Optakten til Västbergas helikopterkup i 2009
Tidligt om morgenen den 23. september 2009, klokken 5.15, brød lyden af en helikopter den stille morgentåge over Västberga, en industriforstad til Stockholm. En stjålet Bell 206 Jet Ranger svævede lavt, mens maskerede mænd, bevæbnet med semiautomatiske våben, forberedte landingen på taget af G4S Cash Services' værdidepot. Dette var optakten til Helikopterrånet, et dristigt røveri og pengekup så spektakulært og velplanlagt, at det ikke blot blev det største kontanttyveri i Sveriges historie, men også afslørede chokerende sårbarheder i nationens sikkerhedsberedskab.
Politihelikoptere sat ud: Planlægning ved Myttinge
Bag dette omfattende røveri stod en gruppe, der i månedsvis minutiøst havde analyseret depoterets sikkerhedsprocedurer og, afgørende, politiets responstider og ressourcer. De identificerede et kritisk svagt punkt: politiets helikopterbase på Myttinge var kun sikret med en enkelt lås. Natten før selve Helikopterrånet placerede gerningsmændene en bombeattrap foran hangardøren, hvilket effektivt satte politiets luftkapacitet ud af spil i næsten tre timer, da piloterne evakuerede området efter fundet næste morgen.
Tyveriet i Norrtälje: Alexander Erikssons betydning
Mens politiets egne helikoptere således var ude af stand til at gribe ind, stjal gruppen klokken 2.42 den Bell 206 Jet Ranger fra en flyveklub i Norrtälje. Valget af netop denne lette og manøvredygtige helikoptermodel var strategisk, perfekt egnet til en præcis landing på værdidepotets skrå tag. Piloten ombord på den stjålne helikopter blev senere identificeret som Alexander Eriksson, en tidligere tv-producent med gyldigt helikoptercertifikat.
G4S-depotets røveri: 39,1 mio. svenske kroner stjålet
Klokken 5.18 landede helikopteren præcist på taget af G4S-depotet. Tre mænd klatrede ud, medbragende en stige og en tung slædehammer. De smadrede en glaskuppel og abseilede ned i hovedkontoret. Her havde 21 G4S-ansatte i mellemtiden forskanset sig i et sikret panikrum, mens røverne opererede. Inde i bygningen anvendte røverne sprængladninger, nøje kalibreret til at forcere pansrede døre uden at forvolde unødig strukturel skade. På blot 17 minutter lykkedes det dem at fylde seks store sække med 39,1 millioner svenske kroner i kontanter – en enorm mængde penge, primært bestående af småsedler beregnet til pengeautomater.
Politiets ankomst: Västberga og ordren om ikke at skyde
Den første politipatrulje ankom til gerningsstedet i Västberga klokken 5.25, men betjentene stod magtesløse. Røverne havde effektivt blokeret adgangsvejene med pigtrådsmåtter og fremsatte trusler om skyderi mod enhver politibetjent, der forsøgte at nærme sig taget. Anmodninger fra indsatsledere på stedet om tilladelse til at affyre varselsskud blev afvist af den øverste politiledelse. Begrundelsen var angiveligt frygt for, at skader på helikopteren under et eventuelt skyderi kunne forårsage et katastrofalt styrt ned over tætbefolkede boligområder – en kontroversiel beslutning, der efterfølgende blev genstand for intens kritik.
Flugtplanen: Landinger ved Norsborg og Kanaanbadet
Efter at have gennemført det dristige røveri, lettede helikopteren klokken 5.49, og den omfattende flugt begyndte. Under denne flugt foretog helikopteren flere planlagte mellemlandinger: først i Norsborg, hvor en del af de stjålne penge og to af røverne blev sat af, og derefter ved Kanaanbadet, hvor resten af udbyttet fra Helikopterrånet blev overført til en ventende lastbil. Den tomme helikopter blev senere, klokken 8.15, fundet i Skavlöten-skoven, nord for Stockholm, parkeret med en præcision, der forbløffede luftfartseksperter.
Svensk advarsel blev ignoreret: Serbisk politis tip
Den efterfølgende efterforskning af Helikopterrånet fik hurtigt internationalt fokus. Dette skete ikke mindst, da det kom frem, at serbisk politi allerede i august 2009 havde advaret deres svenske politikolleger om et forestående, planlagt helikopterkup mod et værdidepot i Sverige – en vital information, der desværre ikke var blevet handlet på eller taget tilstrækkeligt alvorligt. Denne alvorlige kommunikationsbrist mellem de europæiske politimyndigheder førte til betydelige spændinger og konkrete krav om reformer af EU's system for grænseoverskridende efterretningsdeling.
Dommene i retssagen: Safa Kadhum og Alexander Eriksson
I oktober 2010 indledtes retssagen mod ti mænd, der var sigtet for deres roller i Helikopterrånet. En af de centrale skikkelser, Safa Kadhum, erkendte sin medvirken inde i G4S-depotet. Derimod fastholdt helikopterpiloten Alexander Eriksson, selv under ankesagen i 2011, sin uskyld og hævdede, at han var blevet et let offer på grund af sin pilotuddannelse. Retten fandt dog ikke hans forklaring troværdig og skærpede hans fængselsstraf til 8 år. Af de stjålne 39,1 millioner svenske kroner i penge blev kun 850.000 kroner genfundet, omhyggeligt skjult i en fiskedam nær Södertälje. Hvor resten af de mange millioner i penge blev af, forbliver et mysterium, hvilket har affødt talrige teorier, herunder sofistikeret pengevask gennem internationale balkan-netværk eller mere simpel spredning og forbrug over tid.
Efterspil i 2012: PTSD, anger og helikopterlovgivning
Selvom Helikopterrånet i medierne ofte blev fremstillet som et næsten romantiseret 'perfekt røveri', var de menneskelige omkostninger ved dette voldsomme kup betydelige. Flere G4S-ansatte, der befandt sig i depotet under røveriet, udviklede efterfølgende PTSD og måtte opgive deres arbejde. Også de dømte gerningsmænd kæmpede med konsekvenserne af deres handlinger; Safa Kadhum har senere udtalt, at de stjålne penge på ingen måde var de mange år i fængsel værd, som han mistede adskilt fra sine børn. Som en direkte konsekvens af dette spektakulære røveri indførte Sverige i 2012 skærpede regler for ejerskab og drift af helikoptere, herunder obligatorisk krav om GPS-data sporing. Historien om Helikopterrånet har siden dannet grundlag for både dokumentarfilm og en populær Netflix-serie, men trods den omfattende mediedækning og de mange domfældelser i sagen, forbliver adskillige centrale spørgsmål ubesvarede.
Ubesvarede spørgsmål: Mr. X og systemets sårbarhed
Hvem var den gådefulde og anonyme 'Mr. X', som ifølge teorier koordinerede hele operationen fra skyggerne? Og hvordan lykkedes det for en gruppe kriminelle at udmanøvrere et helt lands sikkerhedsberedskab på så chokerende effektiv vis? Helikopterrånet i Västberga er uudsletteligt indskrevet i svensk kriminalhistorie, ikke blot som det største røveri af sin art i Sverige, men også som et markant symbol på, hvordan kriminel kreativitet og nøje planlægning kan udnytte systemiske svagheder. Dette dristige pengekup står tilbage som en sober påmindelse om den iboende sårbarhed, der eksisterer selv i et højteknologisk og moderne samfund.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om dristige kup, efterforskninger og uløste mysterier fra virkelighedens mørke sider.