Enrons storhed: Lay til Skillings risikofyldte handel
I begyndelsen af 2001 fremstod energihandelsselskabet Enron som et symbol på innovation og succes i USA. Grundlagt i 1985 gennem en fusion anført af Kenneth Lay, ekspanderede selskabet hastigt. Under Jeffrey Skillings indflydelse skiftede Enron fokus fra traditionel gasdistribution til den mere lukrative, men også risikofyldte energihandel. Ved at udvikle komplekse finansielle instrumenter og udnytte markedets deregulering, skød Enrons omsætning og aktiekurs i vejret. For omverdenen tegnede Enron et billede af den nye, dristige finansverden, men under den polerede facade ulmede et omfattende system af bedrageri, der senere skulle blive kendt som Enron-skandalen og ryste selve fundamentet under Wall Street.
Bedragets kerne: Fastows enheder skjulte Enrons gæld
Kernen i dette bedrageri var finansdirektør Andrew Fastows brug af såkaldte 'special purpose entities' (SPE'er). Disse selskaber, der på papiret var uafhængige, men reelt kontrolleret af Enrons ledelse, blev anvendt til at skjule milliarder af dollars i gæld uden for Enrons officielle regnskab. Samtidig oppustede de kunstigt selskabets indtjening. Dette system af kreativ regnskabsføring tillod Enron at fremvise et misvisende billede af finansiel styrke, mens virkeligheden var et korthus, der blot ventede på at styrte sammen.
Korthuset vælter: Skillings exit og Enrons 2001-konkurs
Vendepunktet for Enron indtraf i 2001 gennem en række dramatiske hændelser. Den 14. august trak Jeffrey Skilling sig pludseligt som administrerende direktør efter blot seks måneder, samtidig med at han solgte Enron-aktier for 30 millioner dollars. Dagen efter advarede vicepræsident Sherron Watkins i et internt notat – senere berømte dokumenter i sagen – til Kenneth Lay om, at selskabets regnskab var 'en tikkende bombe', en advarsel der blev ignoreret af Enrons ledelse. Kollapset accelererede den 16. oktober, da Enron offentliggjorde et tab på 618 millioner dollars for tredje kvartal og indrømmede 1,2 milliarder dollars i skjulte tab relateret til SPE'erne. Aktien styrtdykkede fra over 90 dollar til under 1 dollar på få uger. Kulminationen kom den 2. december 2001, da Enron indgav sin konkursbegæring – den hidtil største i USAs historie, med aktiver for over 63 milliarder dollars. Denne skandale var nu en realitet.
Konkursens pris: fyringer, tabte pensioner og selvmord
Konsekvenserne af Enrons konkurs var katastrofale, især for de tusindvis af medarbejdere. Over 20.000 ansatte mistede deres job, og mange så deres pensionsopsparinger, der hovedsageligt var investeret i Enron-aktier, forsvinde. Mens dele af Enrons ledelse havde solgt egne aktier inden kollapset, blev medarbejderne opfordret til at beholde deres. Den menneskelige tragedie i kølvandet på denne skandale blev yderligere understreget, da J. Clifford Baxter, Enrons tidligere viceformand, begik selvmord i januar 2002. Hans død blev et dystert symbol på det enorme pres og den fortvivlelse, som Enron-skandalen medførte.
Retligt efterspil: undersøgelse og domme samt Andersens fald
Efterforskningen af Enron-skandalen, ledet af FBI og U.S. Securities and Exchange Commission (SEC), blev en af de mest omfattende sager om økonomisk kriminalitet nogensinde. Den involverede indsamling af enorme mængder dokumenter og digitale data, herunder afslørende interne e-mails. De efterfølgende retssager mod Enrons topfolk, herunder Kenneth Lay, Jeffrey Skilling og Andrew Fastow, tiltrak massiv national opmærksomhed i USA. Kenneth Lay blev fundet skyldig i bedrageri posthumt efter sin død i 2006. Jeffrey Skilling blev idømt en lang fængselsstraf, som dog senere blev nedsat. Andrew Fastow, arkitekten bag de komplekse SPE'er, indgik en aftale om at vidne mod sin tidligere ledelse og modtog en kortere straf. Denne omfattende skandale fik også fatale konsekvenser for revisionsfirmaet Arthur Andersen. Firmaet blev i første omgang dømt for obstruktion af retsvæsenet for at have destrueret dokumenter relateret til Enrons regnskab, hvilket førte til tab af licens. Selvom dommen mod Arthur Andersen senere blev omstødt, var skaden sket, og det anerkendte firma ophørte med at eksistere.
Enrons arv: Sarbanes-Oxley og lektion om grådighed
Enron-skandalen efterlod dybe ar i den amerikanske finansverden og førte til markante ændringer. Som en direkte konsekvens blev Sarbanes-Oxley Act vedtaget i USA i 2002. Denne lovgivning skærpede kravene til virksomheders regnskabsaflæggelse og gennemsigtighed betydeligt, og placerede et større personligt ansvar hos den øverste ledelse. Loven indførte desuden strengere straffe for dokumentfalsk og anden form for økonomisk kriminalitet. Skandalen blev et globalt symbol på, hvordan grådighed, korruption og en usund jagt på profit kan ødelægge en virksomhedskultur og føre til et katastrofalt konkurs. Selv mere end to årtier senere tjener Enron som et skræmmende eksempel på farerne ved manglende transparens, udbredt brug af kreativ regnskabsføring og fraværet af etisk ledelse i toppen af erhvervslivet.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere sager om økonomisk kriminalitet og fatale bedrag? Følg KrimiNyt og bliv klogere på virkelighedens mørkeste kapitler.