.webp&w=3840&q=75)
Syrebadsmorderen: Haighs metode og misforståelse i 1940'erne
Efter Anden Verdenskrig blev Storbritannien rystet af en serie makabre drab, alle begået af én mand: John George Haigh, bedre kendt som Syrebadsmorderen. Mellem 1944 og 1949 myrdede denne koldblodige seriemorder sine ofre og anvendte en hidtil uset metode til at skaffe sig af med ligene: han opløste dem i koncentreret svovlsyre. Haigh troede fejlagtigt, at uden et fysisk lig – i praksis et uidentificeret lig eller intet lig overhovedet – ville et mord være umuligt at bevise, og han ville undslippe straf. Hans plan var dog forfejlet og skrev et mørkt kapitel i britisk kriminalhistorie.
Haighs barndom: Religiøs isolation og mareridt i Yorkshire
John George Haigh blev født i 1909 i Lincolnshire. Han voksede op som enebarn i Outwood, Yorkshire, i et strengt religiøst hjem præget af forældrenes medlemskab af den puritanske Plymouth Brethren-sekt. De isolerede ham fra omverdenen med et højt hegn om hjemmet, en opvækst der muligvis bidrog til hans senere psykopati. Selvom Haigh var en talentfuld musiker, blev han hjemsøgt af mareridt om religiøse symboler og blod – foruroligende varsler om hans fremtidige gerninger.
Fra bedrageri til mord: Syre-eksperimenter i Lincoln Prison
Efter korte forsøg på en almindelig karriere gled Haigh hurtigt ind i kriminalitet, hvor han fra 1934 specialiserede sig i bedrageri og dokumentfalsk. Flere fængselsdomme fulgte. Under et fængselsophold i Lincoln Prison i 1941 opstod ideen om "det perfekte mord". Haigh misforstod den juridiske præmis ‘corpus delicti’ og troede fejlagtigt, at uden et lig kunne ingen morddom fældes. Han eksperimenterede med sin syre-metode på rotter i fængslet og blev overbevist om dens effektivitet.
Første offer: Mordet på William McSwan og tyveri af formue
Løsladt i 1944 genoptog Haigh kontakten til William Donald McSwan, en bekendt fra Londons spillehaller. Den 9. september 1944 lokkede Haigh McSwan til en kælder på Gloucester Road i London. Her dræbte han McSwan med et blyrør, anbragte liget i en tønde med svovlsyre og skyllede resterne ud i kloakken et par dage senere. Ved hjælp af dokumentfalsk sikrede Haigh sig McSwans formue og blev dermed arving til hans værdier.
McSwan-familien udslettet: Donald og Amy myrdet i London
William McSwans forældre, Donald og Amy McSwan, blev Haighs næste ofre. I juli 1945 lokkede han dem til samme kælder i London med falske løfter om at genforene dem med deres søn. Disse familiemord blev udført på samme brutale vis: drab, opløsning i syre, og tyveri af deres ejendomme og pensioner. Pengene fra disse mord finansierede Haighs luksuriøse livsstil på Onslow Court Hotel i Kensington, hvor han udgav sig for at være ingeniør.
Henderson-parret: Svindel og mord på par i Crawley
I 1947 mødte Haigh Dr. Archibald Henderson og hans kone Rosalie. Efter at have vundet deres tillid, inviterede han dem til sit lejede værksted i Crawley, Sussex. I juli 1948 myrdede han Archibald Henderson med et skud. En uge senere dræbte han Rosalie Henderson på samme måde, med hendes mands revolver. Begge lig blev opløst i syre, hvorefter Haigh solgte parrets ejendomme via dokumentfalsk.
Sidste offer: Olive Durand-Deacons mord i Crawley
Syrebadsmorderens række af drab tog en afgørende drejning med Olive Durand-Deacon, en 69-årig velhavende enke og medbeboer på Onslow Court Hotel. I februar 1949 inviterede Haigh hende til sit værksted i Crawley, Sussex, under påskud af at vise hende et "innovativt laboratorium". Den 18. februar kørte han hende dertil, skød hende i nakken med Hendersons revolver, og efter at have stjålet hendes værdigenstande – inklusive en kostbar persisk pelsfrakke og smykker – placerede han hendes lig i en tønde med syre. Denne gang hældte han dog resterne ud på en nærliggende losseplads, en fatal fejl.
Opdagelsen: Beviser mod Haigh fra taske til tandprotese
Da Olive Durand-Deacon blev meldt savnet af en veninde, fattede politiet hurtigt mistanke til Haigh, kendt for sin kriminelle fortid og bedrageri. En ransagning af hans værksted i Crawley afslørede afgørende beviser: en håndtaske og kvitteringer for rensning af Durand-Deacons frakke. Vigtigst af alt fandt retsmedicin-eksperter menneskelige rester på lossepladsen, herunder fedtvæv, en del af en fod, og galdeblæresten. En tandprotese, identificeret af ofrets tandlæge, blev det uomtvistelige bevis, Haigh troede, han havde elimineret. Under afhøring chokerede John George Haigh efterforskerne ved ikke blot at tilstå mordet på Durand-Deacon, men også drabene på otte andre personer, hvilket cementerede hans status som seriemorder. Han fremsatte en bizar påstand om vampyrisme, idet han hævdede at have drukket sine ofres blod – en historie der gav ham tilnavnet "Ørkenvampyren" i pressen.
Retssagen: Sindssyge eller grådighed? Haighs forsvar
Under retssagen i juli 1949, ledet af justitsministeren, forsøgte Haighs forsvar at få ham erklæret psykisk syg og utilregnelig. De henviste til hans strenge opvækst, mareridt og hans påstande om vampyrisme. Anklagemyndigheden fastholdt dog, at Haighs motiver var ren grådighed, og at hans handlinger efter drabene demonstrerede en koldblodig og rationel person. Hans egne forespørgsler om muligheden for indlæggelse på Broadmoor, en anstalt for kriminelle sindssyge, svækkede yderligere hans forsvar om at være psykisk syg.
Henrettelse: Haighs dødsdom og sidste ord i fængslet
Efter blot 15 minutters votering fandt juryen Haigh skyldig i mordet på Olive Durand-Deacon. John George Haigh blev dømt til døden ved hængning. Dommen blev eksekveret den 10. august 1949 kl. 9 om morgenen i Wandsworth Prison af den kendte bøddel Albert Pierrepoint. En efterfølgende obduktion viste, at det 2,2 meter lange fald medførte øjeblikkelig afrivning af rygsøjlen. Haighs sidste ord skulle angiveligt have været: "Jeg har intet at sige."
Eftermæle: Vampyrisme, psykopati og Haighs lektioner
Haighs påstand om vampyrisme og bloddrikning fortsætter med at fascinere og skabe debat. Nogle ser det som et kynisk forsøg på at undgå dødsstraf ved at foregive at være psykisk syg, mens andre tolker det i lyset af hans traumatiske barndom og tydelige tegn på psykopati. Ekspertanalyser af hans breve fra fængslet afslører en chokerende mangel på empati og en afstumpet opfattelse af menneskelig lidelse, hvilket understøtter diagnosen psykopati. Hans forbrydelser fremstod mere som en kalkuleret forretningsmodel, drevet af ønsket om at blive arving til ofrenes midler, end som handlinger udført af en typisk seriemorder med sadistiske tilbøjeligheder. I dag studeres John George Haighs korrespondance og personlige ejendele ved Cambridge University som et casestudie i ekstrem psykopatisk adfærd. Selvom hans uhyggelige gerninger i Storbritannien har inspireret adskillige bøger og film, efterlod han kun tomhed og sorg hos ofrenes familier. John George Haigh, Syrebadsmorderen, står som en uhyggelig påmindelse om, hvordan grådighed og en fejlagtig tro på at kunne begå "det perfekte mord" kan føre til de mest afskyelige handlinger, og at selv de mest udspekulerede forsøg på at slette spor sjældent lykkes over for grundig retsmedicin.
Kilder:
Dyk ned i flere sager om berygtede seriemordere og retsmedicinske gennembrud. Følg KrimiNyt for de mørkeste kapitler af kriminalhistorien.