Kristen Gilbert: Adrenalinmordene ved VAMC, Northampton
På Veterans Affairs Medical Center (VAMC) i Northampton, Massachusetts, udspillede der sig en skræmmende sandhed i midten af 1990'erne. Kristen Gilbert, en sygeplejerske på dette hospital i USA, der tilsyneladende var både kompetent og respekteret, viste sig at være en seriemorder, ansvarlig for en række mystiske mord og dødsfald blandt patienterne. Hun blev senere dømt for at have dræbt fire patienter og forsøgt at dræbe yderligere to ved systematisk at give dem overdoser af adrenalin, også kendt som epinephrine, et stof, der i store doser kan fremkalde kaotiske og dødelige hjertestop. Motiverne bag hendes handlinger pegede mod en sygelig jagt på opmærksomhed, muligvis forbundet med træk af psykopati, især fra en mandlig sikkerhedsvagt, hvilket forvandlede et sted for heling til hendes personlige dødszone.
Fra barn til drama: Gilberts vej til VAMC og Perrault
Kristen Heather Strickland, senere kendt som Kristen Gilbert, blev født i 1967 og voksede op i Massachusetts, hvor hun tidligt viste tegn på manipulation og et stærkt kontrolbehov. Før sygeplejerskeuddannelsen arbejdede hun som hjemmehjælper, hvor hun ifølge retsdokumenter udsatte et mentalt handikappet barn for forbrændinger med kogende vand – en tidlig, foruroligende hændelse af børnemishandling. Efter sin uddannelse blev hun i 1989 ansat som sygeplejerske på Veterans Affairs Medical Center (VAMC). Her etablerede hun sig hurtigt som en dygtig sygeplejerske, men kollegerne begyndte at bemærke en uhyggelig sammenhæng: Uforklarlige kritiske tilfælde og dødsfald forekom mistænkeligt ofte på Ward C, når Gilbert var på vagt. Det var i denne periode, hun mødte sikkerhedsvagten James Perrault, hvis job omfattede at reagere på hospitalets 'kode blå'-alarmer – netop de livstruende nødsituationer, Gilbert selv tilsyneladende begyndte at fremprovokere. Vidneudsagn under den senere retssag indikerede, at de indledte et passioneret forhold, og at Kristen Gilbert iscenesatte disse 'nødsituationer' for at fange hans opmærksomhed. En kollega beskrev, hvordan Gilbert altid var den første ved scenen under en kode blå, og hvordan hun åbenlyst flirtede med Perrault midt i kaosset.
Adrenalin som våben: Gilberts krisefremkaldelse på Ward C
Kristen Gilberts foretrukne metode involverede forgiftning med epinephrine, også kendt som adrenalin. Ved at foretage skjulte injektioner af stoffet i patienternes drop kunne hun fremkalde livstruende kriser, hvor hun derefter kunne træde til som den heroiske redder. I sagen om Edward Skwira, en 69-årig koreakrigsveteran med diabetes, brugte hun angiveligt en kombination af adrenalin og insulin for at sløre sporene. En særligt chokerende episode indtraf i januar 1996, hvor Gilbert ifølge retsdokumenter fjernede en patients åndedrætsslange og passivt så til, mens han kæmpede. Hun nægtede at genoplive patienten, da en kollega konfronterede hende, og hævdede, at han allerede var død. Dette mønster af mord og manipulation gentog sig: efter hvert dødsfald bemærkede kolleger, at Gilbert virkede opstemt, nærmest euforisk, over at have været centrum for dramaet.
Voksende mistanke: Dødsfald og bombetrussel på Ward C
I 1995 eskalerede antallet af dødsfald på Ward C på VAMC dramatisk. Statistikker viste, at Kristen Gilbert var til stede ved 257 ud af 350 dødsfald mellem 1989 og 1996 – en statistisk usandsynlighed på 1 ud af 100 millioner, hvis det var tilfældigt. En anonym kollega fortalte politiet, at Kristen Gilbert altid insisterede på selv at håndtere medicin og ofte blev set ved medicinskabene uden for normal procedure, hvilket styrkede mistanken om forgiftning. Anonyme tips fra bekymret hospitalspersonale førte til, at FBI indledte en omfattende efterforskning af de mange mulige mord. Arbejdet inden for retsmedicin blev afgørende, da retspatologer exhumerede flere ofre og fandt spor af adrenalin i vævsprøver, selvom stoffet ikke var ordineret. I et desperat forsøg på at forstyrre efterforskningen ringede Kristen Gilbert i november 1995 en bombetrussel til hospitalet, hvilket resulterede i en fuld evakuering af intensivafdelingen.
Perrault-brud, tilståelse og retssag: Gilberts anklager
Kristen Gilberts fald tog for alvor fart, da hendes forhold til James Perrault endte. Ifølge hans vidneforklaring konfronterede hun ham voldeligt i hans hjem, beskadigede hans bil og truede med selvmord. Det var i denne periode, hun ifølge Perrault begyndte at dele information om sine forbrydelser, herunder en påstået tilståelse om flere mord, mens hun var i fangeskab for bombetruslen. Da den omfattende retssag mod Kristen Gilbert begyndte i november 2000, stod hun anklaget for fire mord, tre drabsforsøg og seks tilfælde af forsætlig legemsbeskadigelse. Anklagemyndigheden fremlagde over 200 beviser, herunder medicinske journaler der viste unormale adrenalin-niveauer, og vidneudsagn fra kolleger om hendes adfærd på hospitalet. Forsvaret argumenterede imod det cirkumstantielle bevis og hævdede, at dødsfaldene skyldtes naturlige årsager eller fejl begået af læger.
Dommen: Skyldig i mord – Livstid uden prøveløsladelse
Efter en fire måneder lang og intens retssag blev Kristen Gilbert den 14. marts 2001 fundet skyldig i tre tilfælde af første grads mord, ét af anden grads mord og to drabsforsøg. Da forbrydelserne var begået på føderal ejendom i USA, var den føderale dødsstraf en reel mulighed. Under strafudmålingsfasen fremhævede anklagemyndigheden Gilberts fortid, herunder den tidligere børnemishandling og bombetruslen mod hospitalet, som skærpende omstændigheder. Offrenes familier var splittede; nogle ønskede dødsstraf for seriemorderen, mens andre frygtede, at det ville gøre hende til en martyr i mediernes øjne. Gilberts far appellerede til juryen med tårer og sagde, at hans datter var et menneske, der havde fejlet. Efter kun seks timers votering besluttede juryen sig for livstid i fængsel uden mulighed for prøveløsladelse – en sejr for forsvaret, der havde argumenteret for, at Kristen Gilberts to sønner ikke skulle miste deres mor til dødsgangen.
Efterspil: Livstid, uopklarede ofre, Gilberts arv
Kristen Gilbert, nu 57 år gammel, afsoner sin livstid i fængsel i det føderale højsikkerhedsfængsel FMC Carswell i Texas; hendes fangeskab fortsætter. Hendes sag bruges stadig i retspsykiatriske kredse som et klassisk eksempel på opmærksomhedssøgende adfærd, der grænser til psykopati. Selvom hun er dømt for fire mord, mener mange eksperter, at det reelle antal ofre for denne seriemorder kan være væsentligt højere, potentielt op mod de 350 dødsfald, der fandt sted på hospitalet under hendes karriere. Dette efterlader en del af sagens fulde omfang som en slags uopklaret sag i forhold til det faktiske antal ofre. For de berørte familier forbliver sorgen og spørgsmålene. Som en datter til et offer udtalte under retssagen, stjal Gilbert ikke kun et liv, men også muligheden for at sige farvel i fred. Historien om Kristen Gilbert er en uhyggelig påmindelse om, hvordan tillid og autoritet kan misbruges på de mest sårbare steder, og den efterlader det ubesvarede spørgsmål om, hvorvidt hun primært var en kold, beregnende seriemorder, eller et offer for en dyb psykisk sygdom, der drev hende til at jage anerkendelse på andres bekostning. Hendes handlinger som sygeplejerske rystede tilliden til sundhedsvæsenet i USA.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager om seriemordere og mørkets gerninger fra virkeligheden.