18. marts 1990: Falske betjente narrer sig ind i museet
Natten til den 18. marts 1990, lidt efter klokken ét, ringede to mænd i politiuniformer på dørklokken til Isabella Stewart Gardner Museet i Bostons historiske Fenway-kvarter. De påstod at undersøge en anmeldelse om uro, hvilket fik den unge nattevagt, Richard Abath, til at bryde museumets sikkerhedsprotokol og lukke dem ind. Dette blev optakten til historiens største uopklarede kunsttyveri, hvor 13 uvurderlige kunstværker forsvandt sporløst.
Kup på 81 minutter: Rembrandt og Vermeer stjålet
I de efterfølgende 81 minutter bevægede tyvene sig målrettet gennem museumets sale. Med en kniv skar de mesterværker som Rembrandts *Stormen på Genesaret Sø* – kunstnerens eneste kendte marinemaleri – og *En Dame og Herre i Sort* ud af deres forgyldte rammer i det berømte "Hollandske Rum". Efterfølgende stjal de Johannes Vermeers *Koncerten*, et af kun 34 kendte værker af mesteren, hvis værdi i dag anslås til 250 millioner dollars. Bemærkelsesværdigt nok efterlod de Titians *Europa's Bortførelse*, ofte anset for museumets mest værdifulde maleri, uberørt.
Tyvenes metode: Spor, insider-mistanke og ørn fra Napoleon
Tyvenes metode fremstod som en besynderlig blanding af professionalisme og skødesløshed. De formåede at undgå den centrale alarm, hvilket har fået eksperter til at mistænke medhjælpere eller insider-viden, men efterlod samtidig potentielle spor som hår og blod. Disse viste sig dog senere uegnede til en afgørende DNA-analyse. De to nattevagter blev overmandet, bundet med håndjern og duct tape, og efterladt i kælderen – en form for gidselsituation under røveriet, der involverede en vis grad af vold eller trussel herom. Tyvene foretog to ture til deres flugtbil med de stjålne genstande. Blandt de 13 tyvekoster var fem tegninger af Degas, et antikt kinesisk vinkar fra Shang-dynastiet og en napoleonsk ørn fra et militærbanner. Sidstnævntes ringe økonomiske værdi antyder et muligt symbolsk motiv ud over den finansielle gevinst. Klokken 02.45 forlod de Isabella Stewart Gardner Museet, og den stjålne kunst blev genstand for en øjeblikkelig global eftersøgning.
Grundlæggerens vilje: Tomme rammer som spøgelsesagtigt vidne
Isabella Stewart Gardner, museumets grundlægger, havde i sit testamente fastslået, at intet i hendes samling måtte ændres. I dag hænger de tomme rammer, inklusive den monumentale ramme, der engang husede Rembrandts *Stormen på Genesaret Sø*, stadig på deres oprindelige pladser. De står som spøgelsesagtige vidnesbyrd om det dristige kunsttyveri og et symbol på håbet om, at værkerne en dag vender tilbage.
Uopklaret i årtier: Mafia, dødsfald og FBI's Boston-jagt
Efterforskningen af dette højprofil kunsttyveri i Boston har varet i årtier og er fyldt med blindgyder, mystiske dødsfald og uafklarede spor, hvilket cementerer dens status som en uopklaret sag. En tidlig hovedmistænkt, Boston-mafiafiguren Bobby Donati, blev fundet myrdet året efter kunsttyveriet. En anden, Carmello Merlino, døde i fængsel uden at afsløre informationer. I mange år var en fremherskende teori, at tyveriet var orkestreret af den lokale mafia i Boston for at bruge malerierne som forhandlingsmiddel til løsladelsen af en fængslet leder, Vincent Ferrara. Selvom Ferrara siden er blevet løsladt, er kunstværkerne aldrig dukket op, og han benægter ethvert kendskab til sagen. FBI offentliggjorde i 2013 overvågningsbilleder af to mænd, der menes at være involveret, men deres identitet er aldrig blevet fastslået. Andre teorier om denne uopklarede sag spænder fra irske kriminelle til muligheden for, at værkerne blev destrueret i panik.
Jagten fortsætter: Amore, dusør og værkernes skæbne
Museumets sikkerhedsdirektør, Anthony Amore, har viet en stor del af sit liv til eftersøgningen af de stjålne værker og modtager fortsat ugentlige tips. Han beskriver tabet som et åbent sår på kulturens legeme, en tabt forbindelse til fortiden. Den ti millioner dollars store belønning – den højeste nogensinde udbudt af et privat museum for information, der fører til værkernes tilbagelevering – forbliver uindfriet. Denne form for belønning kan ses som et forsøg på at modvirke potentiel bestikkelse inden for kriminelle kredse. Eksperter i kunstkriminalitet understreger, at verdensberømte værker som disse er næsten umulige at afsætte på det legale marked. De ender typisk som forhandlingschips i kriminelle netværk eller forsvinder ind i skjulte privatsamlinger. Der spekuleres i, at kunstværkerne kan have krydset Atlanten flere gange, gemt i containere eller lagerhuse.
Kunsttyveriets myte: Symbolik i tomme rammer og mindesmærker
I Boston har kunsttyveriet fra Isabella Stewart Gardner Museet opnået en mytologisk status. De tomme rammer er blevet et stærkt symbol på tab og et uløst mysterium, der fortsat fascinerer og påvirker nye generationer af kunstinteresserede i USA og globalt. Hvert år på årsdagen for tyveriet samles folk uden for museumet for at mindes og udtrykke håb om værkernes genkomst.
Moderne teknologi: Håb om Rembrandts og Vermeers tilbagekomst
Selvom teknologi og sporingsmetoder inden for kunstverdenen er blevet markant forbedret siden 1990, står Isabella Stewart Gardner Museum-sagen stadig som et stumt vidnesbyrd om, at nogle forbrydelser – især komplekse kunsttyverier – kan forblive skjult i tidens og tavshedens tåge, og denne uopklarede sag er et primært eksempel herpå. Håbet lever dog stadig. Måske vil Vermeers musiker og Rembrandts stormvejrssøfarere en dag finde tilbage til de forgyldte rammer på museet i Boston, der tålmodigt venter på dem.
Kilder:
Fascinerer uopklarede sager og dristige kup dig? Følg KrimiNyt for flere dybdegående historier om kunsttyverier og komplekse efterforskninger.