myndighederne tøver: Pavens indgriben efter sidste syn
Omkring kl. 19.30 samme aften blev Emanuela Orlandi sidst observeret ved et busstoppested på Corso Rinascimento, angiveligt sammen med en ukendt kvinde. Vidner i form af klassekammerater fortalte, at Emanuela havde nævnt et møde med en mand vedrørende Avon-jobbet, som hendes søster Federica dog havde advaret hende imod. Timer senere, da Emanuela stadig ikke var kommet hjem, startede familien en desperat eftersøgning. De første timer var præget af en chokerende mangel på handling fra myndighedernes side. Vatikanets gendarmeri og det romerske politi påbegyndte først en reel efterforskning efter 24 timer. En lokal betjent havde ifølge familien affejet deres bekymringer med en kommentar om, at hun nok var stukket af med en kæreste, da hun ikke var "så smuk". Denne nedladende tilgang ændrede sig brat, da pave Johannes Paul 2. personligt greb ind. Den 3. juli 1983 appellerede han under sin Angelus-bøn offentligt for Emanuelas frigivelse, hvilket tydeligt signalerede, at Vatikanet selv betragtede sagen som en kidnapning.
Anonyme opringninger: Forbindelse til Mehmet Ali Ağca
I de følgende uger og måneder modtog italienske medier og Vatikanet adskillige anonyme opkald. Disse forsøgte at koble Emanuela Orlandis forsvinden til Mehmet Ali Ağca, den tyrkiske mand, der i 1981 havde forsøgt at myrde paven. Opkaldene, fra mænd der kaldte sig "Pierluigi" og "Mario", forlangte Ağcas løsladelse i bytte for Emanuelas sikkerhed. Selvom disse spor senere blev afvist som vildledning, førte de til spekulationer om en mulig involvering af den tyrkiske højreekstremistiske gruppe Grey Wolves, som Mehmet Ali Ağca havde tilknytning til. Dette spor pegede i retning af international politik og terrorisme.
Mafia-spor: Banda della Magliana og bankskandalen
En mere sejlivet og tilsyneladende troværdig teori dukkede op i 1990'erne. Den pegede mod den berygtede romerske mafia-gruppe, Banda della Magliana, som havde stærke bånd til Vatikanbanken (også kendt som IOR). Denne kriminelle organisation, anført af Enrico De Pedis (også kendt som "Renatino"), var kendt for bankrøverier og kidnapninger. Efter Enrico De Pedis' død i 1990, trådte hans kæreste, Sabrina Minardi, frem med en chokerende beretning. Hun hævdede, at De Pedis havde været involveret i Emanuela Orlandis bortførelse. Formålet skulle have været at presse Vatikanet til at tilbagebetale midler, der var gået tabt i forbindelse med den omfattende Banco Ambrosiano-skandale, en affære præget af mistanke om korruption, som havde rystet Vatikanbanken i starten af 1980'erne.
Jagten på rester: Krypten ved Teutoniske Kollegium
Gennem årene har sagen om Emanuela Orlandis forsvinden ført til flere makabre spor. Et af disse opstod i 2019, da Vatikanet efter anonyme tips lod en krypt under det pavelige Teutoniske Kollegium genåbne i håbet om at finde hendes jordiske rester. Undersøgelsen af graven, der var udsmykket med en engel og inskriptionen "Requiescat in Pace", afslørede dog kun knogler fra det 19. århundrede. Dette initiativ fra Vatikanet blev tolket forskelligt: nogle så det som et tegn på vilje til opklaring, mens andre mente, det var et forsøg på at dæmpe de vedvarende spekulationer i denne uopklarede sag.
Brorens kamp: Pietro Orlandi og det hemmelige notat
Sagen om Emanuela Orlandi har været en utrættelig kamp for hendes familie, især for broren Pietro Orlandi. I fire årtier har han kæmpet for at få Vatikanet til at frigive alle relevante dokumenter om sin søsters forsvinden. I 2022 offentliggjorde Pietro Orlandi et hemmeligt notat dateret 1983, som angiveligt antydede, at Vatikanet muligvis havde udbetalt en løsesum uden at underrette de italienske myndigheder. Dette dokument, oprindeligt klassificeret af den italienske efterretningstjeneste SISMI, beskriver et møde, hvor en højtstående prælat fra Vatikanet benægtede ethvert kendskab til kidnapningen.
Netflix afslører: Vidnesbyrd om chikane i Vatikanet
Nyt lys, og nye mørke anklager, ramte sagen med premieren på Netflix-serien "Vatican Girl" i 2022. I dokumentaren trådte en tidligere veninde til Emanuela Orlandi frem som vidne. Hun fortalte, at Emanuela uger før sin forsvinden havde betroet sig om seksuel chikane fra en højtstående prælat i Vatikanhaven. Denne chokerende påstand, sammenholdt med tidligere vidneudsagn om en mørk bil, der angiveligt havde samlet Emanuela op ved musikskolen flere gange før hendes forsvinden, åbner for den forfærdelige mulighed, at hendes kidnapning kan have været et forsøg på at dække over et sexuelt overgreb begået inden for kirkens egne mure.
Ny kommission 2023: Kan Italien opklare sagerne?
I et forsøg på at opnå klarhed godkendte det italienske senat i november 2023 oprettelsen af en parlamentarisk kommission med omfattende undersøgelsesbeføjelser – et vigtigt skridt i den politiske håndtering af sagen. Denne kommission har til opgave at granske alle aspekter af Emanuela Orlandis forsvinden og også undersøge en mulig forbindelse til Mirella Gregoris forsvinden. Mirella Gregori, en anden 15-årig pige fra Rom, forsvandt blot seks uger før Emanuela. Selvom Vatikanet officielt har erklæret sig villig til at samarbejde, påpeger kritikere, at mange centrale vidner og potentielle mistænkte nu er afgået ved døden, hvilket markant komplicerer kommissionens arbejde med denne uopklarede sag.
Uopklaret mysterie: Sandheden om Orlandi i arkiverne?
Efter mere end 40 år er Emanuela Orlandis sag stadig et åbent sår og et symbol på institutionel hemmelighedsfuldhed i Vatikanet. Fra pave Johannes Paul 2.s personlige engagement til den nuværende pave Frans' erklærede intentioner om øget åbenhed, har sagen belyst kirkens vedvarende udfordringer med transparens. Mens Vatikanet fastholder at have udleveret alle relevante dokumenter, insisterer Emanuela Orlandis familie og uafhængige eksperter på, at sandheden om hendes forsvinden sandsynligvis stadig er skjult i Vatikanarkivets dybeste og mest sikrede depoter. Emanuelas skæbne er mere end en families tragedie; den afspejler magtens mørke sider, hvad enten årsagen skal findes i mafiaens intriger, korruption i Vatikanbanken, mulige sexuelle overgreb internt i kirken eller politisk spil. Indtil alle arkiver åbnes, vil Emanuela Orlandis forsvinden forblive et smertefuldt og uopklaret mysterie i det 20. århundredes historie – og en afgørende test af kirkens vilje til reelt at konfrontere sin fortid.
Kilder:
Fascineret af uopklarede mysterier og magtens mørke hemmeligheder? Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager, der graver dybere.