Gennembrud: Heather afslører rædselsregimet (1994)
Den 24. februar 1994, lidt over klokken 14, brød politiets gravemaskiner gennem betonpladerne i baghaven på 25 Cromwell Street i Gloucester. Den opgravede jord afslørede et mareridt, der ville chokere hele Storbritannien. Under gravemaskinens skovl dukkede Heather Wests forrådnede lig frem, omhyggeligt pakket i en sort plasticpose. Den 16-årige pige, meldt savnet siden 1987, var blot det første fund i en lang række menneskelige rester. Disse fund afdækkede en af landets mest grusomme kriminalsager, hvor hendes forældre, Frederick Walter Stephen West (kendt som Fred West) og Rosemary Pauline West (kendt som Rose West), var hovedpersonerne i et rædselsvækkende netværk af vold, incest og systematisk drab, der strakte sig over tre årtier. Denne sag omhandlede ikke blot ét familiemord, men en serie af brutale handlinger.
Fred Wests dystre barndom: Incest og misbrug
Fred Wests vej mod den psykopati, der kendetegnede hans forbrydelser, kan spores tilbage til hans opvækst i Bickerton Cottage i landsbyen Much Marcle. Som anden søn i en fattig landarbejderfamilie med otte børn oplevede han ifølge egne senere udsagn en barndom præget af incest og dyresex. Han hævdede, at faderen, Walter Stephen West, introducerede ham til dette i teenagealderen, mens moren, Daisy Hannah Hill, skulle have udsat ham for seksuelt misbrug fra 12-årsalderen. Disse alvorlige påstande om incest og misbrug i familien blev dog senere modsagt af Freds bror, John West, under retssagen.
Rose Wests traumatiske opvækst: Misbrug i Devon
Rosemary Letts' (senere Rose West) barndom i North Devon var også præget af traumer, der kan have bidraget til hendes senere udvikling. Hendes mor, Daisy Letts, modtog elektrochokbehandlinger under graviditeten med Rose – en omstændighed, som kriminalpsykologer senere har peget på som en mulig medvirkende faktor til Roses tidlige adfærdsproblemer. Som barn viste Rose tegn på, hvad der kunne ligne en adfærdsforstyrrelse, herunder en tendens til at banke hovedet mod væggen. Hendes far, William "Bill" Letts, der angiveligt led af paranoid skizofreni, udsatte ifølge Roses søster Glenys og biograf Jane Carter-Woodrow sin datter for systematisk seksuelt misbrug fra hun var blot 11 år gammel. Dette misbrug i hjemmet formede utvivlsomt hendes unge år.
Møde i Cheltenham (1969): Rose møder Fred
En forårsdag i 1969 mødtes deres veje. Den kun 15-årige Rose Letts stod på en busstation i Cheltenham, da den 27-årige Fred West – på det tidspunkt skilt og far til en datter og en plejesøn – fik øje på hende. Han blev, ifølge senere forklaringer, øjeblikkeligt besat af den unge pige. Rose West forklarede under sin retssag, at han tilbød at køre hende hjem. Inden for få uger havde Fred installeret hende som barnepige for sine børn, en rolle der hurtigt udviklede sig til et seksuelt forhold og starten på deres makabre partnerskab.
De første ofre: Charmaine West og Rena Costello
Parrets første kendte ofre var tragisk nok en del af deres egen familie, hvilket understreger aspekter af familiemord i sagen. Charmaine West, Freds 8-årige steddatter fra hans første ægteskab med Rena Costello, forsvandt sporløst i 1971, mens Fred West afsonede en dom for biltyveri. Retten fastslog senere, at Rose West havde dræbt pigen med et køkkenrullebræt og begravet hende under køkkenvinduet på deres daværende adresse i Midland Road. Rena Costello selv forsvandt også samme år. Det skulle dog tage over to årtier, før hendes lemlæstede lig – et tegn på mulig partering – blev fundet i en mark nær Kempley. Disse tidlige drab var forvarsler om den rædsel, der skulle følge.
'House of Horrors': Tortur og bordel på Cromwell St.
I 1972 flyttede parret ind på adressen 25 Cromwell Street, et hus der senere skulle blive berygtet som et 'House of Horrors' og et centralt gerningssted for deres forbrydelser. Her tog den systematiske udnyttelse og vold mod kvinder nye, grufulde former. Kælderen blev ombygget til en decideret torturcelle, udstyret med håndjern fastgjort til bjælker, et 'observationshul' og en babyalarm, der transmitterede ofrenes skrig til resten af huset. Samtidig blev Rose Wests 'særlige værelse' på første sal, indrettet med rødt lys og en bar, centrum for prostitution, en aktivitet Fred West aktivt opmuntrede og finansierede gennem sit arbejde som taxachauffør og håndværker.
Terroren intensiveres: Lynda og Lucy's skæbner (1973)
Den 18-årige svejserlærling Lynda Gough blev i april 1973 det første offer, der forsvandt i kælderen på Cromwell Street. Hendes krop, der viste tegn på partering ved at mangle fingre og tæer, blev fundet sammen med resterne af ni andre ofre i 1994. Rettsmedicinske rapporter afslørede, at hun var blevet holdt i live i op til tre dage under systematisk tortur. Ofrene for denne seriemorder-duo var primært unge kvinder mellem 15 og 21 år, ofte lokket til huset under falske påskud om arbejde eller logi. Studenten Lucy Partington, kusine til den kendte forfatter Martin Amis, blev sidst set den 27. december 1973, da hun forlod en busholdeplads. Hendes lig, fundet under kældergulvet, bar præg af ekstrem sadisme, herunder brændemærker fra elektriske ledninger, hvilket yderligere understregede den anvendte tortur.
West-parrets metode: Fred som jæger, Rose som lokkedue
Parrets modus operandi involverede en nøje koordineret arbejdsdeling. Fred West fungerede ofte som 'jægeren', der udnyttede sin taxavirksomhed til at opsnappe potentielle ofre. Rose Wests rolle var typisk at lokke unge kvinder ind i hjemmet på Cromwell Street. Under de efterfølgende overgreb, der ofte inkluderede voldtægt og grov vold, handlede de som et team. De iførte sig læderdragter, anvendte seksuelle legetøj og tvang ofrene til perverse handlinger, som de i nogle tilfælde filmede.
Politiets spor (1992): Tip og vidnesbyrd starter sagen
På trods af gentagne anmeldelser om unge pigers forsvinden i Gloucester-området, tog det indtil 1992, før en effektiv politiefterforskning mod West-parret blev iværksat. Den 29. juli 1992 modtog Gloucester-politiet en anonym anmeldelse: Heather West var angiveligt blevet myrdet og begravet i baghaven på Cromwell Street. Omtrent samtidig begyndte Heathers halvsøster, Anne Marie West, der selv var flygtet fra hjemmet som 15-årig, at afgive detaljerede vidneudsagn om systematisk incest og vold i familien.
Ransagningen afslører: Freds tilståelse i 1994
Efter to års omfattende papirarbejde og overvågning fik politiet endelig en ransagningskendelse til adressen 25 Cromwell Street den 24. februar 1994. Fred Wests dækhistorie om, at Heather West var på en videregående skole, kollapsede hurtigt under afhøring. Han tilstod snart at have begravet deres datter i haven. Men først da gravemaskinerne begyndte deres arbejde på gerningsstedet, blev det fulde, grufulde omfang af parrets forbrydelser langsomt afsløret, hvilket pegede på dem som seriemordere.
Fred Wests selvmord og Rose Wests dom: Retfærdighed
Fred Wests selvmord i fængslet den 1. januar 1995, inden han kunne stilles for retten, efterlod et juridisk tomrum og betød, at mange detaljer omkring hans specifikke rolle i hvert mord forblev en delvist uopklaret sag set fra et retsligt domsperspektiv. Hans omfattende 12-timers videoafhøringer, hvor han beskrev ofrenes død i detaljer, blev aldrig formelt brugt som bevismateriale i en retssal mod ham. Rose Wests retssag begyndte den 3. oktober 1995 og udviklede sig til en af de dyreste i britisk retshistorie. Den 22. november afsagde dommer Justice Mantell sin dom: Rose West blev fundet skyldig i 10 mord og idømt en "hele-livet"-dom. Under retssagen kom det desuden frem, at hun havde hånet ofrenes familier, hvilket yderligere cementerede billedet af hendes psykopati.
Efterspil: Børnenes skæbner og arven efter West-parret
Af West-parrets ti biologiske og adoptivbørn er det kun tre, der offentligt har fortalt om deres oplevelser. Anne Marie West, som angiveligt blev tvunget til at overvære mordet på sin søster Charmaine West som 8-årig, har skrevet en bog om sine rystende erfaringer med incest og vold i hjemmet. Hendes søskende Stephen West og Mae West lever i dag under ændret identitet. Det berygtede hus på Cromwell Street, selve epicentret for så megen tortur og systematisk drab, blev revet ned i oktober 1996. Området er nu en fodgængersti, men mange lokale i Gloucester undgår stadig stedet, især om natten. Familierne til de tolv kendte ofre for seriemorderne Fred og Rose West har spillet en central rolle i kampagner mod vold mod kvinder og seksuelt misbrug, idet de understreger, at ingen straf nogensinde fuldt ud kan kompensere for de tab, de har lidt som følge af disse forfærdelige forbrydelser.
Kilder:
Vil du læse flere historier om seriemordere og komplekse efterforskninger? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af den næste chokerende sag.