Terroren begynder: Sverige lammes af skud (1991-1992)
Mellem august 1991 og januar 1992 blev Sverige lammet af frygt. En ukendt gerningsmand, bevæbnet med et gevær med lasersigte, rettede en række racistisk motiverede skyderier mod indvandrere i Stockholm og Uppsala. Elleve personer blev ramt, og ét mord blev begået. Fænomenet blev døbt Lasermannen, og den intense jagt på gerningsmanden, senere identificeret som John Wolfgang Alexander Ausonius, blev en af de største politiindsatser i svensk historisk tid, kun overgået af Palme-efterforskningen. Ausonius' hateforbrydelser afslørede ikke kun hans egen forstyrrede personlighed, men kastede også et skarpt lys over det ulmende fremmedhad og den vold, der fandtes i Sverige i starten af 1990'erne, og rystede nationens selvforståelse som tolerant.
John Ausonius' baggrund: Fra mobbeoffer til identitetskrise
Men hvem var John Ausonius, og hvad drev ham til at begå disse attentater og terrorisere Sverige? Født som Wolfgang Alexander Zaugg i 1953 på Lidingö nær Stockholm, var Ausonius præget af sin schweizisk-tyske arv. Hans opvækst i arbejderkvarteret Vällingby var vanskelig; han blev mobbet for sit mørke udseende, der skilte sig ud. Denne udstødelse nærede et senere had mod indvandrere – ironisk nok, da han selv havde udenlandsk baggrund. Identitetskrisen førte til, at John Ausonius i sine unge år forsøgte at assimilere sig ved at farve sit hår blondt, bruge blå kontaktlinser og ændre navn to gange, sidst til Ausonius. Det var et desperat forsøg på at fremstå som 'ægte svensk'.
Økonomisk ruin: John Ausonius' vej til bankrøverier
Ud over sin identitetskrise kæmpede John Ausonius med økonomisk kaos. Efter at have droppet ud af gymnasiet og en ingeniøruddannelse på KTH i Stockholm, tjente han en overgang en formue på aktiehandel i 1980'erne. Han tabte dog det hele igen grundet dårlige investeringer og en tiltagende ludomani. For at finansiere sin dyre livsstil tyede han til bankrøverier, ofte med flugt på cykel, hvilket gav ham øgenavnet 'Cykelrånaren'. Denne kriminelle løbebane tog dog en langt mere faretruende drejning, da hans vrede fandt et nyt og specifikt mål: indvandrere i Sverige.
Attentaterne: Fra Gebremariam til mordet på Ranjbar
De racistisk motiverede skyderier, der kendetegnede Lasermannen som en potentiel seriemorder, begyndte den 3. august 1991. Den 19-årige eritreanske flygtning David Gebremariam, en teenager, blev skudt ved en tunnelbanestation i Stockholm efter at have set den røde prik fra lasersigtet – symbolet på den psykologiske terror. Volden og antallet af attentater eskalerede. Den 1. november blev den brasilianske musiker Heberson Vieira Da Costa skudt. Den 8. november begik John Ausonius sit eneste fuldbyrdede mord, da den iranske studerende Jimmy Ranjbar blev dræbt med et skud i baghovedet i Stockholm. Ofrenes fællestræk – mørk hud eller ikke-vestligt udseende – understregede Lasermannens klare racistiske motiv. I januar 1992 udvidede Ausonius sin terrorkampagne til Uppsala, hvor han skød den chilenske ph.d.-studerende Erik Bongcam-Rudloff. Samme måned fulgte flere skyderier i Stockholm, rettet mod blandt andre to somaliere, buschaufføren Charles Dhlakama, kioskejeren Isa Aybar og Hasan Zatara. Hasan Zatara overlevede et skud i hovedet, men med permanente, alvorlige mén, hvilket brutalt illustrerede de menneskelige omkostninger ved disse hateforbrydelser.
Bag Lasermannens had: Racisme og narcissisme
John Ausonius’ motiver for sine hateforbrydelser var en farlig cocktail af dyb racisme, økonomisk desperation og et forkvaklet selvbillede. Retspsykiatriske undersøgelser diagnosticerede ham med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse og autisme, hvilket kan have bidraget til hans manglende empati og hans fanatiske idé om at skræmme indvandrere ud af Sverige gennem en bølge af vold og skyderier.
Jagten intensiveres: Anholdelse i juni 1992
Efter mordet på Jimmy Ranjbar i november 1991 intensiverede svensk politi eftersøgningen af Lasermannen. Frygten for nye skyderier greb om sig, især blandt borgere med indvandrerbaggrund i Stockholm og Uppsala. En fantomtegning blev distribueret, men John Ausonius’ evne til at ændre sit udseende komplicerede jagten. Gennembruddet kom i juni 1992, da Ausonius blev anholdt under et af sine bankrøverier, genkendt som 'Cykelrånaren'. Kort tid efter blev hans revolver fundet i Stockholms havn, og ballistiske tests koblede våbnet til rækken af attentater. Under de efterfølgende afhøringer begyndte John Ausonius gradvist at tilstå sine forbrydelser.
Dommen: Livstid til Ausonius i Stockholm (1994)
Ved retssagen i Stockholms Tingsrätt i 1994 blev John Ausonius idømt livsvarigt fængsel. Dommen omfattede mordet på Jimmy Ranjbar, ti mordforsøg og ni bankrøverier. Retten lagde stor vægt på det racistiske motiv bag hans hateforbrydelser og afviste hans påstande om at være drevet af psykisk sygdom alene. Under retssagen udviste Ausonius voldelig adfærd og måtte ofte bære håndjern.
Retfærdighed: Ausonius dømt for mord i Tyskland
Sagen om John Ausonius fik en international dimension, da han i 2016 blev udleveret til Tyskland. Her stod han tiltalt for mordet på den 68-årige holocaust-overlever Blanka Zmigrod i Frankfurt i februar 1992, et attentat begået under hans flugt fra Sverige. Selvom tyske anklagere oprindeligt pegede på hævn som motiv, understregede den tyske retssag forbrydelsens antisemitiske karakter. I 2018 modtog Ausonius endnu en livstidsdom, denne gang i Tyskland. De to livstidsdomme understregede alvoren af hans forbrydelser og vigtigheden af internationalt retligt samarbejde i sager om grænseoverskridende vold.
Ingen løsladelse: Ausonius' afviste ansøgninger
John Ausonius har gentagne gange søgt om at få sin svenske livstidsdom tidsbegrænset, men alle ansøgninger er blevet afvist, senest i 2012. Retspsykiatriske vurderinger fastholder, at hans narcissistiske personlighedsforstyrrelse og autisme udgør en fortsat risiko, hvilket gør ham uegnet til løsladelse.
Lasermannens arv: Fra racisme til våbenlov i Sverige
Lasermannens attentater fik vidtrækkende konsekvenser for Sverige. Sagen tvang nationen til en konfrontation med den voksende racisme og fremmedhad, en problematik der også afspejledes i fremkomsten af højreekstreme partier. Ofrenes skæbner, især Hasan Zataras livslange lidelser efter et brutalt skyderi, blev stærke symboler på de menneskelige omkostninger ved hateforbrydelser. Denne historiske sag medførte desuden skærpet våbenlovgivning og forbedret politisamarbejde. Lasermannens gerninger er blevet analyseret i flere kulturelle fremstillinger, herunder en anerkendt TV-serie, der dykkede ned i både John Ausonius’ psykologi og det svenske samfundsklima i 1990'erne, hvilket ansporede til debat om integration og tolerance.
Mørkt kapitel: Dobbelte livstidsdomme mod racisme
John Ausonius’ terrorregime som Lasermannen udgør et mørkt kapitel i Sveriges moderne historie og en brutal påmindelse om farerne ved racisme, ekstremisme og social marginalisering. Hans dobbelte livstidsdomme i Sverige og Tyskland cementerer ikke alene hans personlige skyld i en række mord, mordforsøg og voldelige attentater, men også de juridiske konsekvenser af grænseoverskridende hateforbrydelser. Mens mindet om ofrene for hans skyderier fortsat påvirker debatten om et multikulturelt Sverige, står Ausonius’ fængsling som en advarsel mod vold i et samfund præget af polarisering.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere rystende sager om ekstremisme og koldblodige forbrydelser? Følg KrimiNyt og få de mørkeste historier direkte i dit feed.