.webp&w=3840&q=75)
Ivan Milat og mordene: Syv liv slukket i Belanglo (1989-1993)
Mellem 1989 og 1993 blev Belanglo State Forest, et skovområde sydvest for Sydney i Australien, den dystre skueplads for en række brutale mord, der rystede nationen. Ivan Robert Marko Milat, en lokal arbejdsmand, blev afsløret som gerningsmanden bag de berygtede 'Backpacker Murders'. Denne gruopvækkende sag kostede syv unge backpackere livet, afslørede en sjælden og koldblodig grusomhed, og satte efterforskernes tålmodighed på en alvorlig prøve. Sagen om denne australske seriemorder chokerede mange.
Grufund: Clarke og Walters' brutale endeligt i Belanglo (1992)
De første uhyggelige spor i Belanglo State Forest dukkede op i september 1992. To orienteringsløbere stødte under en tur i skoven på en halvt begravet krop, og blot 30 meter derfra fandt politiet endnu et lig på dette gerningssted. Ofrene blev identificeret som de britiske backpackere Caroline Clarke, 21, og Joanne Walters, 22. De var sidst set i april 1992, da de forsøgte at hitchhike. Den efterfølgende obduktion og retsmedicin afslørede en ekstrem vold og brutalitet: Walters var blevet offer for et voldsomt knivstikkeri med 15 stik, hvoraf ni i ryggen sandsynligvis lammede hende. Clarke var blevet skudt ti gange i hovedet – retsmedicinske eksperter mente, dette kunne indikere, at hun var blevet brugt som en makaber målskive.
Flere ofre: Everist og Gibsons skæbne afsløres året efter (1993)
Politiet gennemsøgte Belanglo State Forest intensivt, men troede i første omgang, at de havde fundet alle ofrene for disse mord. Et år senere, i oktober 1993, gjorde en lokal mand, der samlede brænde, en foruroligende opdagelse dybere inde i skovens mere afsidesliggende dele. Han fandt knoglerester, der tilhørte det australske par Deborah Everist, 19, og James Gibson, 19. De var forsvundet i december 1989 under en planlagt tur, hvor de ville hitchhike. Gibsons lig bar præg af otte knivstik, hvoraf et dødeligt havde ramt rygraden. Everist viste tegn på voldsomme slag mod hovedet og havde knivsår i panden, hvilket understregede den brutale vold gerningsmanden udøvede.
Efterforskning gennembrud: Onions' flugt og Milats identifikation
Efterforskningen af disse seriemord var kompliceret af ofrenes forskellige nationaliteter og de spredte gerningssteder i Belanglo State Forest. Et afgørende gennembrud kom dog i 1994, da den britiske turist Paul Onions genkendte Ivan Milat. Onions, selv en backpacker, var blevet angrebet med pistol af en mand under lignende omstændigheder i 1990, men var mirakuløst undsluppet. Hans vidneudsagn blev et vitalt bevis, der bandt Milat til en klar modus operandi rettet mod netop unge backpackere, der forsøgte at hitchhike.
Milats hjem ransaget: Beviser forbinder ham til ofrene
En ransagning af Ivan Milats hjem afslørede et skræmmende arsenal af beviser, der yderligere cementerede mistanken mod ham. Politiet fandt Caroline Clarkes kamera, tøj og campingudstyr tilhørende flere af ofrene, herunder de tyske backpackere. Derudover fandt man en .22 kaliber riffel, der matchede patronhylstre fundet på flere gerningssteder, samt et fotografi af Milats kæreste iført en trøje, der var identisk med Caroline Clarkes. Disse fund, sammenholdt med stærke ballistiske beviser, skabte en solid beviskæde mod Milat for disse brutale mord.
Retssagen mod Milat: Skyldig i mord og kidnapning (1996)
Den 26. marts 1996 begyndte den opsigtsvækkende retssag mod Ivan Milat, som fangede hele Australiens opmærksomhed. Anklager Mark Tedeschi fremlagde en detaljeret tidslinje for Milats række af mord, understøttet af vidneudsagn fra 145 personer. Milats forsvar forsøgte desperat at rette mistanken mod hans brødre, en strategi, der antydede interne familiekonflikter, men som smuldrede under krydsforhør. Milat selv indtog vidneskranken, men hans arrogante fremtoning og åbenlyse modvilje mod at samarbejde med anklagemyndigheden forstærkede kun juryens indtryk af hans skyld. Efter en langvarig retssag på 18 uger og 62 retsdage fandt juryen ham den 27. juli 1996 skyldig i alle syv mord på de unge backpackere samt kidnapningen af og drabsforsøget på den britiske turist Paul Onions.
Monsteret afsløret: Ivan Milats psykopatiske træk og krimivej
Ivan Milats baggrund, herunder en opvækst i en stor og dysfunktionel familie, anses af kriminologer for at have bidraget til udviklingen af hans klare psykopatiske træk. Eksperter i kriminel profilering har bemærket hans tidlige fascination af våben og jagt, en udtalt mangel på empati, som kom til udtryk i dyremishandling, samt et eskalerende kontrolbehov, især efter hans skilsmisse i 1980'erne. Selv hans selvmordsforsøg i fængsel, hvor han blandt andet afskar sin egen lillefinger, er blevet tolket som manipulative handlinger designet til at opnå opmærksomhed, snarere end oprigtige selvdestruktive impulser. Denne psykopati var en central del af hans profil som seriemorder.
Uopklarede mysterier: Medskyldige og flere forsvindinger linket
På trods af dommen over Ivan Milat har sagen om Backpacker Murders efterladt flere ubesvarede spørgsmål. Spekulationer fortsatte om Milats mulige involvering i andre uopklarede sager, herunder mord på og forsvindinger af unge kvinder og par helt tilbage fra 1970'erne. En særlig politi-taskforce undersøgte over 58 lignende sager om potentielle uopklarede mord, men kunne ikke endegyldigt bevise Milats forbindelse til disse. Ved domsafsigelsen antydede dommer David Hunt desuden, at Milat muligvis ikke havde handlet alene, hvilket yderligere nærede teorier om en eller flere medskyldige til disse grusomme forbrydelser.
Milats arv: Frygt, Wolf Creek-inspiration og mørk skygge
Sagen om Backpacker Murders har haft en dyb og vedvarende indflydelse på det australske samfund. Disse brutale mord skabte udbredt skepsis over for hitchhiking og inspirerede blandt andet horrorfilmen *Wolf Creek*. Sagen affødte også en vigtig debat om mediernes dækning af igangværende retssager. Ivan Milats familie, herunder hans grandnevø Matthew Milat, der i 2010 selv begik et bestialsk mord i netop Belanglo State Forest – et tragisk ekko af sin onkels gerninger og en mørk form for familiemæssig arv – illustrerer den dystre arv fra en seriemorder, hvis handlinger fortsat kaster lange skygger. Ivan Milats historie er mere end blot en beretning om grusomme forbrydelser og vold; den er en dybdegående undersøgelse af samspillet mellem udtalt psykopati, miljømæssige faktorer og samfundsmæssige sårbarheder. Dette kulminerede i en af Australiens mest berygtede seriemordssager. Milats død i fængsel i 2019 afsluttede hans liv, men de ubesvarede spørgsmål og de etiske overvejelser omkring retfærdighed, mediedækning og vigtigheden af kriminel profilering forbliver yderst relevante. Belanglo State Forest står i dag tilbage som et dystert mindesmærke over de tragisk tabte unge liv og en evig påmindelse om, at ondskab kan lure selv i de mest tilsyneladende fredfyldte omgivelser.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om seriemordere og uopklarede mysterier fra virkelighedens mørke sider.