12. juli 1987: Vicceis £60M Knightsbridge kup begynder
Den 12. juli 1987, en tilsyneladende almindelig sommerdag, trådte to velklædte mænd ind i Knightsbridge Security Deposit i London. Beliggende lige over for det berømte Harrods stormagasin, fremstod sikkerhedscentret som en uindtagelig fæstning, designet til at vogte byens velhaveres mest dyrebare ejendele. Mændene anmodede høfligt om at leje en sikkerhedsboks og vakte ingen umiddelbar mistanke. Bag denne facade skjulte sig imidlertid en koldblodig plan, orkestreret af den berygtede italienske forbrydermester Valerio Viccei. Viccei, med en fortid fyldt med væbnede røverier i Italien og et ry for et ekstravagant liv med dyre biler og smukke kvinder, stod bag det hele. Hvad der startede som en simpel forespørgsel, eskalerede hurtigt til et af Storbritanniens mest dristige og spektakulære bankrøverier. Et bytte på omkring 60 millioner pund – en sum svarende til over 125 millioner pund i dag – forsvandt fra boksene, en enorm mængde penge.
Gidseltagning: Banden tømmer Knightsbridge boksene
Da en intetanende vagtmand førte de to mænd ned i bankbokskælderen, og døren lukkede sig bag dem, ændredes situationen brat. Pistoler blev trukket frem, og vagtmanden blev overmandet og reelt taget som gidsel. Et hurtigt håndskrevet "Lukket"-skilt på hoveddøren fungerede som et simpelt, men effektivt dække, der tillod resten af banden at slutte sig til dem. I de følgende timer omdannedes kælderen til et inferno af aktivitet. Med bor og brækjern brød røverne systematisk ind i den ene sikkerhedsboks efter den anden. Værdigenstande flød på gulvet: funklende diamanter, guldbarrer svøbt i filt, og store mængder penge i form af tykke seddelbundter, der blev slæbt væk i store sække. Da banden til sidst forsvandt, efterlod de sig et kaos af ødelagte pengeskabe og, ifølge vidneudsagn, tomme cognacflasker – et vidnesbyrd om koldblodig kalkulation kombineret med en næsten hånlig nonchalance.
Insiderfald: Direktør Latif og Vicceis manipulation
Hele operationen blev muliggjort af en central insider: Parvez Latif, direktøren for selve Knightsbridge Security Deposit. Latif levede et dobbeltliv. Han var ikke blot narkoman, men også tynget af enorm personlig gæld og et eskalerende kokainmisbrug, der konstant krævede flere penge. Hans desperation gjorde ham til et let offer for Valerio Vicceis manipulation, en situation der grænsede til afpresning eller i det mindste grov udnyttelse af hans sårbarhed. Denne medvirken var et klart eksempel på korruption indefra. De to mænd havde mødt hinanden gennem forbindelser i Londons kriminelle underverden, hvor Viccei allerede var kendt som "gentleman-tyven" efter et tidligere, dristigt kup mod dronningens egen bank, Coutts. Gennem en periode opdyrkede Viccei omhyggeligt relationen til Latif med månedlige middage på dyre restauranter og udlån af luksuriøse sportsvogne. Denne opbygning af tillid – eller rettere bestikkelse – gav Viccei uvurderlig indsigt i sikkerhedscentrets procedurer og svagheder.
Blodspor: Fingeraftryk og Ferrari fælder Viccei
Da politiet endelig blev alarmeret, var røverbanden for længst over alle bjerge. Men i deres hastværk og overmod havde de begået en fatal fejl. På en af de opbrudte sikkerhedsbokse fandt efterforskerne en lille blodplet, og i blodet et tydeligt fingeraftryk. Aftrykket tilhørte ingen ringere end Valerio Viccei selv. En storstilet efterforskning blev sat i gang, og den 12. august blev flere af Vicceis håndlangere fanget i koordinerede razziaer over hele London. Viccei selv var dog allerede på flugt og undsluppet til Italien. Hans forkærlighed for luksus blev imidlertid hans fald. Han vendte tilbage til London for at hente sin skinnende, røde Ferrari Testarossa. Politiet havde forventet dette og lagt en fælde. Da de konfronterede Viccei, måtte de smadre forruden på den dyre bil for at trække ham ud og anholde ham.
Old Bailey til Pescara: Vicceis 22 år og Garfield-brev
Ved retssagen i Old Bailey i januar 1989, en sag der tiltrak enorm offentlig opmærksomhed og kan betegnes som en højprofil sag, blev Valerio Viccei idømt 22 års fængsel. Det var en af de længste straffe for ejendomsforbrydelser i Storbritannien på det tidspunkt. Hans tid bag tremmer bød dog på flere mærkværdigheder. I Parkhurst-fængslet på Isle of Wight udviklede han et usædvanligt forhold til betjenten Dick Leach, manden der havde anholdt ham. De to førte en lang brevkorrespondance, hvor de under kælenavnene "Fred" og "Garfield" diskuterede vidt forskellige emner. I 1992 blev Viccei overført til et mere åbent fængsel i Pescara i Italien. Her levede han nærmest som en fri mand om dagen, kørte i en Volvo og drev et oversættelsesfirma for at pynte på facaden. Denne frihed brugte han dog ikke til rehabilitering, men snarere til at planlægge nye kriminelle foretagender.
Voldsom slutning: Vicceis dødelige skudduel i Italien
Epilogen til Valerio Vicceis liv var lige så dramatisk som hans forbrydelser. Den 19. april 2000 blev han standset i en rutinemæssig trafikkontrol nær Ascoli i Italien. I stedet for at samarbejde trak han en Magnum .357 og åbnede ild mod politiet, en voldsom konfrontation der eskalerede til en skudveksling. Denne episode, hvor han skød mod ordensmagten, kunne have resulteret i politimord. I den efterfølgende ildkamp, der var præget af rå vold, blev Viccei dødeligt ramt af en maskingeværkugle affyret af betjent Enzo Baldini. Det var en brutal og ironisk slutning for en mand, der havde foretrukket elegance frem for vold i sine tidligere røverier. Hans livløse krop blev senere fundet smidt ud af en bil under flugt, omgivet af skimasker, der indikerede, at han var på vej til at begå endnu et røveri.
Efterspil: Sorte penge og arven fra Knightsbridge-kuppet
Måske det mest gådefulde aspekt af Knightsbridge-røveriet er det, der blev efterladt – eller rettere, hvem der ikke meldte sig. Over en tredjedel af ejerne af de plyndrede sikkerhedsbokse gjorde aldrig krav på deres tabte ejendele. Dette førte til udbredt spekulation om, at boksene indeholdt sorte penge fra kriminelle aktiviteter, herunder midler fra korruption, narkohandel og potentielt endda terrorfinansiering – en teori, der blev styrket af rettens antydninger om "lovløst erhvervede aktiver" blandt kunderne. For disse anonyme ejere var tabet af enorme summer af penge tilsyneladende en acceptabel pris for at bevare deres anonymitet og undgå yderligere afsløring. Knightsbridge-røveriet efterlod sig spor, der rakte ud over de ødelagte bokse. Dette spektakulære bankrøveri førte til markante forbedringer af banksikkerhedssystemer, men afslørede samtidig en fundamental sårbarhed: selv den mest avancerede teknologi kan overvindes, hvis et enkelt menneskeligt led svigter, eksempelvis gennem korruption. For Valerio Viccei var dette røveri hans mesterværk, men også det kup, der i sidste ende forseglede hans skæbne, et vidnesbyrd om, at selv den tilsyneladende perfekte forbrydelse bærer kimen til sin egen undergang.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om spektakulære røverier og virkelighedens kriminelle genier.