Nov 1986: Reagans tv-admission udløser Iran-Contra skandale
I november 1986 trådte præsident Ronald Reagan frem på amerikansk tv. Han erkendte at have godkendt våbensalg til Iran – en nation, USA officielt stemplede som en støtte til international terrorisme. Offentligheden kendte dog endnu ikke den fulde, eksplosive sandhed: Millioner af dollars fra disse hemmelige våbenhandler var i al hemmelighed blevet kanaliseret til at finansiere Contra-oprørerne i Nicaragua. Dette var en handling, den amerikanske Kongres specifikt havde forbudt. Afsløringen blev startskuddet til Iran-Contra-skandalen, en af de mest komplekse politiske skandaler i moderne amerikansk historie. I denne højprofil sag opererede højtstående embedsmænd, agenter fra CIA og internationale mellemmænd i en gråzone mellem national sikkerhed og åbenlyst lovbrud.
Bag facaden: Gidsler i Libanon og plan om våbenfinansiering
Begyndelsen af 1980'erne var præget af den kolde krig. Reagan-administrationen var dybt bekymret over kommunistisk indflydelse, især den sandinistiske regering i Nicaragua. Samtidig holdt den libanesiske gruppe Hezbollah adskillige amerikanske gidsler i Libanon, hvilket konstant mindede den amerikanske regering om dens sårbarhed. Midt i denne anspændte situation dukkede eksiliraneren Manucher Ghorbanifar op. Hans forslag var simpelt: våben til Iran mod frigivelse af de amerikanske gidsler. Idéen appellerede stærkt til CIA's direktør William Casey og den nationale sikkerhedsrådgiver Robert McFarlane. De så en dobbelt mulighed: befri gidslerne og skaffe midler til at omgå Kongressens forbud mod støtte til Contra-oprørerne i Nicaragua. En omfattende finansiel og logistisk operation blev sat i værk. Amerikanske våben, herunder avancerede TOW-missiler og Hawk-luftværnsdele, blev sendt via Israel til Iran. Indtægterne fra dette våbensalg blev derefter sluset gennem et netværk af skalkeskalsfirmaer i Schweiz og Panama. Operationen blev styret af den tidligere CIA-agent Albert Hakim og oberstløjtnant Oliver North, med det formål at skjule pengenes sande oprindelse og destination, en fremgangsmåde der grænsede til korruption.
5. okt 1986: Flystyrt afslører CIA's hemmelige Contra-planer
Denne hemmelige operation begyndte at falde fra hinanden den 5. oktober 1986. Et C-123 transportfly, lastet med forsyninger til Contra-oprørerne, styrtede ned over Nicaragua. Ombord fandt sandinistiske styrker den amerikanske pilot Eugene Hasenfus i live. De fandt også dokumenter, der utvetydigt koblede flyet til et netværk oprettet og styret af CIA. Selvom præsident Reagan offentligt benægtede enhver regeringsinvolvering i denne form for spionage og hemmelige operationer, arbejdede Oliver North i Det Nationale Sikkerhedsråd (NSC) febrilsk på at destruere belastende dokumenter på sit kontor. Skaden var dog sket. Libanesiske aviser havde allerede afsløret den hemmelige våbenhandel med Iran. Nu, med de nye beviser fra flystyrtet i Nicaragua, eksploderede sagen og udviklede sig til en fuldgyldig politisk skandale.
Centralfigurer: Norths forsvar, McFarlanes krise og Hezbollah
Flere kernepersoner stod centralt i Iran-Contra-affæren. Oliver North, en dekoreret marineofficer, blev hovedarkitekten bag den hemmelige finansieringskanal til Contra-oprørerne, drevet af en brændende overbevisning om deres sag. Han blev berømt for sit dramatiske vidneudsagn under de tv-transmitterede kongreshøringer, hvor han forsvarede sine handlinger som nødvendige for USA's nationale sikkerhed, selvom de omstødte formelle procedurer. Robert McFarlane, Reagans tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, kæmpede med sin rolle og forsøgte tragisk nok selvmord i februar 1987. Hans personlige noter antydede, at præsident Reagan havde godkendt våbensalgene til Iran, selvom Reagan senere forsøgte at distancere sig fra direkte ansvar. Samtidig spillede Imad Mughniyah, militær chef for den af Iran støttede gruppe Hezbollah, en dyster rolle. Han koordinerede gidseltagningerne i Libanon og fungerede som Irans primære kontaktperson for Reagan-administrationen under disse hemmelige forhandlinger om gidsler og våben. Ironisk nok var det netop Irans støtte til grupper som Hezbollah, der oprindeligt havde ført til USA's våbenembargo mod Iran.
Efterforskning: Tower-kommissionen og Bushs kontroversielle nåde
Da sandheden om Iran-Contra-skandalen gradvist kom for en dag, udløste den en række officielle undersøgelser. Tower-kommissionen, nedsat af præsidenten, konkluderede, at administrationen havde opereret i et 'kaotisk' miljø præget af manglende kontrol. De mest offentlige og dramatiske øjeblikke udspillede sig under kongreshøringerne i 1987. Millioner af amerikanere fulgte med direkte på tv, da nøglepersoner som Oliver North afgav vidneforklaring. Selvom fjorten personer blev tiltalt i forbindelse med skandalen, herunder daværende forsvarsminister Caspar Weinberger, blev de alle senere benådet af præsident George H.W. Bush i december 1992. Denne handling blev bredt fortolket som et forsøg på at beskytte Ronald Reagans eftermæle og undgå yderligere afsløringer, der kunne ligne bestikkelse eller omfattende korruption. På den internationale scene fordømte FN's Internationale Domstol USA's handlinger i Nicaragua som klare overtrædelser af international lov. USA nægtede dog at anerkende domstolens jurisdiktion eller dom.
Iran-Contras arv: Knust tillid og advarsel mod magtmisbrug
Iran-Contra-skandalen efterlod dybe og varige ar i den amerikanske politiske proces og offentlighedens tillid. Sagen afslørede med skræmmende tydelighed, hvor let en lille gruppe embedsmænd, under påskud af at varetage national sikkerhed, kunne omgå både lovgivning og demokratiske kontrolmekanismer. Mange af de kontroversielle metoder, der blev anvendt – herunder hemmelige operationer, brugen af mellemmænd som i sager om spionage, og en markant udvidelse af den præsidentielle udøvende magt – blev stærkt kritiseret, da lignende praksisser så ud til at genopstå i amerikansk udenrigspolitik efter terrorangrebene den 11. september 2001. For ofrene i Nicaragua, hvor Contra-oprørernes brutale angreb, finansieret af disse ulovlige midler, kostede titusinder af menneskeliv, udeblev retfærdigheden. Lidelserne for de amerikanske gidsler i Libanon blev ligeledes forlænget som en direkte konsekvens af administrationens dobbeltspil og modstridende politik over for Iran. Hele affæren, med dens komplekse net af hemmeligholdelse og ulovligheder, kunne for nogle næsten lyde som en konspirationsteori, men var en bitter realitet. Iran-Contra-skandalen står således tilbage som en alvorlig advarsel om magtens fristelser, farerne ved manglende gennemsigtighed, og de tragiske konsekvenser, når idealisme og realpolitik kolliderer uden demokratisk åbenhed og ansvarlighed i en nation som USA.
Kilder:
Interesseret i komplekse sager om magt, hemmeligheder og lovbrud? Følg KrimiNyt og få alle detaljerne fra virkelighedens skyggesider.