.webp&w=3840&q=75)
Fundet af "Drengen i Æsken" i 1957: Chok og mystik
En kold februarformiddag i 1957 gjorde en universitetsstuderende en uhyggelig opdagelse under en gåtur i det tætte skovområde ved Susquehanna Road i Philadelphias Fox Chase-kvarter. Mellem nedfaldne blade og grene lå en stor papkasse fra JCPenney, oprindeligt beregnet til en babysengekurv. Nysgerrigheden drev ham til at løfte låget, og et syn, der ville hjemsøge ham resten af livet, åbenbarede sig. Indeni lå den nøgne, brutalt mishandlede krop af en lille dreng, anslået til at være omkring fire år gammel. Talrige blå mærker dækkede hans krop, tavse vidnesbyrd om den umenneskelige vold, han havde lidt. Drengen var svøbt i et falmet floneltæppe, og hans hænder og fødder viste tegn på langvarig nedsænkning i vand. Hans lysblonde hår var ujævnt klippet, næsten skaldet pletvist, mens hans negle var omhyggeligt trimmede, nærmest som ved en professionel manicure. Selv for garvede efterforskere var fundet på dette gerningssted chokerende: Drengen vejede kun 13,6 kg, markant under vægtnormen for hans alder, og hans underernærede krop bar tydelige tegn på både kronisk vanrøgt og akut, alvorlig vold. Denne dystre opdagelse i Philadelphia, USA, blev starten på en af Amerikas mest vedholdende uopklarede sager, et mysterium der først 65 år senere skulle få et navn knyttet til sig. I årtier var han kendt som 'Drengen i Æsken', et hjerteskærende symbol på tabt uskyld.
Intens efterforskning: Retsmedicin og en skræmmende påstand
I de umiddelbare dage efter fundet modtog politiet en strøm af tips fra borgere over hele landet, potentielle vidner med oplysninger. Utallige forældre, revet mellem håb og frygt, mødte op for at identificere drengen, men ingen genkendte ham. Retsmedicinske undersøgelser afdækkede flere gådefulde detaljer: Drengen havde tre ar, der lignede kirurgiske indgreb – et på hagen, et ved lysken og et på anklen. Anvendelse af UV-lys afslørede fluorescerende partikler i hans venstre øje, sandsynligvis fra et diagnostisk farvestof anvendt ved øjensygdomme. Disse fund inden for retsmedicin pegede på, at nogen engang havde forsøgt at yde ham en form for behandling, men også på en skræmmende dobbelthed i omsorgsniveauet. Politiet i Pennsylvania afsatte massive ressourcer til efterforskningen. En hel årgang politiaspiranter blev sat til at gennemsøge et 19 km² stort område for spor. Hver eneste køber af de 12 JCPenney-sengekasser fra den specifikke forsendelse blev opsporet, men alle kunne enten redegøre for kassens skæbne eller havde kasseret den. En foruroligende teori om menneskehandel opstod: Kunne drengen være et offer? I 2002 hævdede en kvinde fra Ohio, at hendes mor havde 'købt' drengen og holdt ham fanget i kælderen, før hun i et raserianfald slog ham ihjel – et potentielt familiemord. Selvom politiet fandt kvindens historie plausibel, manglede afgørende beviser for at bekræfte hendes påstande om dette forsvundne barn.
DNA-gennembrud: Vidocq Society identificerer Zarelli
I årtier hvilede drengen under en gravsten på Ivy Hill Cemetery med inskriptionen "Amerikas ukendte barn". Men i 1998 besluttede et engageret hold fra Vidocq Society – en gruppe eksperter specialiseret i kolde sager – at genoptage efterforskningen af dette mord. Liget blev ekshumeret for at udtage DNA, men datidens teknologi var endnu ikke avanceret nok til at levere et brugbart resultat. Først i 2019, takket være ny ekspertise og forbedrede DNA-udvindingsteknikker, lykkedes det at etablere en brugbar genetisk profil fra drengens jordiske rester. Ved hjælp af genetisk slægtsforskning og databaser som GEDmatch kunne man efterfølgende spore drengens slægt til tredje- og fjerdeleds fætre og kusiner, som havde indsendt deres DNA til slægtsforskningsformål. En kusine på moderens side havde gjort det af ren nysgerrighed – uvidende om, at hun bar nøglen til en af landets mest ikoniske uopklarede sager. Ved at kombinere disse DNA-beviser med traditionel dokumentforskning kunne det endeligt fastslås, at drengen var søn af nu afdøde forældre fra Vestphiladelphia. Hans fødselsattest afslørede en fødselsdato den 13. januar 1953, hvilket gav ham en identitet – Joseph Augustus Zarelli – mere end seks årtier for sent.
Zarellis familie: Tavshed og mystikken i manglende melding
Ifølge politiet har Joseph Augustus Zarelli levende søskende på både sin mors og fars side. På et pressemøde i december 2022 understregede politimyndighederne dog deres intention om at respektere familiens privatliv ved ikke at offentliggøre forældrenes navne. Ikke desto mindre rapporterede flere medier, at moderen stammede fra en velstående familie i området, mens farens baggrund var mere arbejderklassepræget. Spørgsmålet om, hvorfor ingen meldte Joseph savnet, forbliver et centralt mysterium. Var det frygt, skam eller en kompleks familiehistorie præget af dysfunktion og adskillelse, der afholdt familien fra at kontakte myndighederne? En afgørende detalje fra retsantropologer var, at Josephs nylige hårklipning og velplejede negle antydede, at nogen kort før hans død havde udvist en form for omsorg – måske i et forsøg på at skjule spor efter den vold, han var udsat for, eller skabe et falskt billede af pleje. Denne skærende kontrast mellem tegn på omsorg og den åbenlyse børnemishandling gør sagen endnu mere foruroligende. Var gerningsmanden en forælder drevet til vanvid? En plejeforælder, der havde overskredet alle grænser? Eller en udefrakommende person med ukendte motiver?
Uopklaret mord: Mistanker og Joseph Zarellis retshistorie
Selvom Joseph nu har et navn, forbliver mordet på ham en uopklaret sag. Politiet har meddelt, at de har konkrete mistanker, men mangler de afgørende beviser for at kunne rejse tiltale. Den oprindelige morder kan være afgået ved døden, men eventuelle medskyldige i tildækningen af forbrydelsen lever muligvis stadig. En dusør på 20.000 dollars udloves fortsat for information, der kan føre til en domfældelse i denne sag om vold mod børn. Sagen om Joseph Augustus Zarelli har sat dybe spor i amerikansk retshistorie. Den var med til at bane vejen for brugen af kommercielle DNA-databaser i efterforskningen af kriminalsager, en metode der siden har bidraget til opklaringen af utallige kolde sager. For lokalsamfundet i Philadelphia blev Joseph et symbol på børns sårbarhed og det kollektive ansvar. Årlige mindehøjtideligheder ved hans nyligt opdaterede gravsted samler både nysgerrige sjæle og engagerede borgere. I en verden, hvor teknologien konstant udvikler sig, er der fortsat håb om, at hidtil ukendte spor kan dukke op. Måske gemmer gamle politirapporter, familiens uudtalte historier eller nye vidneudsagn nøglen til endelig at skaffe Joseph Augustus Zarelli den retfærdighed, han så brutalt blev frarøvet den kolde februardag i 1957. Indtil da forbliver han både et barn med et navn og et symbol på det uopklarede mysterium, båret ind i historien i en papkasse som et evigt vidnesbyrd om menneskets mørkeste sider.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere uopklarede sager og DNA-mysterier? Følg KrimiNyt og få de mest rystende historier fra virkelighedens mørke sider.