Syrebadmorderens ankomst: misforståelsen og seks drab
I et London mærket af Anden Verdenskrigs efterdønninger, rystedes Storbritannien af en makaber række drab, der introducerede et nyt navn for rædsel: Syrebadmorderen. Mellem 1944 og 1949 myrdede John George Haigh, en engelsk seriemorder med en upåklagelig facade, mindst seks personer. Hans metode var at opløse deres lig i koncentreret svovlsyre i et forsøg på at slette alle spor. Haigh var overbevist om, at uden et lig kunne ingen mord bevises – en fatal misforståelse af corpus delicti-princippet.
Opvækst: Haighs isolerede barndom og tidlige mareridt
John George Haighs liv startede i 1909 i Stamford, Lincolnshire, som enebarn i et ekstremt religiøst hjem. Hans forældre, medlemmer af den fundamentalistiske Plymouth Brethren-sekt, opfostrede ham i isolation fra omverdenen, bag et tre meter højt hegn. Samvær med jævnaldrende var forbudt, en streng opvækst der kan have bidraget til hans senere psykopati. Selv hans kæledyr blev holdt indespærret, en parallel til den psykiske isolation Haigh oplevede. Trods den undertrykkende barndom udviklede han et musikalsk talent som kordreng og assistentorganist – en sjælden flugt fra virkeligheden. Mørke forestillinger ulmede dog under overfladen; Haigh fortalte senere om mareridt med bloddryppende kors, måske tidlige tegn på den voldelige fremtid, der ventede.
Den kriminelle løbebane: Haighs bedrageri og fængsling
Efter skoletiden fulgte en række mislykkede ansættelser og en hurtig glidebane mod kriminalitet. Allerede i 1934 begik John George Haigh bedrageri ved at forfalske bilpapirer. Dette var den første af mange lovovertrædelser, der gentagne gange sendte ham i fængsel. Hans korte ægteskab med Beatrice "Betty" Hamer, indgået samme år, brast på grund af hans kriminelle løbebane. Mens Haigh afsonede en dom, fødte Betty deres barn, som hun omgående bortadopterede. Dette brud på den sidste forbindelse til et konventionelt liv kan have været et afgørende skridt i hans udvikling mod at blive Syrebadmorderen.
Lincoln fængsel 1941: syre-eksperimenter på mus
Under en fængselsstraf i Lincoln Prison i 1941 begyndte John George Haighs dødbringende fascination af kemi for alvor at tage form. Han stjal svovlsyre fra fængslets værksteder og udførte grusomme eksperimenter på bedøvede mus. Disse tidlige forsøg lagde grunden til hans senere makabre metode til at skaffe sig af med lig. Samtidig udviklede Haigh sin fatale misforståelse af det juridiske princip corpus delicti. Han troede fejlagtigt, at uden et fysisk lig kunne han ikke dømmes for mord. Denne vrangforestilling blev drivkraften bag hans forfærdelige forbrydelser.
De første syrebade: McSwan-familiens grusomme mord
Efter sin løsladelse i 1943 genoptog John George Haigh kontakten med sin tidligere arbejdsgiver, William McSwan, som han tilfældigt stødte på på en pub i Kensington, London. Den 6. september 1944 lokkede Haigh McSwan til en kælder på adressen Gloucester Road 79 under foregivelse af en forretningsaftale. Her dræbte Haigh McSwan med stump vold fra et blyrør og skar halsen over på ham, inden han anbragte hans lig i en tønde med svovlsyre. To dage senere, da liget var opløst til en mørk masse, bortskaffede han resterne i en kloak. For at dække over drabet og begå yderligere bedrageri, sendte Haigh forfalskede breve til McSwans forældre, hvori han påstod, at William var flygtet til Skotland for at undgå militærtjeneste. Da krigen sluttede, og forældrenes mistanke voksede, inviterede Haigh dem til den samme kælder den 2. juli 1945. Donald og Amy McSwan led samme skæbne; de blev myrdet og deres lig opløst. Dette familiemord sikrede Haigh omkring 8.000 pund fra salget af familiens ejendele og Williams pension.
Værkstedet: ægteparret Henderson opløses i syrebade
I 1947 etablerede John George Haigh et værksted på Leopold Road i Crawley, West Sussex, under dække af at drive et laboratorium for fremstilling af kunstige perler. Dette værksted i Crawley blev gerningsstedet for hans næste makabre forbrydelser. Ægteparret Dr. Archibald Henderson og hans kone Rose Henderson blev lokket til værkstedet den 12. februar 1948, forblændet af Haighs løfter om en lukrativ investering. Archibald blev skudt med sin egen revolver. Dagen efter narrede Haigh Rose Henderson til værkstedet med en historie om, at hendes mand var blevet syg. Begge blev dræbt, deres lig opløst i svovlsyre, og Haigh tjente igen stort på bedrageri ved at sælge deres ejendele, hvilket indbragte ham over 8.000 pund.
Sidste offer, Olive Durand-Deacon, og politiets jagt
Det var dog mordet på hans sidste offer, den 61-årige velhavende enke Olive Durand-Deacon, som boede på Onslow Court Hotel i South Kensington, ligesom John George Haigh selv, der førte til hans anholdelse. Den 18. februar 1949 lokkede Haigh hende til sit værksted i Crawley under påskud af at ville diskutere en opfindelse af kunstige negle. Efter at have skudt hende og påbegyndt opløsningen af hendes lig i svovlsyre, solgte Haigh hurtigt hendes værdifulde smykker og pelsfrakke. I modsætning til de tidligere ofre, blev Olive Durand-Deacons venner hurtigt alarmerede over hendes pludselige forsvinden og meldte hende savnet til politiet.
Efterforskning i Crawley: Keith Simpsons afgørende fund
Politiets efterforskning koncentrerede sig hurtigt om John George Haighs værksted i Crawley. Her opdagede efterforskerne afgørende beviser, som Syrebadmorderens metode med svovlsyre ikke fuldstændigt havde kunnet tilintetgøre. Fundene inkluderede en renserikvittering for Olive Durand-Deacons pelsfrakke, tre menneskelige galdeblæresten og en del af hendes tandprotese. Den anerkendte patolog og pioner inden for retsmedicin, Dr. Keith Simpson, bekræftede, at disse biologiske rester stammede fra et menneske. Dette fund var altafgørende og punkterede effektivt Haighs overbevisning om, at syren ville fjerne alle spor og dermed ethvert bevis for hans drab.
Tilståelse: Haighs dom i Lewes og henrettelsen i 1949
Under afhøringerne på Horsham politistation afgav John George Haigh en koldblodig tilståelse. Han erkendte de seks kendte drab og påstod endda at have myrdet yderligere tre personer, hvis identitet aldrig blev bekræftet. Hans selvsikre, makabre udtalelse til efterforskerne – "Mrs. Durand-Deacon eksisterer ikke mere... I vil kunne finde slammet i Leopold Road" – afslørede en dybt forstyrret logik og mulig psykopati. Ved retssagen, der fandt sted i Lewes Assize Court i juli 1949, blev Haighs fatale misforståelse af corpus delicti-princippet endeligt afvist. På trods af fraværet af komplette lig overbeviste de stærke indicier, herunder ofrenes ejendele, de retsmedicinske fund og de kemiske spor fra gerningsstedet i Crawley, juryen om hans skyld. Retten afviste hans forsøg på at blive erklæret psykisk syg og dermed utilregnelig i gerningsøjeblikket. Juryen kendte ham skyldig efter blot 15 minutters votering. Den 10. august 1949 blev John George Haigh, Syrebadmorderen, henrettet ved hængning i Wandsworth-fængslet af den kendte bøddel Albert Pierrepoint. Han blev 40 år gammel.
Eftermæle: rygter og pladsen i true crime-historien
Selv efter sin død har sagen om John George Haigh, kendt som Syrebadmorderen, fortsat med at fascinere og forfærde offentligheden i Storbritannien og internationalt. Rygter om, at han drak sine ofres blod – en påstand han selv fremsatte, muligvis for at underbygge et forsvar baseret på psykisk sygdom – understreger den perverse natur af hans forbrydelser. Hans bevarede breve afslører en udpræget narcissistisk personlighed, overbevist om egen intelligens og overlegenhed, træk der ofte ses ved psykopati. Den historiske true crime-sag om Syrebadmorderen, manden der fejlagtigt troede, han kunne snyde retssystemet med svovlsyre, er blevet udødeliggjort i talrige bøger, film og museumsudstillinger, herunder den berygtede syretønde, der engang var udstillet på Scotland Yards Crime Museum i London. Sagen om John George Haigh står som et makabert og skræmmende eksempel på, hvordan grådighed, en forkvaklet virkelighedsopfattelse og en fundamental misforståelse af loven kan kulminere i handlinger af ufattelig ondskab og brutalitet.
Kilder:
Fascineret af historiske true crime-sager og udspekulerede mordere? Følg KrimiNyt for flere dybdegående efterforskninger.