Graeme Thornes skoledag: Lotterigevinst og kidnapningens start
Den 7. juli 1960 rystedes Sydney, da den otteårige Graeme Thorne forsvandt på vej til skole i den velkendte bydel Bondi. Denne forsvinden chokerede hele Australien og blev landets første berygtede kidnapning for løsepenge. Blot fem uger tidligere havde Graeme Thornes forældre, Bazil og Freda Thorne, vundet den enorme sum af 100.000 pund i det populære Opera House-lotteriet. Denne pludselige formue og de mange penge gjorde uforvarende familien til et mål for en desperat mands grådighed. Graemes ellers trygge morgentur blev brutalt afbrudt af en forbrydelse, der ville få vidtrækende konsekvenser for både Thorne-familien og den australske nation.
Mødet på Edward Street: Bradleys fatale 'lift' i den blå Ford
Da Graeme Thorne gik ned ad Edward Street, holdt en iøjnefaldende blå 1955 Ford Customline dobbeltparkeret. Bag rattet sad Stephen Leslie Bradley, en 33-årig ungarsk immigrant, hvis fødenavn var István Baranyay. Bradley var flygtet til Australien efter den ungarske revolution i 1956 og havde de seneste dage observeret Thornes hus, tilsyneladende dybt optaget af familiens nyvundne, store rigdom. Under påskud af at ville køre ham til skole, tilbød Stephen Leslie Bradley den unge Graeme et lift. I en tid præget af større naivitet, hvor ulåste døre var almindelige, steg Graeme Thorne tøvende ind i bilen.
Opkaldet til Freda Thorne: Løsesum og truslen om "hajerne"
Klokken 9:40 samme morgen, mens Freda Thorne allerede var ude af sig selv af bekymring over sin søns udeblivelse, ringede telefonen. En mandestemme med tydelig østeuropæisk accent fremsatte et brutalt krav: 25.000 pund skulle betales som løsesum inden klokken 17 samme dag. Truslen var utvetydig og skræmmende: "Hvis jeg ikke får pengene, fodrer jeg drengen til hajerne." Politiet, som allerede befandt sig i Thornes hjem, mistænkte hurtigt, at kidnapperen muligvis ikke kendte det fulde omfang af lotterigevinsten, da den krævede løsesum præcist udgjorde en fjerdedel af de vundne penge. Dette opkald blev starten på en intens 41-dages efterforskning, der skulle blive den største i Australiens historie til dato.
Detektiv Ray Kellys jagt: Hår og fundet af Graeme i Seaforth
Under kyndig ledelse af detektiv Ray Kelly iværksatte politiet i New South Wales en omfattende efterforskning og eftersøgning, der inkluderede kontrol af over 270.000 køretøjer. Gennembruddet i Graeme Thorne-sagen kom via et enkelt hårstrå fundet i bagagerummet på en bil. Dette repræsenterede en banebrydende anvendelse af forensisk videnskab og tidlige forensiske beviser på det tidspunkt, og det ledte politiet direkte til Stephen Leslie Bradleys Ford Customline. Den 16. august, mere end en måned efter Graemes forsvinden, gjorde to legende drenge i Seaforth, en forstad til Sydney, et makabert fund: Graeme Thornes lig, indhyllet i et blåt ternet picnicteppe. Obduktionen fastslog, at drengen var død som følge af kvælning og alvorlige hovedtraumer inden for 48 timer efter bortførelsen – et brutalt mord.
Bradleys flugt: Anholdelse i Ceylon og tilståelse før dommen
Mens politiets net strammedes om Stephen Leslie Bradley, forsøgte han at flygte. Han sejlede fra Australien mod England med sin familie ombord på skibet MS Himalaya. Internationalt politisamarbejde sikrede dog, at han blev anholdt i Colombo, Ceylon (nu Sri Lanka), den 10. oktober. Under ekstraderingen tilbage til Australien afgav Bradley en mundtlig tilståelse. Han forklarede, at Graeme var begyndt at skrige i bilen, hvilket fik ham til i panik at slå drengen bevidstløs. Denne tilståelse, sammenholdt med overvældende fysiske beviser såsom Bradleys fingeraftryk på de fremsendte løsesumsbreve og det karakteristiske picnicteppe fundet ved liget, førte til en hurtig domfældelse for mord ved retssagen i marts 1961.
Bag Bradleys forbrydelse: Misundelse, desperation og fejl
Bradleys motiv blev i retspsykiatriske rapporter beskrevet som en farlig cocktail af dyb misundelse og økonomisk desperation. Som ny ungarsk immigrant i Australien havde István Baranyay (Stephen Bradley) kæmpet for at opnå økonomisk stabilitet, og Thorne-familiens pludselige, enorme rigdom føltes som en personlig provokation. Dette er et centralt element i forståelsen af denne type økonomisk kriminalitet. Ironisk nok forsøgte han, med sin baggrund som laboratorietekniker, at dække sine spor, men hans planlægning smuldrede på grund af simple fejl, såsom at bruge sin egen bil til kidnapningen og opbevare afgørende beviser i sit hjem.
Arven efter Graeme: Nye love og den pris Thorne-familien betalte
Efterspillet af Graeme Thorne-sagen påvirkede det australske samfund dybt. For at beskytte fremtidige lotterivindere blev der indført lovgivning, der sikrede dem ret til anonymitet for lotterivindere – en praksis, der stadig gælder i Australien. Lovgivningen mod kidnapning blev markant skærpet, især i sager hvor offeret, som i dette tilfælde Graeme Thorne, mistede livet. Måske vigtigst af alt knuste denne tragiske kidnapning og det efterfølgende mord en national illusion om uskyld og usårlighed. Som en avis dengang udtrykte det, havde man aldrig forestillet sig, at noget sådant kunne ske i Australien. For Graeme Thornes familie blev dommen over Stephen Bradley en bitter sejr. Selvom Bazil Thorne senere navngav en nyfødt søn til ære for Graeme, levede familien for altid i skyggen af den ubegribelige tragedie og det voldsomme tab.
Bradleys anonyme endeligt i 1968: Graeme Thornes eftermæle
Stephen Leslie Bradley tilbragte resten af sit liv i sygeafdelingen i Goulburn-fængslet, hvor han arbejdede som sygehjælper. Han døde af et hjerteanfald under en tenniskamp i 1968. Han blev begravet i en umærket grav, en anonym afslutning på et liv, der havde forårsaget ufattelig smerte og rystet en hel nation. Graeme Thorne huskes i dag ikke kun som et tragisk offer for grådighed og misundelse, men også som navnet på den sag, der tvang Australien til at vågne op, konfrontere sine sårbarheder og ændre kurs for altid efter denne chokerende kidnapning og det brutale mord.
Kilder:
Rystet over Graeme Thorne-sagen? Følg KrimiNyt for flere dybdegående analyser af skelsættende kriminalsager og deres efterspil.